Hey Tube
Jeg er en ung transmand på 26 år, jeg mistede min far den 25 marts i år.
Han faldt uventet om med hjertestop, min far var alkoholiker.
Men det er min mor også! hun har været det i 20 år efter hånden, mit problem det er at jeg er bange for at miste min mor os!
Min mor drikker mere og mere, og er på ingen måde tilstede i nuet mentalt, og alkoholen har over taget hendes krop. Hun er ikke længere min mor! Hun havde sagt ja til behandling for et stykke tid siden, men ja får mindre end en uge siden afviste hun og nu har vi som familie været nødtil at vælge hende fra! Særligt fordi hun køre psykisk terror på os som familie. Hun mener ikke hun er problemet men alle os andre!
Ved ik hvad jeg skal gøre! jeg bange for at miste min mor!
ved ik hvor jeg skal gøre af mig selv, jeg er bange, jeg knust og ødelagt. Jeg slås samtidig med en masse psykiske problemer som bare ikke gør det nemmere :'(
Svar:
Kære dig
Tusind tak for dit brev her til brevkassen. Jeg vil indledningsvis ridse de væsentligste punkter op i dit brev. Derefter vil jeg forsøge at kommentere, perspektivere og rådgive dig ud fra den viden og erfaring, jeg har inden for området.
Jeg vil gerne starte med at udtrykke, hvor ked af det jeg er på dine vegne, at du har mistet din far i så ung en alder og så pludseligt. Du skriver, at din far var alkoholiker, og at din mor også er det og har været det i mange år. Du skriver også, at alkoholen har taget så meget over, at du ikke længere føler, at hun er din mor. I har derfor som familie taget en beslutning om ikke længere at have kontakt med hende, efter hun har afvist behandlingen af sit alkoholmisbrug. Din mor er på nuværende tidspunkt ikke i stand til at erkende problemet, men peger i stedet fingre af jer alle som værende problemet.
Du er bange for at miste din mor, og du ved ikke, hvordan du skal takle din situation, da du går rundt og er bange, knust og ødelagt.
Lige nu befinder du dig midt i en sorgproces efter pludseligt at have mistet din far. Samtidig kæmper du med din mor, der har et massivt alkoholmisbrug, hvilket din far også havde. Der er ikke noget at sige til, at du har det svært og føler dig knust og ødelagt – det forstår jeg virkelig godt. Og angsten for at miste din mor dukker også op, hvilket er en helt naturlig reaktion oven på alt det der er sket de seneste måneder.
De tanker og følelser du oplever er uden tvivl voldsomme, og det gør ondt at befinde sig i den følelsesmæssige storm, du er i på nuværende tidspunkt. Men ikke desto mindre, så er det en helt normal proces, og der er derfor ikke noget unaturligt i det – også selvom det kan være så pokkers svært at håndtere. Jeg vil derfor råde dig til, at passe ekstra godt på dig selv og give dig selv lov til at være midt i denne storm af sorg og de følelser, der desværre følger med – dette kræver først og fremmest tid, ro og (selv)accept.
Du formulerer i dit brev, at ”I” har taget en beslutning om at droppe kontakten til din mor – er det mon en fælles beslutning? Og er denne beslutning den bedste beslutning for DIG? Grunden til jeg spørger, er netop på baggrund af din formulering ”I har taget en beslutning…”, og på baggrund af dine bekymringer for at miste din mor, som fylder meget for dig i øjeblikket.
Selvom din mor har et alkoholmisbrug og nægter at gå i behandling, så er det ikke sikkert, at dette tidspunkt er det rigtige tidspunkt for dig er at stoppe kontakten med hende. Du har lige mistet din far, og oven i det har du mistet kontakten til din mor. Jeg ved det ikke, men mit råd til dig er derfor at mærke efter, om det er det rigtige for dig lige nu.
Min erfaring med pårørende til misbrugere, siger mig, at baggrunden for at stoppe kontakten til en misbruger, er for de flestes vedkommende for at få det bedre og blive bedre til at koncentrere sig om eget liv – og mindske fokus på misbrugeren – og i bedste fald måske at få misbrugeren til at indse problemet og dermed stoppe misbruget. Desværre siger min erfaring mig også, at den manglende kontakt kun sjældent får misbrugeren til at stoppe.
Nogle pårørende vælger istedet at stille nogle spilleregler om omkring kontakten til misbrugeren, fx at de ikke ønsker at være sammen med misbrugeren, hvis han/hun er påvirket – sker det, så afbrydes samværet. En sådan aftale er forinden blevet meddelt misbrugeren. Jeg ved ikke, om du har prøvet noget lignende, eller om det er noget, du kunne overveje, hvis du vælger at genoptage kontakten med din mor – og hvad du vælger, er selvfølgelig helt op til dig.
At få din mor til at stoppe sit misbrug kræver først og fremmest, at din mor erkender sit misbrugsproblem. Og når jeg læser dir brev, så er det ikke der hun er lige nu – i stedet hun peger fingre af jer som værende problemet. Men voksne mennesker har selv ansvaret for deres eget liv og dermed også ansvaret for deres misbrug. Det løser derfor ikke problemet, at pege fingrene af jer – for der er ingen af jer, der kan taget ansvaret for din mors alkoholmisbrug – der er kun hende selv til at tage det ansvar.
Jeg ved ikke, hvad det rigtige er for dig – det ved kun du. Men lov mig, at du mærker efter, hvad der er det bedste for dig, i denne situation du befinder dig i lige nu og ikke tage hensyn til, hvad de andre forventer af dig. Der er ingen grund til yderligere at komplicere din sorgproces, da det kan få større følelsesmæssige konsekvenser i din fremtid. Du er stadig så ung, og har alle muligheder i livet foran dig – så følg dit hjerte.
Du skriver ikke i dit brev, om du har fået eller får professionel hjælp til at håndtere dine situation. I hvert fald vil mit bedste råd til dig være, at du finder nogen/nogle du kan dele dine tanker og følelser med: ven/veninde, psykolog, terapeut? Tingene bliver nemmere at håndtere, hvis man deler dem med andre. Du kan også vælge at skrive det ned, hvis det er nemmere for dig – og det har samme effekt – du kan fx skrive dagbog. Du er også meget velkommen til at dele dine tanker og følelser med vores dygtige chatrådgivere, der sidder klar mandage, onsdage og torsdage kl. 18-21. Et andet råd er, at hvis du endnu ikke har gået i terapi i TUBA, så vil det være en oplagt mulighed for dig – enten individuel- eller gruppeterapi. Du er meget velkommen til at læse mere på: https://tuba.dk/hjælp.
Jeg ønsker det bedste for dig, og jeg håber, at du finder nogen, du har tillid til, og som du kan dele disse sorgfulde tanker og følelser med.
Skriv gerne igen, hvis du får brug for det.
De kærligste hilsner og tanker
Isabella, TUBA