Min mor drak meget og røg meget hash da jeg var barn/teenager/nu. Der var ingen der lyttede. Håber på hjælp nu før det er for sent. Går selv i psykiatrien men det hjælper ikke, for vi snakker aldrig om det.
Svar:
Kære du
Først og fremmest skal du virkelig have et kæmpe tak for at skrive. Det gør mig enormt glad, at du har fundet frem til os og valgt at søge hjælp! For det andet vil jeg blot sige, at mit svar kommer til at bære præg af en del antagelser og hypoteser, da jeg ikke ved så meget om din situation ud fra din korte henvendelse. Jo flere ord, du kan sætte på din situation og dine følelser, tanker og reaktioner, desto bedre og desto mere konkret kan jeg hjælpe dig. Jeg vil derfor allerede nu opfordre dig til ikke at holde dig tilbage med enten at skrive til os igen med uddybninger – eller gøre brug af vores andre tilbud som fx chatrådgivningen med både 1 til 1-chat og gruppechat. Hvis du har lyst til at prøve det, skal du blot gå ind på https://tuba.dk/chat og vælge den chatform, du ønsker. 1 til 1-chatten har åbent mandag, onsdag og torsdag kl. 18-21. Der kommer du til at skrive sammen med en person, der er specialiseret inden for misbrugsområdet, og som har en socialfaglig baggrund. Du er 100 % anonym, og alle chatrådgivere har tavshedspligt.
Når du skriver, at du håber på hjælp, så kunne jeg rigtig godt tænke mig at vide mere præcist, hvad du savner hjælp til? Søger du hjælp og vejledning i forhold til at få din mor i behandling? Eller søger du snarere hjælp i forhold til bedst muligt selv at kunne håndtere situationen rent psykisk – altså redskaber til hvordan du beskytter og passer på dig selv? Jeg kan sige rigtigt meget om begge dele, og du kan tro, at jeg/vi er mere end klar til at støtte dig i den her proces mod højere livskvalitet, som du har haft overskuddet til at igangsætte ved bl.a. at kontakte os! Men jeg kunne som sagt rigtigt godt tænke mig at vide mere, så jeg håber, at du vil skrive igen og uddyber, så vi kan tage grundigere fat om dine spørgsmål og tanker. Også om hvorvidt du taler med din mor om hendes misbrug, om hun får eller har fået hjælp, om du stadig bor hjemme og om din øvrige familie er klar over misbruget?
Du skriver også, at der ikke var nogen, der lyttede. Vil det sige, at du selv har taget kontakt til autoriteter som fx kommunen eller en lærer, og at de ikke kunne hjælpe dig? I så fald gør det mig utroligt ondt at høre, og du skal vide, at der – desværre – er rigtigt mange unge i samme situation som dig, og at der er masser af hjælp at hente. Der er INGEN, der hverken behøver eller bør stå alene med den slags hjerteskærende udfordringer. Jeg synes til en start, at du skal prøve at læse om vores forskellige terapiformer på denne side: https://tuba.dk/terapi-i-tuba. Jeg kender ikke til ventetiderne for individuel terapi og gruppeterapi for de enkelte afdelinger, så første skridt for dig ville være at kontakte din lokale TUBA-afdeling og forhøre dig om mulighederne for en samtale og et eventuelt forløb.
Uden at kende til dit følelsesmæssige forhold til din mor vil jeg her til sidst sikre mig, at du er 110 % klar over, at du på ingen måde har magt til at kunne ændre på en anden persons beslutning om at have et misbrug, og at du derfor heller ikke på nogen mulig måde kan stå til ansvar. Dit ansvar er ene og alene at forsøge at skabe det bedst mulige liv for dig selv. Det gør ikke din kærlighed til din mor mindre, og det vil styrke dig og hjælpe dig til at finde mening og se nye handlemuligheder i din livsfortælling og i den følelsesmæssigt udsatte situation, du står i. Så bliv endelig ved med at række ud.
Jeg håber, jeg hører fra dig igen, og jeg sender dig endeløse mængder af styrke, ros og mod med herfra i din videre proces og opfordrer dig til at fortsætte med at italesætte situationen, så ofte du kan komme til det, og når det giver mening for dig. Jeg tror på dig hele vejen.
Mange hilsner
Vigdis, TUBA