Ja here we go again! Min mor har i mange år drukket for meget vin, benægtet det og gemt os bag den pæne facade. For et par år siden gik det op for mig at hun havde et problem og jeg fik gennem lægen hjulpet hende ud af det. Nu er hun så begyndt igen, skjuler det selvfølgelig, men min kæreste og jeg har synes hun lugtede af vin et par gange og så hende fuld i fredags derhjemme med en flaske vin imens min far sad og drak te. Det skriger jo langt væk om at hun er faldet i igen. Jeg selv er lige blevet mor for snart 4 mdr. Siden. Elsker mit liv som mor, men nu kører det rundt i hovedet på mig med min egen mor, at hun nu lever et dobbelt liv og at jeg ikke forstår hende. Det er jo nu hun burde gøre sig ekstra umage for at vise hun kan være en fornuftig mormor som kan få lov til at se meget til sit barnebarn (og det samme gælder svigerforældre der drikker for meget). Det har hun ligesom ødelagt nu og det smadrer lidt vores relation. Jeg plejer at ringe dagligt til min mor og hyggesnakke om den lille, men nu gør det mig ked af det inderst inde, fordi jeg ved hun lever på en løgn føler jeg lidt. Nu ligger jeg og kan ikke sove. Tankerne kører rundt i hovedet på mig. Hvad med barnedåben, skal vi så undgå at servere vin fordi min mor måske ikke kan styre det??
Er jeg så ligeså fanget hvis jeg begynder at handle på den måde?
Hendes veninde skal hjælpe til barnedåben, men hun kan også godt li at drikke et glas for meget med min mor nogengange. Nu frygter jeg at de skal sidde der og se snaldrede ud når gæsterne er ved at gå, og så vil det ødelægge hele min glædes følelse over dagen! Føler mig stresset over barnedåben og hvordan jeg nu skal forholde mig til min mor.
Skal jeg prøve at tage afstand??
Eller acceptere at nu drikker hun igen og så kun se hende når hun ikke gør og stadig være knyttet som vi plejer?? Jeg kan ikke mærke hvad der er bedst. Jo at få noget luft tror jeg, men nu kan jeg bare mærke at jeg bygger en facade op overfor hende, som inderst inde er en sorg. Øv, er så skuffet. Og vred faktisk. Bliver bare trodsig og tænker at lader vi da bare hver med at servere vin, det er alligevel brunch buffet, bare ærgerligt agtigt. Er bange for at det vil gøre mig ked af det bare hun drikker et glas vin (for det vil hun jo have lov til bla bla). Hvem tror hun at hun narer? Sig selv eller ved hun mon inderst inde at alle hendes lig i lasten bliver nu igen dulmet med alkohol.
Jeg ved godt at mit fokus bør ligge 100% på mit barn og det har det også gjort lige indtil nu, hvor min mor blev taget med flasken i hånden . Jeg troede ellers at det ville gå mig mindre på for jeg er jo selv mor nu og ikke ligeså afhængig af min egen mor, men ja, det fylder mere i mit hoved end jeg havde regnet med. Jeg føler mig løget overfor og holdt for nar. Samtidig er det svært for mig at tage afstand og ikke tage imod gaver til den lille osv. Det skal heller ikke gå udover ham, men føler bare et raseri jeg er bange for at kaste i hovedet på min mor. Jeg bliver bare sådan lidt sort/hvid i min tankegang. Tænker at det kan da ikke være rigtigt at livet er sådan(!?), eller er alle folk bare misbrugere/dulmere med hver deres ting (alkohol, smøger, shopping, sex, mad) og mig der naivt tror at jeg kan få et rosenrødt liv med bedsteforældre uden problemer ?
Hilsen en lidt fortvivlet mor.
Svar:
Kære du
Du fortæller om din mor, som i mange år har drukket for meget vin bag den pæne facade. Du har tidligere opsøgt hjælp ved lægen, og fået hende ud af sit misbrug, men du har bemærket, at hun drikker igen. Du er nu selv blevet mor, og det giver nogle dilemmaer i forhold til din mor: skal der serveres alkohol til barnedåben? Skal du prøve at tage afstand til din mor? Eller acceptere, at hun drikker, og så kun se hende, når hun ikke gør? Jeg vil prøve at komme med inputs til dine dilemmaer.
Du skriver, at du godt ved, at dit fokus bør være 100% på dit barn, og at det også har gjort det, indtil nu hvor din mor blev taget med flasken i hånden. Lad mig slå fast, at det er helt naturligt, at ens misbrugende forælder fylder rigtig meget. Der er derfor intet unaturligt i, at du har svært ved at fokusere 100% på dit barn. Jeg er sikker på, at du stadig er en kærlig og omsorgsfuld mor. Du fortæller også, at du troede, det ville gå dig mindre på, når du nu selv er mor, og derfor ikke ville være ligeså afhængig af din mor. Når man bliver mor, oplever man en masse ting, som man slet ikke var forberedt på, og får en hel masse spørgsmål – det er derfor helt naturligt at søge hjælp hos en, som har været igennem det før; ens egen mor. Jeg kan derfor godt forstå, det er frusterende, når du finder din mor i gang med at drikke vin, i stedet for at være den mormor, som du havde ønsket, hun ville være.
I forhold til dilemmaet omkring vin til barnedåben, er det fuldstændig op til dig, hvad du skal gøre. Jeg kan sagtens forstå dine bekymringer for, at din dag vil være ødelagt, hvis din mor drikker sig fuld. Jeg tænker derfor umiddelbart ikke, at du vil være ligeså fanget, hvis du undgår at servere vin til barnedåben. Du vil måske tværtimod have lettere ved at slappe af, fordi du ikke skal “holde øje” med din mor, og bekymre dig for, om hun får for meget. Du skriver, at dine svigerforældre også drikker for meget, og det får mig til at tænke på, om du har prøvet at snakke med din kæreste om, hvad han tænker om barnedåben? Måske har han også en præference i forhold til vinen, når nu hans situation minder lidt om din?
Du spørger om, om du skal acceptere at din mor drikker, og så kun se hende, når hun ikke gør, eller om du skal prøve at tage afstand til hende. Du fortæller, at du har brug for luft, og at du bygger en facade op, som i virkeligheden er sorg. Du føler dig vred og skuffet over hende. Du fortæller også, at I har et stærkt bånd, og jeg kommer derfor til at tænke på, om du har prøvet at fortælle hende disse ting? Du har før været rigtig stærk, og gennem lægen fået hjælp til hende, så jeg tænker, om du vil have mod på, at fortælle hende, at du faktisk har brug for hende, og at du bekymrer dig for hende? Jeg kan desværre ikke give dig et svar på, om du skal nøjes med at se hende, når hun ikke drikker, eller om du helt skal tage afstand til hende – men jeg tænker, at det lyder til, at det vil være godt for dig at få fortalt din mor, hvordan du har det midt i alt det her.
Der er ikke nogen enkel løsning på dit dilemma. Derfor har jeg heller ikke kunne give dig et enkelt svar, så du må mærke efter, om du kan bruge mine inputs, eller om der er andre veje, som giver mere mening for dig at gå?
De bedste hilsner
Mette, TUBA