Min mor har et alkoholproblem*

Min mor har drukket meget vin, lige siden mine forældre gik fra hinanden i 2007. Mine søstre og jeg har forsøgt nogle få gange at snakke med hende, dog uden nogen ændring. Det er meget svært for os, at tage snakken, da vi ikke ved hvordan hun vil reagere, men også fordi vi ikke ønsker at gøre hende forlegen. Hun har for 5 år siden fundet en kæreste, der desværre også drikker alt for meget vin, og sammen har de vidst fundet fællesskab i det. Jeg har to små børn, det samme har min ene søster. Men lysten til at de skal bruge tid med dem, efter kl 16 (Her starter de hver dag) er der absolut ikke.. Vi har tit snakket om at sende hende et brev, men det er måske bare at springe over hvor gærdet er lavest. Men vi er 3 meget forskellige piger, og vores måde at gribe svære ting an på, er også i hver sin retning. Jeg selv bliver meget følelsesladet og har meget svært ved at gøre min mor ked af det, og måske gøre hende flov. De to andre er mere robuste og hårde, så vi arbejder nok ikke så godt sammen. Hvordan kan vi tage en snak med dem om vores frustrationer. Det er forfærdeligt at se vores mor ødelægge sig selv, og endnu værre ikke at stole på at hun kan passe vores børn. Mvh M

Svar:

Kære M

Jeg kan så godt forstå, at det er forfærdeligt for dig at se på, at din mor ødelægger sig selv. Det er så sørgeligt at se sin kære mor tage sådan et valg for sit liv. Sorgen bliver så meget desto større, når du ikke føler dig tryg ved at betro hende dine egne børn. Det er en meget ubehagelig og svær situation, du står i.

Det lyder rigtig fornuftigt, at I har forsøgt at snakke med din mor om hendes alkoholforbrug. Og jeg forstår godt dit ønske om at tage snakken med hende endnu en gang. Jeg gætter på, at du håber, at hun forstår det denne gang og at hun måske vil ændre sine vaner? Er det sådan det er?

Du bekymrer dig en del om, hvordan din mor vil reagere på at blive konfronteret med sit alkoholforbrug og du har formentlig ret i, at hun kan gå hen og blive forlegen. Har du overvejet om hun endda vil benægte, at der overhovedet er et problem?

Uanset hvordan hun reagerer, må du huske på, at det er hendes valg. Du er ikke skyld i hendes eventuelle følelse af forlegenhed. Det er hun selv; at drikke, ikke at drikke, at blive fortørnet over at blive konfronteret med alkoholvaner eller at acceptere, at der er et problem. Reaktionen er og bliver hendes valg og du kan ikke gøre særlig meget for at ændre den for hende.

Men du KAN fortælle hende, hvordan hendes forbrug af alkohol påvirker dig og din lyst til at være sammen med hende og hvordan du føler dig utryg ved at overlade hende dine børn.

Hvordan hun tager det og hvad der derefter skal ske, er svært at vide på forhånd.

Af erfaring ved vi i Tuba, at det er uhyrlig svært at ændre på sine forældres drikkevaner uanset hvor hårdt og hvor godt vi prøver, men det skal ikke afholde dig fra at lette dit hjerte og fortælle din mor, hvordan du har det.

Du fortæller, at du og dine søskende griber situationen an forskelligt og at det gør det svært at samarbejde. Har I overvejet at fortælle hende det hver især, så hver af jer får den overlevering, som I synes bedst om? På den måde kan jeres mor kende til alle jeres frustrationer, men uden at føle sig overfuset af alle tre på en gang. Det er jo blot en tanke, som jeg håber, du kan bruge i dine overvejelser.

Hvis du ønsker dig flere råd og har brug for at vende situationen mere, må du endelig skrive ind til os igen eller prøve at skrive på chatten, som er åben hver mandag, onsdag og torsdag fra 18-21. Vi vil meget gerne hjælpe, så godt som vi kan.

De allerbedste hilsner

Maya, Tuba.

Footer