Min eksmand og jeg er forældre til verdens dejligste dreng på 10 år. Vi blev skilt da han var 3. Skilsmissen omhandlede udelukkende eksmands forbrug af øl. Dagligt ca 5 genstande – i weekenderne mere. Min eksmand er en god og dejlig mand, elsker sin knægt og de hygger meget hver 2. weekend når de ses.
Det seneste halve år, er min søn begyndt at sende SMS om aftenen til mig. Han kan skrive “jeg tror far er fuld, moar?” Eller…”han slingrer og mumler når han snakker”. Han er tydeligvis utryg.
Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har talt med min eksmand om de øl! Og så sent som for et par uger siden LOVEDE han kun at drikke alkoholfri øl.
Nu sidder jeg med en klump i maven, sønnike har lige skrevet og er utryg, men vil ikke ha’ at jeg siger noget til far. Men skriver alligevel, at han tror far er fuld. Jeg har aldrig bekræftet at far drikker for meget overfor vores søn – for der er ikke hver weekend (længere) at far er beruset. OG DET ER DA SÅ DUMT OG UANSVARLIGT af mig!! 🙁 Jeg er en med-misbruger!
Hvordan griber jeg det an? Eks kender min holdning. Ved at sønnen bekymrer sig om øl. Lover at rette op hvilket kun holder kortvarigt. Skal jeg fortælle min søn at far nogengange er fuld?? At han ikke mumler fordi han er træt? Men at det er øllens skyld at han mumler? Synes han er så “lille” at få sådan en besked om sin far. Han er kun 10 år. Vil på ingen måde ødelægge eller skabe en kløft i deres relation. De elsker hinanden højt og eks ER en god far – med undtagelse af en 2-3 gange i kvartalet hvor han får for meget.
Grænseoverskridende for mig at skrive om det til andre, jeg har aldrig nævnt for nogen at eksmand drikker. Alle tror at vi blot voksede fra hinanden. Jeg prøver vel at passe på ham, selvom det giver modsatte effekt….
Hjælp 🙁
Svar:
Kære du,
Tak for dit åbne og ærlige brev. Jeg vil lige indlede med at sige, at TUBA rådgiver unge fra misbrugsfamilier i alderen 14-36 år. Jeg kan sagtens forstå din bekymring og det dilemma, du giver udtryk for, at du står i, så jeg vælger alligevel at besvare dit brev grundet din bekymring på din søns vegne.
Du skriver, at du er ”med-misbruger” og stiller spørgsmålet, om du mon skal snakke med din søn og fortælle ham om virkeligheden.
Du skriver, at du prøver at passe på, selvom det giver den modsatte effekt. Sådan er det ofte, når man er ”med-afhængig” – man hjælper, støtter og tager hensyn, men i virkeligheden er det at gøre vedkommende en bjørnetjeneste. Det er tydeligt i dit brev, at du er bevidst om dette, derfor tænker jeg, at du er på rette vej.
Ud fra dine ord kan jeg tydeligt fornemme, at din søn og hans far har et særligt bånd, og jeg er sikker på, at din eksmand er en god far – når ikke han er fuld. Men min erfaring siger mig, at misbrugere ofte ikke er i stand til at holde, hvad de lover, når alkohol fylder så meget, som i dette tilfælde, du skriver om.
Mit råd til dig er, at du bør snakke med din dreng om, hvad der sker hos far og også hvorfor – hjælp ham med at sætte ord på det, der kan være svært – at turde sætte ord på det, der for så mange er et tabu. Dine bekymringer om, om han mon er for ”lille” kan jeg sagtens følge, men jeg ved af erfaring, at børn tænker mere over tingene, end vi voksne tror – og de fornemmer også alt det, der ikke bliver talt om. Derfor tænker jeg, at det er bedre, at han bliver bekræftet i det, han ser hos sin far, og at du hjælper ham med at forstå og tackle de udfordringer, der følger med din eksmands misbrug.
Jeg tænker også, at det kan være en ide, at du tager kontakt til din søns far – selvfølgelig uden din søns tilstedeværelse – og fortæller ham klart og tydeligt, hvordan du oplever situationen, og hvad det gør ved jeres søn, og at du ikke længere kan acceptere det, der foregår. Derudover synes jeg, du skal opfordre ham til at få noget hjælp, fx ved at gå til sin egen læge og fortælle om sit misbrug – det kræver selvfølgelig først og fremmest erkendelsen af, at der er et misbug.
Hvis han ikke er åbent overfor nogen form for hjælp eller ændring af vaner, så er det din pligt, og du har et medansvar som mor til at skride ind, også selvom forholdet mellem din søn og hans far er godt. Din søn er kun 10 år gammel, og det kan på sigt skabe stor utryghed at skulle tilbringe tid sammen med en beruset forælder i flere dage i træk, hvilket kan få store konsekvenser for din søns fremtidige liv.
Det er en svær situation, I begge står i, men jeg tror, at den bedste måde at overkomme den på er, at du sammen med din søn kan snakke åbent og ærligt om det, der sker hos og med hans far, når han drikker sig fuld, og at du i det hele taget får åbnet op for det alkoholmisbrug, du er vidne til. Du er allerede et på rette vej ved at skrive åbent og ærligt om det.
Desværre ligger både du og din søn som nævnt udenfor TUBAs målgruppe aldersmæssigt, og da du ikke har opgivet informationer om, i hvilken kommune I bor, vil jeg foreslå, at du tager kontakt til Sundhedsstyrelsen Alkolinjen: 80 200 500, som holder åbent alle hverdage mellem kl. 11.00 – 15.00 – her kan du få yderligere gratis og anonym rådgivning.
Jeg ønsker jer det bedste, og håber I får lige præcis den hjælp, I alle har brug for.
De bedste hilsner
Carina, TUBA