Kære jer.
Jeg blev skilt for mange år siden fra mine børns far, delvis på grund af alkohol. I årene der er gået, har det været et konstant stress-element, og da han på mange måder er en god far, har jeg kæmpet for at vedligeholde den bedste relation. Min dreng er nu 19 og taler åbent om sin fars alkoholproblem, samt deres papmors. Min eksmand har mange gange lovet mig at han ikke drikker når han har børnene, og da min søn var 16 år havde vi et kæmpe opgør om det. Efter det er det gået ok for det meste. Min oplevelse har været at børnene har haft det godt hos deres far.
Nu er min datter 14, og hun ringede her til aften og åbnede pludselig op omkring emnet. Åbenbart er både min eksmand og hans kæreste tit fulde, og min datter græder meget. Jeg fik hende talt til ro, og står nu med en angst og bekymring. Hvilke rettigheder har jeg overhovedet? Vi har aldrig haft statsamtet eller andre eksterne parter ind over vores skilsmisse, og har i alle år bestræbet os på at være gode venner og sparringspartnere omkring vores børn. Alt det vil gå tabt hvis jeg reagerer som jeg lige nu har mest lyst til at reagere; hente mit barn og derved skabe en voldsom konflikt. Min eksmand er meget rig, det er jeg ikke, og jeg er bange for hvad der vil ske hvis vi pludselig efter så mange år står i en konflikt omkring samvær med vores pige.
Så, hvad må jeg rent lovmæssigt i denne situation? Jeg har brug for råd…det hele er ved at smuldre rundt om mig.
Venlig hilsen
nogens mor
Svar:
Kære nogens mor
Jeg beklager den lange svartid, vi har desværre overset dit brev, det er jeg meget ked af. Ikke mindst fordi du står i så svær situation.
Når jeg læser dit brev kan jeg forstå, at du i mange år har været tryg omkring at din eksmand var ædru når han havde jeres børn og at du nu er blevet bekendt med, at det desværre ikke forholder sig sådan.
Du sprørger hvilke rettigheder du har, det er jeg desværre ikke klar over, jeg tænker du skal tale med din kommunen eller statsamtet ifht de juridiske retningsliner.
Du har, som alle andre, pligt til at underrette, hvis du bliver bekendt med at børn (også dine egne) bliver udsat for omsorgssvigt.
Mit bedste råd til dig er, at du taler med din datter om, hvad hun oplever når hun er hos sin far, og får skabt dig et billiede af, om forholdene hos hendes far er skadelige for hendes trivsel osv.
Jeg tænker også det er en rigtig god ide, at tale med dine datter om hendes tanker og ønsker ifht at være hos sin far. Jeg kender som sagt ikke lovgivningen omkring det, men jeg vil tro at din datter har ret til at blvie lyttet i statsamtet.
Jeg håber du kan få bedre svar omkring dine (og din datters) rettigheder ved at kontakte kommunen eller statsamtet.
Bedste hilsner
Camilla, TUBA