Jeg står i den svære situation, at min far igennem 20 år har haft et misbrug, hvor både min mor, bror og jeg har været en del af misbruget som en slags ”med-misbruger” af hans misbrug. Min far er super dygtigt til, at manipulere sig frem i verden og ærlighed er hans nøgle til dårlig samvittighed. De seneste 3 uger har været så hektiske, at den svært at beskrive. Vi har været på psykiatrisk afdeling 2 gange med ham fordi han har forsøgt selvmord, men de har ikke følt han har været selvmordstruet i øjeblikket så det har både endt ud i politi efterlysning og tvangsindlæggelse på den lukkede osv. det helt uoverskueligt.
Spørgsmålet er endeligt bare, hvad man gør generelt for at passe på sine egne følelser og ens eget liv. For jeg vil give ham hele mit liv hvis jeg kunne men han er bare modstridig og egoistisk, det hele omhandler ham og kun ham. Mine følelser er ubetydelige det mener HANS sygdom i hvert fald, men føler mig inderst inde verdens største fejltagelse og ude af stand til at køre mit eget liv med ham i min underbevisthed ?? hvad gør jeg inderst inde, eller hvad gør i andre unge mennesker. Han er alt jeg har af familie, som rent faktisk plejede at være der for mig.
Svar:
Kære du.
Jeg synes det er rigtig godt og modigt af dig, at du rækker ud. Det lyder til, at du har haft nogle meget voldsomme sidste uger med din fars selvmordsforsøg, indlæggelse og politiefterlysning, og jeg kan godt forstå, at du har brug for at vende det hele med nogen. Du spørger, hvad man gør for at passe på sine egne følelser og ens eget liv, og hvad du gør inderst inde. Og så spørger du, hvad andre unge mennesker gør. Jeg vil dele mine tanker om dine spørgsmål med dig.
Du skriver, at din far haft et misbrug igennem 20 år, og at du, din mor og din bror har været en del af misbruget. Du skriver, at din far er god til at manipulere, modstridig og egoistisk, og at det hele handler om ham. Du skriver også, at du vil give din far hele dit liv, hvilket får mig til at tænke, at du må være en meget omsorgsfuld datter, der har en stor kærlighed til sin far. Jeg forestiller mig, at det kan være rigtig svært, at du på en gang holder meget af din far, og at han samtidig kan være manipulerende og egoistisk.
Jeg kan ud fra dit brev ikke tyde, hvor meget kontakt du og din far har, om I bor sammen, osv. Uanset hvor meget kontakt du og din far har, er det rigtig godt, at du tænker på, hvordan du passer på dig selv og dine egne følelser. De er nemlig vigtige. Du har helt ret til at sætte grænser overfor din far og bestemme, hvor meget og hvordan jeres kontakt skal være, selvom jeg ved, at det kan være svært. Rigtig mange unge, som er vokset op i familier, hvor der har været misbrug, har svært ved at sætte grænser over for misbrugeren. I løbet af sin opvækst kan man næsten være blevet immun over for grænseoverskridende opførsel, og så kan man helt glemme eller ikke vide, hvordan man siger fra. Derfor er det også vigtigt for mig at sige til dig, at du gerne må sige fra. Og at det at sige fra ikke betyder, at du elsker din far mindre. Det betyder derimod, at du gerne vil passe på ham, men at du også gerne vil passe på dig selv. Jeg tænker faktisk også, at det, at du skriver herind, kan være en del af det at passe på dine følelser og dit liv og er et vigtigt skridt på vejen. Det viser, at du tager, hvordan du har det alvorligt, og det er rigtig godt.
Du skriver, at du ikke føler, at du er i stand til at køre dit eget liv med din far i underbevidstheden, og at du inderst inde føler dig som verdens største fejltagelse. Sådan er der ikke nogen, der skal have det med sig selv. Det skriver jeg for at understrege, at jeg heldigvis tror, du kan komme til at tænke anderledes om dig selv og ikke for at gøre din følelse af at være en fejltagelse forkert. Jeg tror faktisk at mange unge, der er vokset op i en familie med misbrug, vil kunne genkende den følelse, du beskriver. Du er ikke alene. Jeg kommer også til at tænke på, om du taler med nogen om dine oplevelser – et familiemedlem, en ven eller en helt tredje? Du skriver, at din far er alt, du har af familie, der plejede at være der for dig, og jeg bliver optaget af, om du mon deler dine bekymringer med nogen. For nogle kan det være rart at tale med nogen om alle bekymringerne, kærligheden, frygten, osv. Det kunne også være en mulighed at tale med en i TUBA. TUBA tilbyder gratis individuel og gruppeterapi til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i familier med misbrug. Måske det kunne være noget for dig? Hvis du tænker, at det kunne det, kan du læse mere om terapi i TUBA her.
I forhold til dit spørgsmål om, hvad andre unge mennesker gør, kunne det måske give mening for dig at gå ind på TUBAS online forum, der hedder Ung til Ung. I Ung til Ung kan man dele sine tanker, følelser og oplevelser med andre unge, der er vokset op i familier med misbrug. Du vil kunne læse om, hvad andre unge, der er vokset op i familier med misbrug, har af oplevelser, tanker, erfaringer, osv. Der kan du både selv oprette indlæg og læse andres, hvis du skulle have lyst til det. Du finder Ung til Ung her.
Jeg håber, at mit svar har givet mening for dig. Det må være meget svært at være i, at din far har det, som han har det. Jeg synes, det er modigt af dig, at du tænker på, hvordan du bedst passer på dine følelser og dit liv. Hvis der er flere spørgsmål, der melder sig, eller andet du får brug for at dele, er du mere end velkommen til at skrive herind.
Kærlig hilsen
Iben