Hej.
Jeg er en kvinde på 22 år, og jeg har en stærk mistanke om, min mor havde et stofmisbrug.
Hun døde for noget tid siden af en overdosis.
Hun havde et job, hvor hun havde ubegrænset adgang til medicin.
Jeg fandt euforiske stoffer i hendes håndtaske for ca. fire-fem år siden, hvor jeg konfronterede hende med det.
Hun blev rigtig vred, gjorde nar af mig, kaldte mig paranoid og flere grimme ting, hun plejede at gøre, når hun blev forarget.
Derfor skubbede jeg tanken væk, da hun også virkede meget overbevisende omkring, hun ikke tog stoffer.
Efter hun døde, fandt jeg en, men det var kun én pille i hendes medicinskab.
Det viste sig at være et stærkt, afhængighedsskabende medikament i opiodgruppen.
Hun havde for otte år siden fået en pludselig infektion, hvilket gjorde meget ondt, men det blev behandlet hurtigt.
Min papfar fortalte mig, den pille jeg fandt var fra dengang, hun havde infektion og skulle have smertestillende.
På medicinposen stod der udløbsdatoen, hvilket var seks et halvt år efter, hun havde haft infektionen.
Jeg ved ikke meget om medicin, men jeg synes bare ikke, det giver mening, medicin kan holde så lang tid.
Derfor hang forklaringen om, hun skulle have taget pillen for infektionen ikke helt sammen ift. udløbsdatoen.
Jeg har fået adgang til hendes billeder, hvor jeg kan se, hun har fotograferet medicinskabet på hendes job.
Poserne, medicinen lå i på billederne, var præcis magen til den pose, jeg fandt i hendes medicinskab, hvor pillen befandt sig.
Min mor har altid været enormt uforudsigelig i hendes humør.
Jeg vidste ikke, hvilken mor jeg kom hjem til.
Hun var en kærlig mor, samtidig kaldte hun mig de grimmeste ting, hun var rigtig ubehagelig, når hun blev sur.
Langsomt blev disse perioder, hvor hun var ubehagelig noget der optrådte oftere.
Til sidst var hun ikke sig selv længere.
Jeg har det som om, jeg hele mit liv, bare har været vidne til en forælder som forandrede sig mere til det dårligere for hver dag der gik.
Min mor visnede simpelthen bare langsomt hen, til sidst var der ikke noget tilbage af hendes gode, gamle personlighed.
Jeg prøvede rigtig mange gange på at få hende indlagt.
Flere af mine familiemedlemmer har tigget hende om det.
Ikke ti vilde heste kunne få hende til det, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det var fordi, hun havde en afhængighed, hun ikke ville have skulle blive opdaget.
Hvad gør man, hvis meget peger i retning af, ens mor var misbruger.
Men vi har jo ingen bekræftelse, er det så bare et skud i tågen?
Svar:
Kære du
Tak for dit brev. Jeg er meget ked af at høre om din mors død og de udfordringer, du har stået overfor i forbindelse med den. Det kræver stort mod at dele så personlige og smertefulde oplevelser, tak fordi har tilliden til at dele dem med mig.
Det lyder, som om du har oplevet mange svære ting med din mor, og det er helt forståeligt, at du søger svar. At leve med en forælder, som har/måske har et misbrug, kan være utrolig belastende og skabe stor usikkerhed og forvirring omkring deres adfærd.
Din mistanke om, at din mor havde et stofmisbrug, virker velbegrundet, især i lyset af de ting, du har fundet, og hendes uforudsigelige adfærd. Det er også normalt at føle sig splittet mellem at ville forstå og samtidig blive skubbet væk af de modstridende informationer og følelser. Når du spørger, hvad man gør, hvis meget peger i retning af, at ens mor var misbruger, men der ikke er nogen bekræftelse, er det vigtigt at huske, at du har ret til dine følelser og oplevelser. Det er ikke bare et skud i tågen, hvis du føler, at noget var galt. Dine oplevelser og din intuition omkring din mors adfærd er vigtige, og det er okay at anerkende dem som en del af din sandhed.
At få en bekræftelse kan være svært, især når personen ikke længere er her til at forklare sig. Nogle gange er det nødvendigt at finde en måde at slutte fred med den viden og de minder, man har, selvom de ikke er fuldt afklarede.
Det kan være en god idé at tale med en professionel om dine følelser og oplevelser. En terapeut eller rådgiver kan hjælpe dig med at bearbejde dine minder og følelser omkring din mor og hendes mulige misbrug. De kan også støtte dig i at finde måder at håndtere den sorg og forvirring, du oplever. Hos TUBA har vi både individuel rådgivning og gruppeterapi, hvor du kan dele dine oplevelser med andre, som har stået i lignende situationer. Det kan være en stor hjælp at vide, at du ikke er alene, og at andre har lignende erfaringer og følelser.
Til sidst vil jeg minde dig om, at vi også har en SMS- og chatrådgivning, hvis du har brug for nogen at tale med her og nu. Vores rådgivere er her for at lytte og støtte dig. Jeg sætter et link her.
Jeg håber, dette svar kan hjælpe dig lidt på vej. Husk, at du ikke er alene, og at der er hjælp at hente.
De bedste hilsner,
Emmelie, TUBA.