Hej.
Jeg står i den situation at jeg har været udsat for en situation, hvor jeg fik det rigtigt psysisk dårligt. Jeg fik rigtigt dårlig samvittighed overfor mine medmennesker, da jeg ikke kunne lide at indblande dem i mine problemer. Sådan er det også lidt den dag i dag.
Jeg har svært ved at spørge om hjælp, og hvis jeg gør, får jeg dårlig samvittighed med det samme. For tiden har jeg været i en dårlig periode igen, og min mor er begyndt at drikke en del. Jeg føler at det er min skyld at hun drikker, fordi jeg fortæller hende om mine problemer. Men samtidig får jeg det jo også selv værre, hvis jeg ikke får mine “frustrationer ud”. Jeg kan mærke, at hun er blevet mere fraværende, og samtidig er begyndt at drikke mere samt ryge. Som følge af at hun viser tegn på mistrivsel, har jeg det med at “trække mig” og lukke mig inde på mit værelse eller flygte fra virkeligheden, ved enten at sove eller selv at drikke mig i hegnet.
Jeg sidder med en følelse af at jeg er enormt ked af, at vores forhold ikke er super godt for tiden, eftersom det egentlig altid har været godt og vi var super tætte, men jeg er bange for at få hende til at bekymre sig endnu mere og dermed drikke mere.
Jeg er bare træt af at der næsten altid står et glas vin på bordet – sådan har det bestemt ikke altid været.
Mit spørgsmål er – skal man have dårlig samvittighed over at spørge om hjælp fra sin mor, når hun selv har meget at se til? Samt, hvordan kan man få sagt til hende, at man synes det er træls hun drikker så meget? Og er jeg bare for pylret, eller er det et reelt problem?
Kan godt forstå hvis det sidste spørgsmål er tæt på umuligt at svare på.
Tak fordi I ville læse mit brev, håber på et svar fra jer 🙂
Svar:
Kære du
Du fortæller, at du bliver ramt af dårlig samvittighed og skyldfølelse, hvis du fortæller din mor om dine problemer – du føler nemlig, at det vil være din skyld, at hun drikker, fordi du har belemret hende med dine problemer. Det stiller dig i et dilemma, fordi du har brug for at få dine frustrationer ud, så du ikke får det værre. Afslutningsvist stiller du følgende tre spørgsmål: Skal man have dårlig samvittighed over at spørge om hjælp fra sin mor, når hun selv har meget at se til? Hvordan kan man fortælle hende, at man synes, det er træls, at hun drikker så meget? Er du pylret, eller er det et reelt problem?
Først og fremmest vil jeg fortælle dig, at vi i TUBA kan genkende rigtig mange af de følelser, du beskriver. Det er helt normalt, at barnet påtager sig ansvaret for sin forælders drikkeri. Derfor er det vigtigt for mig at fortælle dig, at det ikke er din skyld eller dit ansvar at din mor drikker og ryger. Uanset hvor mange problemer du måtte komme til hende med, er hun en voksen kvinde, som selv har ansvaret for, hvordan hun vælger at leve sit liv. Når hun drikker, er det hendes eget valg.
Når jeg læser dit brev, mærker jeg tydeligt en stor kærlighed og omsorg for din mor. I TUBA ser vi tit, at børn af drikkende forældre dækker over, hvordan de i virkeligheden har det. Mange vil ikke give forælderen flere bekymringer og dermed anledning til at drikke mere. Jeg kan derfor godt forstå, at du spørger om, om du skal have dårlig samvittighed over at spørge om hjælp fra din mor, når hun selv har meget at se til. Det er dog en stor del af forældrerollen at hjælpe sit barn med problemer og lytte til bekymringer. Derfor skal man ikke have dårlig samvittighed over at spørge om hjælp fra sin mor. Du beskriver også, at du og din mor har været rigtig tætte før i tiden, og det er derfor helt naturligt, at du gerne vil spørge hende til råds. Som jeg læser dit brev, har din mors drikkeri haft konsekvenser for jeres forhold, fordi du ikke længere føler, at du kan komme til hende med dine problemer – og allerede dér tænker jeg, at der er et reelt problem. Det er altså ikke dig, der er pylret.
I forhold til at fortælle hende, at du synes, det er træls, at hun drikker så meget, er der forskellige måder at gøre det på. Nogle har det bedst med at fortælle forælderen face-to-face, hvordan de oplever og bliver påvirket af misbruget. Andre har det bedst med at skrive et brev. Fordelene ved et brev er, at det giver mulighed for at gennemtænke, hvordan man vil formulere sig og samtidig sikrer, at man husker at fortælle alt det, man gerne vil. Du kan overveje, om du vil have det bedst med at være der, når hun får at vide, at du synes, det er træls, at hun drikker. Måske vil du gerne kunne give hende et kram, når du fortæller hende det? Måske vil du være sikker på, at det ikke ender i et skænderi, og at du får fortalt alt det, du gerne vil? Du ved bedst, hvad du vil have det bedst med.
I dit brev kan jeg tydeligt mærke, at din mors drikkeri påvirker dig meget. Jeg tænker derfor på, om du har overvejet at snakke med nogle om det? Du er altid velkommen til at starte i et forløb ved TUBA – vi har både individuel terapi og gruppeterapi. Du kan læse mere og finde afdelingen i din kommune her: tuba.dk/hjælp.
Jeg ønsker dig det bedste og håber, at du føler, du har fået nogle inputs til din problemstilling. Ellers er du meget velkommen til at skrive ind igen.
De bedste hilsner
Mette, TUBA