Hej TUBA
Jeg skriver da jeg har behov for hjælp/rådgivning.
Vi er en familie som består af min mor, far og lillesøster på 17. I mange år har min mor nydt et glas rødvin i weekenden med min far, men for nogle år siden blev de glas rødvin ofte til en flaske, men egentlig uden vi opdagede det, da hun tit hælder det i kaffekopper og drikker deraf. Hun mumler utrolig meget sommetider og snakker med forvirrende og spørg hele tiden om de samme ting. Sommetider ruller hendes øjne også lidt rundt i hovedet på hende. Hun påstår det er fordi hun ikke kan se os ordentligt, da hun er begyndt at bruge læsebriller. Hun er tæt på de 50 år nu, og det har ramt hende en del. Hun bryder sig ikke om at blive ældre. Men på det sidste er det blevet slemmere med drikkeriet. Generelt med løgnene. Hun har røget i 20 år, men havde besluttet sig for at stoppe, så hun startede i hypnose, og det “virkede” indtil vi pludselig opdager hun hele tiden render udenfor bag en hæk.. Vi fandt så ud af hun ryger, nu bare i skjul.Min søster og jeg leder så efter cigaretpakker for at bevise det, da vi ved hun ikke selv vil indrømme det. Vi finder så en tom flaske rødvin skjult i tøj på mit gamle værelse. Hun har de underligste og mest forvirrende forklaringer på det hele, så indrømmer hun lidt nogle ting og 2 sekunder efter trækker hun det igen. Hun har fået hjælp før, men siger hun slet ikke er lige så langt ude som de andre, så hun behøver ikke hjælp. Min far kan ikke mere nu. Han har sagt at hvis hun ikke går i behandling (fordi hun forstår hun har behov for det og ikke for vores skyld) så går han fra hende. Derudover arbejder hun hjemme og ser aldrig folk. Hun er meget alene. Derfor vil han også gøre alt for at hjælpe med at finde et job ude blandt folk. Men hun vil hverken det ene eller det andet og mener det er os tre der har et kæmpe problem.Hun prøver at give os hver især rigtig dårlig samvittighed og har sagt til min søster at hun nok skal finde noget “grimt” på hende så hun kan udstille hende som vi har udstillet min mor.. Vi ved virkelig ikke længere hvad vi skal stille op. Dem vi har kontaktet tidligere mener vi skal støtte hende og “rose hende” og fortælle hende hvor god en mor hun er og overlade det lidt til hende. Men vi har ikke prøvet andet, og vi kan under ingen omstændigheder overlade det til hende selv mere. Hun vil bare påstå hun har det fint og gøre alt hvad hun kan for at skjule det.. Hun har også sagt at hvis min far går fra hende så ved hun ikke hvad hun gør af sig selv. Så græder hun. Dernæst bliver hun skidesur, låser sig inde, hun spiser ikke rigtig, så er hun bare rigtig vred på os alle tre og mener vi prøver at ødelægge hendes liv.
Håber virkelig i har et råd til hvordan vi kommer bedst videre som familie herfra…
Svar:
Kære du
Da jeg læste dit brev sad jeg lidt og tænkte over hvad mon vil være det helt rigtige at give dig med her fra, og jeg blev opmærksom på at det jeg vil dele med dig måske ikke er helt som du havde forventet, jeg håber dog at du vil tage det til dig og tænke grundigt over det. Måske det i sidste ende vil give god mening.
I dit brev beskriver du hvordan din mors alkohol forbrug er blevet et problem for hele familien, og ikke mindst beskriver du din mors fornægtelse af at hun har et problem, du kommer også ind på at hun er holdt op med at ryge, dog har I fundet ud af at hun ryger i smug, hvilket jo oven i hendes fornægtelse af sit alkohol forbrug også lyver om sin rygning, disse faktorer er med skaber af et skidt miljø i jeres familie, hvor mistillid fylder meget, og med god grund, ud fra det du skriver i dit brev!
Du skriver også om din far som har fået nok af din mors alkohol problem, han har givet hende et ultimatum, enten gør hun noget ved det (søger hjælp) eller også forlader han hende, samtid vil han gerne hjælpe hende med at finde et job så hun kan komme ud blandt andre og måske ikke være så meget alene.
Du og din søster leder efter beviser på hendes rygning og finder flasker gemt, I ser hun er påvirket og konfrontere hende, men hun nægter og truer endda din søster med at finde noget på hende så også hun kan føle sig udstillet. Hun giver jer hver især dårlig samvittighed og hun mener det er jer tre der har et problem og ikke hende!
Puha! Jeg syntes godt nok I står over for en umulig opgave hvis I føler at I skal kunne ændre alt dette, og jeg kan godt forstå at du har rakt ud for at få hjælp! Det er alt andet end en sjov situation du og din familie er i lige nu!
Lad mig sige det som det er! I kan ikke gøre mere end I allerede har gjort! Hvis din mor ikke mener hun har et problem, og hvis hun ikke er interesseret i at ændre på sin uheldige adfærd, som skaber store problemer i familien, ja så er der intet I kan stille op, det er hendes valg ene og alene, vil hun drikke eller vil hun ikke drikke, kun hun kan tage dette valg, kun hun kan ændre på det som foregår, ingen andre.
Måske du kan overveje at sige dette til hende, give hende ansvaret ved at sige til hende at dette er hendes valg ene og alene, hvis hun vil drikke og lyve om det ja så er det et valg, og det valg er hendes, hvis hun vil ødelægge sit liv med alkohol, ja så kan hun også gøre dette, det er også hendes valg! Tænk over det.
Det er ikke dit ansvar, det er ikke din søsters og det er ikke din fars ansvar, det er din mors.
Her til sidst har jeg lyst til at dele med dig at det er godt at dele med et andet menneske hvordan man har det med dem, er man glad, ikke så glad, har man det godt sammen med dem, eller har man det ikke så godt sammen med dem. Ærlighed er vigtig i en relation. Din mor er et voksent menneske når du oplever hende som en god mor så del din oplevelse med hende, og når hun ikke er det så sig også det til hende. Jeg tror ikke ros får nogen til at blive noget de ikke er.
Jeg forstår rigtig godt at du ville ønske at der var noget du eller I kan gøre, og selvom jeg godt ved det ikke er det du ønsker at høre, ja så er der som sagt intet du og I kan gøre. Giv mor ansvaret for hendes eget liv, og måske hun derved bliver i stand til at se det I allerede har set.
Kærlige hilsner
Jette / Tuba