Hej med jer.
jeg er en 23 årige pige, min far er alkoholiker.
Min far har altid været alkoholiker, men nok det man kalder kvartals alkoholiker. Han har via sit arbejde altid været på antabus, men de fandt en ny aftale uden antabus. Det virkede i 4 uger, og nu er han så uden arbejde, bortvist fra stedet efter at komme fuld på job.
Jeg har altid været meget berørt af min fars situation, har altid været meget ked af det, har haft svært ved at stole på ham. Osv. Men jeg har jo også haft rigtig mange dejlige oplevelser med ham, og har haft mange gode perioder hvor der slet ikke har været noget, dog har jeg på trods, altid gået rundt i lejligheden for at lede efter spiritus.
mit problem ef nu, at min far har mistet sit arbejde, han er ikke længere på antabus og han ligger bare hjemme i sin usle lejlighed og ser tv dagen lang, drikker i perioder men ikke hver dag.
men han har det af hel… Til, og det hele kører i en ond cirkel. Jeg er bange for at miste ham total til alkohollen, og det betyder at jeg pt ikke kan få mit liv til at køre som det skal. Jeg har et dejligt liv, et glad for min udd, for min kæreste, masser veninder, godt arbejde, stor familie med mor og god bonusfar samt svigerfamilie. Jeg har virkelig mange ressourcer i mit liv. Og har det rigtig godt,bortset fra at bekymringer for min far er så stor at det overskygger alt andet.
Nu sidder jeg her, tør ikke ringe til ham fordi jeg er bange for hvad jeg får i røret. Jeg skrev et par SMS i går, hvor jeg tolkede at han måske var beruset.
det er svært at bo i en anden by, når man hellere vil passe på sin far. Alle siger jeg skal give ham et ultimatum, men jeg kan på ingen måde undvære min egen far hvis han vælger mig fra. Jeg har allermest lyst til at flytte hjem til mor, og blive passet på. Min kæreste gør hvad han kan, men jeg føler måske ikke at han kan give mig den tryghed som jeg kan få fra en Forælder. Men jeg skal jo blive her og studere færdig og leve mit liv, men how to?
tak for jeres tid,
Mvh {navn}
Svar:
Kære {navn}
Det lyder som en rigtig vanskelig tid du er igennem lige nu. Du fortæller at, er du bange for at miste din far helt til alkoholen og dine bekymringer for ham fylder så meget, at de overskygger alt andet i dit liv.
Du vil gerne passe på din far siger du, og samtidig har du allermest lyst til, at tage hjem til din mor, så hun kan passe på dig. Du skriver at din kæreste ikke kan give dig den tryghed, som man får af sine forældre og til sidst skriver at du ‘skal’ leve dit liv, men ikke ved hvordan.
I TUBA kalder den proces der handler om, at få fokus på sig selv og sit eget liv, frem for den drikkende og hans liv for jeg-fokus. Jeg fokus handler om, at kende sine egne ønsker og grænser. Når man er voket op med en drikkende forælder kan man nemt have vænnet sig af med, at have fokus på sig selv, fordi man har haft brug for i højere grad at have fokus på den drikkende. Jeg kommer til at tænke på, hvordan du kan få mere jeg-fokus, når jeg læser dit brev. Men for at nå dertil, tror jeg der er nogle andre ting du skal tage stilling til, i forhold til din far.
Du vil gerne passe på din far skriver du og du er bange for at miste ham til alkoholen. Jeg tænker det kan være en god ide for dig at overveje følgende spørgsmål:
Hvilken indfyldelse oplever du, at du har på om din far drikker?
Hvilken magt oplever du at du har, i forhold til at bestemme om og hvor meget din far skal drikke?
Hvilket ansvar kan du i så fald tage på dig?
Når jeg gerne vil, at du overvejer disse spørgsmål, er det for at du kan gøre dig klart hvilken magt og hvilket ansvar du føler, du har. Jeg tænker at du ikke har magt over din far og over hans misbrug af alkohol. Derfor kan du heller ikke tage ansvar for hans misbrug (eller for at stoppe det) og du kan heller ikke gøre dig skyldig i at han har det, eller at det feks bliver værre eller bedre. Jeg ved ikke hvad du tænker?
Det er ikke rart, at man ikke kan hjælpe og gøre noget for mennesker man holder af. Det gør ondt at se alkoholikere behandle sig selv skidt. Og det gør ondt, at man ikke kan gøre noget.
Den man kan gøre noget for, er sig selv. Man kan godt komme til at leve sit eget liv, selvom man har en mor eller en far der drikker. Du skriver at du ‘skal’ leve dit eget liv. Jeg tolker det som at du har ‘lyst til’ at leve dit eget liv. Som jeg ser det ‘skal’ du ikke. Du kan godt vælge at flytte hjem til din far for at passe ham. Det er et valg du har. Du kan også vælge at leve dit eget liv. Jeg fornemmer en stor varme og energi når du fortæller om dit eget liv, du er glad for din uddannelse, din kæreste, dine veninder, mor, bonusfar og svigerfamilie. Jeg tolker dit brev som om, at du egentlig gerne vil have mere fokus på dit eget liv end på bekymringerne for din far? Er det mon rigtigt tolket?
Jeg har ikke noget enkelt råd til, hvordan du kan gøre dig fri af bekymringerne for din far. Så længe han drikker, vil du formentlig have bekymringer for ham. Men måske du kan få ro i forhold til at tænke, at din fars liv er din fars, han alene bærer ansvaret for det. Uanset hvordan han forvalter sit liv, er du fri til at leve dit liv som det føles bedst og mest rigtigt for dig. Måske vil det være en hjælp for dig, at have en at tale med i processen med, at komme til at leve dit eget liv mere. Det kunne måske være en terapeut eller en psykolog. Her i TUBA taler vi dagligt med unge, som er igang med samme process, måske kunne det også være noget for dig?
Jeg har lyst til lige at sige lidt til det, du skriver her “Min kæreste gør hvad han kan, men jeg føler måske ikke at han kan give mig den tryghed som jeg kan få fra en forælder.” Jeg tror du har helt ret i, at du ikke kan få den samme følelse fra en kæreste som fra en forælder. Kærester og forældre er to forskellige ting. Forældre skal tage sig af deres børn, give dem omsorg, tryghed og kærlighed, så børnene udvikler kærlighed til sig selv og egen omsorg. I forældre/barn relationen er der en stor magt og et stort ansvar, som ligger hos forælderen. Som kærester indgår man en mere ligeværdig relation. Jeg ved ikke, om det rammer ind i noget af det mener med tryghed?
Jeg vil ønske dig alt det bedste og held med at leve DIT liv – du fortjener at leve dit liv med at det gode det indebærer.
Bedste hilsner
Camilla, TUBA