Hej.
Jeg er pårørende til et barn, hvor den ene forældre drikker for meget. Det er ikke dagligt, men i perioder over nogle dage, hvor den ene forældre drikker for meget. Forældrende er skilt og børnene bor primært hos den forældre der ikke drikker.
Vil gerne vide hvordan det påvirker børnene. Når jeg læser om det står der kun noget om, hvis begge forældre drikker dagligt, men hvad med de børn hvor det kun er den ene der drikker engang i mellem, hvordan påvirker det børnene ? og hvad når de bliver voksne ?
Mvh. {navn}
Svar:
Kære {navn}
Mange tak for dit brev. Det kan være svært at svare helt specifikt på, hvordan det kan komme til at påvirke lige præcis de børn, som du er pårørende til. Jeg tænker dog, at det måske kan give mening for dig at høre lidt om, hvad børn og unge, der er vokset op i hjem med alkoholmisbrug, kan opleve af senfølger.
Jeg vil prøve at beskrive nogle af de problemer, som børn af drikkende forældre, oftest kan opleve. Det er dog vigtigt at sige, at ikke alle kender alle problemerne, og jeg kan derfor ikke sige noget om, hvordan barnet, du kender, vil reagere.
Man kan opleve, at børnene har et stærk ydre, men et sårbart indre. Det vil sige, at de måske kan virke til at have overskud og overblik, men indeni kan det hele føles som kaos. Børnene kan også opleve følelser af skyld eller skam. Alkoholmisbrug er meget tabubelagt, og de kan have en følelse af at være forkert på grund af forælderens misbrug. Skammen kan også give en følelse af ikke at være værd at elske, når nu forælderen måske har valgt alkoholen over børnene.
Lavt selvværd kan også være en følge af at være vokset op i et hjem med alkoholmisbrug. I et hjem hvor der har været fokus på den drikkende forælders behov, har børnene ikke fra tidlig barndom oplevet, at der bliver lyttet til, draget omsorg for og taget hensyn til deres behov og ønsker. Derfor kan de gå rundt med en følelse af ikke at være vigtige. Dette hænger også til dels sammen med en anden mulig senfølge; manglende selvtillid. Det kan være svært at skulle anerkende sig selv og mærke, hvad man er god til, hvis man ikke har lært fra den voksne, hvordan man gør det. Eller hvis det føles helt forkert at blive rost eller anerkendt af andre, fordi det er så uvant, at det kan føles helt utrygt.
Det kan også være rigtigt svært for børn, der er vokset op under de vilkår, at sætte grænser. De er vokset op under uklare og grænseoverskridende omstændigheder. Senere i livet kan de derfor have svært ved at mærke egne grænser og vide, hvornår det er okay at sige fra, og hvordan man gør det.
Ovenstående er udtryk for generelle problematikker, og de børn, som du kender, kan reagere helt anderledes. Det er slet ikke sikkert, at de oplever at få nogen senfølger af det. Det er ikke muligt at sige noget herom, da det kan være vidt forskelligt fra barn til barn.
Måske har jeg bare skrevet en masse, som du allerede har læst? Men det vigtigste jeg kan sige til dig er nok også, at det er godt, at du allerede nu har en opmærksomhed på det. Tal med børnenes primære omsorgsperson om det og lad dem ikke gå alene med situationen. Alt efter deres alder, så er de mere end velkomne til at bruge vores chatrådgivning, selv skrive et brev eller komme i et terapeutisk forløb i den nærmeste TUBA afdeling. Det kan I eventuelt læse meget mere om på vores hjemmeside www.tuba.dk.
Jeg ønsker det bedste for dig og din familie.
Kærlig hilsen
Maria