Mit navn er {navn} 30år jeg har et spørgsmål .. Tror ikke jeg er født som sensitiv menneske men er opvoksede med en far der var alkoholiker og var maniodepressiv i det lærte jeg at læse hans humør og sindsstemmning. Desværre for mig påvirker det stadig mig i dag i stor grad hvis jeg ikke er et sted hvor jeg er tryk mærker jeg, at jeg begynder at læse folks sindsstemmninger og være måden er meget bange for folk jeg føler der er særke i sprog og handling måske fordi jeg ikke ved hvor jeg har de folk henne. I dag er jeg på kontanthjælp hvor jeg har været i aktivering hvor jeg pludselig følte mig utryg og hele min krop mærker jeg begynder at påvirke mig narvøsitet og bange men kan ikke fortælle nogen om det for ingen vil nok forstå det og gør nok det dumme at sige til mig selv det er min skyld.. Jeg har mødt mange på min vej der siger fortiden er sket du skal bare videre letter sagt end gjort.. Har måtte stoppe min aktivering venter på min sagsbehandlere finder et nyt sted men han er en type jeg nok kalder militærmand tror ik han forstår hvordan jeg har det inders inde Er det normalt at jeg stadig føler som dengang jeg var mindre.
Svar:
Kære {navn}
Tak for din mail.
Du er vokset op med en maniodepressiv far, der har drukket for meget.
Jeg forstår, at du gør dig nogle tanker om, hvor vidt din sensitivitet og din måde at reagere på, når du er sammen med andre mennesker, er medfødt eller tillært. Du hælder selv til, at din følsomhed kan være tillært i samværet med din far.
Du spørger, om det er normalt, at du i dag som voksen kan føle på samme måde, som da du var barn. Jeg vil forsøge at besvare dit spørgsmål, så godt, jeg kan.
Du beskriver meget præcist, hvor ubehageligt det kan føles at være sammen med mennesker, du ikke føler dig tryg sammen med. Jeg kan sige dig, at der er mange unge, der kommer i TUBA, der oplever det samme som dig, nemlig at socialt samvær kan være enormt udfordrende – som at være på overarbejde. For nogen kan det udløse en følelse af angst og panik.
I barndommen er det meningen, at vi skal lære os selv godt at kende. Børn, der vokser op i trygge kår, lærer egne behov, følelser og grænser at kende – de finder ud af, hvad de bryder sig om, og hvad de ikke bryder sig om. De bliver gode til at have fokus på sig selv og at afgrænse sig til andre på en passende måde – og det er godt.
Børn, der vokser op i hjem, hvor forældrene drikker for meget, kan opleve, at tilværelsen kan være uforudsigelig og utryg, at de voksne ikke er i stand til at løfte forældre ansvaret. Børnene kan opleve, at aftaler bliver brudt, og at forældrene er uligevægtige og manipulerende mv.
Disse børn bliver ofte dygtige til at læse forældrenes humør og sindsstemninger, sådan som du selv beskriver det. Man kan sige, at disse børn tilegner sig en overlevelsesstrategi – det er en måde at passe på sig selv og de andre i familien for at undgå, at kaos bryder løs, eller at nogen bliver ked af det.
Når børn fra en alkoholfamilie bliver voksne vil de tillærte mønstre fra opvæksten være en del af den psykiske bagage, de har med sig. Det kan sidde dybt forankret i følelserne, kroppen og nervesystemet, at man skal være vagtsom, f.eks. når man er sammen med andre mennesker. Og man kan desværre ikke bare vælge at glemme oplevelserne og opvæksten – det var dejligt, hvis det var så nemt.
Du skriver, at du føler dig særligt bange, når du er sammen med mennesker, du betragter som stærke. Jeg tænker, at dette kan handle om, at samværet med netop disse mennesker kan aktivere et lavt selvværd. En fornemmelse af, at du ikke føler dig lige så god, vigtig og betydningsfuld som disse mennesker. I TUBA oplever vi ofte, at lavt selvværd er en af de udfordringer, børn fra alkoholfamilier kæmper med. Jeg ved ikke om du genkender det?
Du spørger, om det er normalt, at du stadig føler sådan. Og jeg vil sige ja, det er normalt, at du stadig føler sådan, for det er den måde, du har lært at reagere på i samværet med andre.
Selvom du er voksen nu, har du dog mulighed for at bearbejde din frygt og usikkerhed – altså at ændre på din måde at være sammen med andre mennesker på. Det kan være en langsommelig proces, og ofte kan man have brug for hjælp og støtte fra andre for at kunne skabe denne forandring. Nogen kan få støtte fra familie og venner – andre har brug for støtte fra en professionel terapeut.
I TUBA tilbyder vi terapeutiske forløb, hvor vi hjælper børn fra alkoholfamilier til at ændre på dysfunktionelle mønstre, der forhindrer dem i at leve et tilfredsstillende liv.
Jeg vil gerne understrege, at det ikke er din skyld, at du føler, som du gør. Og det er fuldstændig urimeligt, hvis folk omkring dig siger, at det er din egen skyld, eller at du bare skal ”komme videre”. Vi bliver alle formet gennem vores opvækst, og du havde jo ikke noget valg, da du var barn. Det var ikke dig, der drak for meget – det var din far. Du forsøgte bare at klare dig bedst muligt under de givne vilkår.
Desværre er det ikke alle mennesker, der forstår den vanskelige problematik, og de kommer af den bedste mening til at anbefale lette løsninger.
Jeg håber, at du har fået svar på dine spørgsmål, og at du finder hjælp og støtte til at bearbejde de udfordringer, der gør dit liv vanskeligt. Du er altid velkommen til at kontakte den nærmeste TUBA afdeling for råd og vejledning.
Bedste hilsner Jytte