Hej
Puh, det er grænseoverskridende bare at starte med at skrive her… Faktisk gik det først rigtig op for mig i går, at jeg bærer rundt på noget, som nogen måske kan hjælpe mig med. En tom følelse, en konstant uro og en evig søgen efter hvordan andre har det kontra hvad jeg gør og siger. Jeg er en ret hård pige arbejdsmæssigt, men samtidig virkelig konfliktsky og følsom overfor kritik. Oftest kan jeg sidde i situationer når ‘de voksne snakker’ og have lyst til at løbe væk – for jeg ved ikke hvad jeg føler. Jeg kan sidde og læse andres ansigter og fortælle hvad jeg tror de vil høre, men jeg ved ikke om det mig. Jeg er så god til det der efterhånden at jeg fodre den tomme følelse – og jeg forsvinder længere og længere væk.
Kan mærke min mand er træt. Jeg forventer mere og mere afslappet ham. Giver han mig lidt ros, bærer han mig lidt frem… Så føler jeg en eller anden form for omsorg og forventer han bliver ved. Det kan være praktisk som opvask eller ros og knus. Nu skubber jeg ham væk, så jeg er sikker på, at han smutter fordi jeg har valgt det. Det jo så dumt, så hårdt – og jeg er svær… Hvem kan næsten leve i det yoyoland?
Jeg kan ikke huske ret meget fra min barndom. Efter at jeg er blevet mor for to år siden, så popper der brudstykker frem til overfladen, som sætter sig fast og jeg bliver meget, meget påvirket. Melder fra til aftaler og er hjemme i sofaen med at det.
I går legede min mor med mine børn og her blev jeg kastet tilbage til ‘lille mig’ som var hunderæd for at falde i søvn. En mor som intet magtede og derfor brugte gaffatape til at få mig til at tie. En fuld far som gerne ville tale og trøste – og gjorde det så… Dagen efter var alt glemt igen. Som altid.
Min far drikker for meget – men han kan også stoppe igen. Han er ikke voldig. Han lover mange ting i hans branderter – men jeg ved det ikke kommer til at ske. Min mor drikker ikke… Jeg kan ikke se, om det er hans alkoholmisbrug eller om det er min mors manglende evne til omsorg/indlevelse der er min torn.
Passer jeg ind her?
Vh mig
Svar:
Kære du
Tak fordi du skriver ind.
Som jeg forstår dit brev, vil du gerne vide, om du passer ind i TUBA, selvom du er i tvivl om, om det er din mor, eller din drikkende far, som er årsag til dine problemer – det vil jeg tage udgangspunkt i, i mit svar.
Hvis man har en drikkende forælder, er man velkommen i TUBA. Da du er over 25 år, og bosat i en kommune, hvor vi ikke har en afdeling, kan vi desværre ikke tilbyde dig hjælp i form af terapi. Jeg tænker dog, at en mulighed for dig kunne være, at kontakte den kommune, du bor i, og spørge, om de har et tilbud til dig, tale med din egen læge med henblik på at få en henvisning til en psykolog, eller opsøge en psykolog/terapeut på egen hånd.
Ud fra det du skriver, kan jeg ikke vurdere, om det er din fars alkoholmisbrug, eller den manglende omsorg fra din mor (eller måske en kombination af disse to), som er årsag til dine problemer. Jeg tænker derfor, om det kunne være en idé for dig, at undersøge det sammen med en terapeut? På mig lyder det nemlig som om, det kunne hjælpe dig at arbejde med det – hvad tænker du om det?
Jeg håber, du fik svar på dit spørgsmål, og jeg ønsker dig alt det bedste.
De bedste hilsner
Mette, TUBA