Kære rådgiver
Jeg er vokset op med min far var alkoholiker. Mine forældre blev da skilt, og min far kom i behandling da jeg var omkring 13 år. Min far fandt hurtigt en ny kone og flyttede til en anden by langt væk, som så har gjort jeg ikke har særlig meget kontakt med ham den dag i dag.
I årene efter mine forældres skilsmisse skete der en lang række ubehagelige ting i familien, som min bror udviklede et stofmisbrug, min bedsteforældre gik bort, sygdom osv.
For to år siden flyttede jeg hjemmefra og startede på min videregående uddannelse. Jeg fik da en depression og blev nød til at stoppe min uddannelse, efter ca 1 år. Jeg har kæmpet med depressionen og angst lige siden på fuldtid.
Jeg har valgt at starte udd. op igen her til februar, og mit spørgsmål er så om der sidder nogen der ude med nogle gode råd til mig, nogle jeg kan snakke med, nogle der kan hjælpe mig videre i livet?
M.v.h. {navn}
Svar:
Kære {navn}
Jeg glædes så uendeligt meget, da jeg læser det sidste i dit brev ” … og mit spørgsmål er så om der sidder nogen der ude med nogle gode råd til mig, nogle jeg kan snakke med, nogle der kan hjælpe mig videre i livet?” for du har henvendt dig til det helt rigtige sted! Vi sidder her i TUBA for at rådgive unge som dig, vi er præcis her i TUBA for at du har nogen at snakke med, og vi kan og vil hjælpe dig videre, hvis du vil have vores råd, vejledning og støtte.
At vokse op med drikkende forældre kan have store konsekvenser for, hvordan vi oplever os selv i forhold til andre mennesker, og på vores kompetencer til at skabe det gode liv for os selv. Vi kan alle have brug for hjælp ind imellem, er man vokset op i et hjem med alkohol problemer har man naturligvis brug for ekstra hjælp, man kan ikke holde til at bære det hele alene.
Udover din fars alkoholproblem, har du også være igennem dine forældres skilsmisse, din far flytter langt væk med en anden kvinde, han forlader dig (igen). Der sker en lang række andre voldsomt ubehagelige ting i din familie, dine bedsteforældre dør efter et sygdoms forløb og din bror udvikler et stofmisbrug. Alt dette er for meget for et menneske, og det er simpelthen så synd for dig, jeg ville ikke ønske noget sådan for nogen! Det må have været utroligt hårdt for dig, og jeg kan godt forstå at du ender med at blive deprimeret, måske blev alt den sorg bare for meget, og måske blev alt det utilregnelige og destruktive bare for meget for en ung pige?
Jeg forestiller mig, at du blev så overbelastet af det som skete, at du til sidst ikke havde overskud til de almindelige ting i livet så som at tage en uddannelse, og du oplevede at du måtte give op. Og ved du hvad? Nogen gange må vi bare give op, for at blive i stand til at mærke ordentlig efter, og derved opdage at vi har brug for hjælp. Det er sundt og helt naturligt.
Jeg vil anbefale dig at kontakte en TUBA-afdeling tæt på hvor du bor, skriv en e-mail og beskriv det, som du har beskrevet her, fortæl at du har brug for hjælp til at komme videre i dit liv, og du har brug for hjælp, så at du denne gang kan lykkedes med din uddannelse.
Du er også meget velkommen til at bruge vores chatrådgivning, som er åben mandag, onsdag og torsdag fra 18.00 til 21.00, her er der mulighed for helt anonymt at tale med en rådgiver.
Du kan også besøge TUBA på cafe aftenerne samt til drop in møderne. http://tuba.dk/alle-begivenheder
Jeg håber, du kan bruge det, jeg her har skrevet, og jeg ønsker dig lykke til med fremtiden og ikke mindst med din studiestart her til februar. Jeg syntes, du er mega sej, at du så tydeligt beder om hjælp og at du modigt kæmper for din fremtid og retten til et godt liv!
De kærligste hilsner
Jette Lykke – Tuba