Man bliver så fortvivlet.. og føler sig magtesløs.. har firma med mine forældre og det er bare værre i nogle perioder.. specielt når min far er bekymret, presset eller vi har meeeega travlt..så er det bare SÅ pinligt at de kunder der kommer om aftenen møder en stiv far.. og man kan jo ligeså tydeligt se det på ham.. han kan dog altid huske priser osv men han vrøvler bare utrolig meget.. og om dagen når han har sine perioder lister han væk.. siger han er ude og køre i ti min men er væk i over en time, og vi har rigtig travlt! Han kan endda finde på at sige til sine kunder om aftenen, jeg skal lige hurtigt ringe til nogen.. forlader kunden, sætter sig ud på toilettet og så kan jeg bare høre inde ved siden af på mit kontor at der bliver knappet en op.. vups.. ud til kunden igen.. Min far er en meget hård mand og en som hvis han begår en fejl og har givet en skylden for det er han for stolt til at indrømme det og sige undskyld.. det er altid andres fejl.. Vil bare have ham til at stoppe nu!! Inden det går alt for meget ud over firmaet. . Plus jeg kan snart ikk arbejde i så mange timer mere (18-21 timer om dagen).. det ødelægger mit privatliv. . Eller rettere det har det allerede gjort.. Mange steder står der at man “bare” skal tage en snak med ham.. men frygten for at det bliver endnu værre er for stor til at jeg tør.. Hvor min mor er i det her? Tjaaa hun falder os i i ny og næ og synes os at det er mega træls at han har sine perioder.. men hun er helt sikker på at det bliver endnu værre hvis vi siger noget pga så får han dårlig samvittighed og skal ha drukket sine bekymringer væk.. det er noget han nok har gjort igennem de sidste 15 år.. Er lost!! Arbejder side om side med ham hver dag.. bliver sikkert smidt ud af firmaet hvis man brokker sig.. Hvordan takler man sådan en som ham?? Kan snart ikk mere 🙁
Svar:
Kære 26-årige
Tak for dit brev og fordi du henvender dig. Sikke et svært dilemma du er havnet i. Jeg kan godt forstå du føler dig fortvivlet og magtesløs. Jeg synes din situation er meget kompleks og at der er nogle ting på spil, som gør det hele utroligt vanskeligt at navigere i. Jeg forstår du føler dig trængt!
Jeg vil dele nogle af mine tanker her i håb om at du kan bruge nogle af dem. Men først vil jeg prøve at give dig din situation tilbage, sådan som jeg læser den. De forhold, jeg får øje på, er:
– Din far drikker og det belaster dig direkte, utryghed, pinlighed, dårlig stemning, bekymring – det forhold er meget genkendeligt for mange, der bruger TUBA
– Din far drikker og det påvirker dit eget personlige liv, fx dit eget parforhold – det er også meget genkendeligt for mange i TUBA
– Din far drikker og I er økonomisk afhængige af hinanden og du får også medansvar for familiens økonomiske situation. Det er et stort pres.
– Din far drikker og det betyder at du må påtage dig ekstra stor arbejdsbyrde og økonomisk risiko – dvs din egen arbejdsbyrde og ansvar bliver større. Det er en yderligere belastning.
Og du spørger: Hvordan tackler man sådan en som ham?
Der er tre sætninger i dit brev, der gør stort indtryk på mig, fordi jeg tror de kommer lige fra hjertet, det er:
“Så stooooop dog!” – “Er lost!” – “Kan snart ikk mere :-(” Her er noget at pejle efter!
Jeg tror du har det sådan, fordi du har levet efter filosofien: Jo mere min far lægger ansvaret fra sig, jo mere ansvar tager jeg og jo mere arbejder jeg. På den måde har du helt mistet kontrollen over dit eget liv – det er din far, der sætter dagsordenen. Det er en ekstremt belastende position at være i. Du kommer til at miste magten over dit eget liv. Som du selv skriver, du bliver magtesløs.
Kære arbejdsomme, loyale datter. Ja, der er en helt håbløs situation at være fanget i at have firma med en far, der drikker og ikke får styr på det. Også selvom det er perioder, for min erfaring er at perioder kommer igen. Og igen. Og igen. Og igen. Og en gang til.
Når du spørger hvordan man tackler sådan en som ham, gætter jeg på at du spørger hvordan man får ham overbevist om, at han har et problem og holder op med at drikke. Det er der ingen mennesker i verden der kan svare på med sikkerhed. Nogle har prøvet bestemte metoder og haft held med dem. Andre har prøvet samme metoder uden held. Mange har prøvet alt muligt forskelligt uden succes. Desværre er det ret få, der får hjælp af bestemte metoder.
Grundlæggende skal et menneske med et alkoholproblem selv nå til en erkendelse af at der er et problem. Nogle kan bringes til den erkendelse, men der er ingen sikker måde at rykke menneskers erkendelse på. Jeg synes personligt at det mest kærlige man kan gøre mod et menneske, der drikker, er at gøre det opmærksomt på, at det ødelægger sig selv og at man ikke vil forholde sig passivt til det. Det betyder ikke at det menneske så holder op med at drikke. Men at man har fået det sagt. Men jeg ved også at det er en voldsom udfordring at få det sagt og det har jeg stor, stor respekt for.
Mit råd er, at fremfor at du går og venter på, at han når til en erkendelse (hovedparten af personer med alkoholproblemer når ikke denne erkendelse i en livstid, i al fald ikke i en grad, hvor det ændrer deres drikkeadfærd), skal du til at se lidt mere på, hvad du selv vil finde dig i. Det betyder at du skal handle ud fra virkeligheden (min far drikker, kan ikke passe sit arbejde ordentligt, kompromitterer virksomhedens omdømme og driver mig ud i ekstrem belastning og det ødelægger mit liv) fremfor drømmen (hvis han ser i øjnene , at han drikker holder han nok op og så bliver det hele bedre). Det er netop kun en drøm.
Her er nogle ideer til hvad man kan gøre og sige, som du kan finde inspiration i:
“Far, vi kan ikke længere have firma sammen når dit alkoholproblem fylder så meget. Jeg kan ikke være en del af det og vil sammen med en revisor igang med en proces, hvor vi får tingene skilt ad – enten at jeg kommer ud eller at du kommer ud. Situationen er uholdbar”
“Far, hvis vi skal fortsætte med at have firma sammen, skal du gå i behandling for dit alkoholproblem”
“Far, jeg kan ikke længere arbejde så meget og bære den økonomiske risiko. Det duer ikke at vi er kolleger. Jeg vil gerne vi får hjælp til at afslutte vores fælles firma. Jeg vil gerne sættes fri til at søge andet arbejde”.
“Far, jeg har stress og har besluttet mig for ikke at arbejde mere end 40 timer om ugen (en beslutning du evt kan tage i samråd med din læge)”
“Far i den seneste tid har jeg arbejdet alt for meget. Jeg har besluttet at sygemelde mig nogle uger for at komme mig og for at tænke over, om det duer for mig at arbejde på de her betingelser”
Jeg gætter på du får ret ondt i maven af at læse disse sætninger. Dels fordi du skal ind i alt det, der ikke kan tales om med din far, at tingene eksploderer og at I risikerer at firmaet går ned. Eller at du bliver smidt ud – hvilket måske ikke er det værste, der kan ske (?)
Når sådanne sætninger er ude af munden og hænger i luften kommer der en reaktion. Måske en diskussion. Kunsten er roligt og værdigt at holde fast: “Jeg kan høre du er uenig…” “Jeg er med på, du ikke forstår…” “Jeg kan se du bliver vred, far…Men det er sådan jeg oplever det og sådan det er for mig, også selvom du er uenig. Det holder jeg fast i”.
Og ja, din far vil reagere. Ja, han bliver sikkert vred. Målet er ikke at han ikke bliver vred, men at du får sagt det du skal have sagt. Måske truer han og måske ryger du ud. Måske er han bare vred i et stykke tid og bliver god igen. Det kan du ikke styre. Men du kan heller ikke blive i det som det er.
Med andre ord: Det kan godt være det hele skal gå i kage – nogle gange er det den eneste måde at komme videre på. Som du beskriver din situation, går det jo i kage på en eller anden måde uanset. Om ikke pga din fars alkoholproblem, så fordi du bliver mere og mere overbelastet – at arbejde 18-21 timer i døgnet, kan ingen vist holde til… det er også uansvarligt overfor dig selv, og jeg vil gerne kalde på, at du begynder at behandle dig selv godt!
Det kan du fx gøre ved at begynde at stille dig selv spørgsmål som:
– Er det egentlig ok for mig at stille op til det her?
– Er jeg glad for mit liv? Har jeg det godt?
– Hvorfor er det nu, jeg er bange for at blive smidt ud, når det ikke er rart at arbejde sammen med min far? Hvorfor mon jeg bliver i firmaet?
– Hvor meget må det koste mig at være en del af familiefirmaet? Hvor vigtigt er det for mig? Hvorfor?
– Bliver jeg egentlig mest i firmaet af angst for at ryge uklar med min far eller er det et godt job for mig?
– Hvordan får jeg et liv, hvor helheden af fritid, kærlighed, arbejde, interesser, lyst, fornøjelse, det at have mit eget liv, går op i en højere enhed?
– Hvad drømmer jeg egentlig om for mig selv?
– Hvordan behandler jeg mig selv godt? Hvordan passer jeg godt på mig selv? Hvad styrker mig? Hvad tager mig ned?
Når jeg læser dit brev kommer jeg til at tænke på, at du står ret alene med det hele. Måske var det en idé for at dig at få noget hjælp til dig selv. En samtalepartner, der kan være ved din side i de svære beslutninger, du skal tage og hjælpe dig med at tage godt vare på dig selv. Det kan du fx få i TUBA. Måske er der et menneske der kan være med dig i en snak med din far også – en der kan forstå og støtte dig og som din far respekterer? Det kan være en terapeut, en ven af familien, en af dine nære venner. Mange har brug for støtte til den slags snakke.
Jeg håber du kan bruge nogle af mine tanker. Som du kan se, er der ikke noget enkelt svar. Men jeg ønsker for dig, at DU skal have det meget bedre! Jeg håber du finder en god vej – også selvom en del af vejen kan blive smertefuld. Det kan man komme igennem og livet kan finde en ny balance.
TUBA har et ung-til-ung-forum hvor du kan spørge andre til råds. Og en chat, hvor du tre gange om ugen kan søge råd. Det er ikke nogen skam at søge støtte til ting, der er så svære!
Alt det bedste,
Christina D, TUBA