Hejsa.
jeg er en en pige på 20, og jeg er opvokset i en familie med alkoholmisbrug.
dog handler mit spørgsmål ikke om det, men om noget helt andet.
jeg siger både til familie og venner, at jeg ikke er selvmordstruet, jeg har ikke lyst til at dø, osv osv osv., men alligevel foretager jeg disse impuls-handlinger som fx. kradse mit håndled på noget skarpt og tage en overdosis i smertestillende.
Begge dele er lige dumme, og “forkerte”, men jeg gør det alligevel. Når jeg forsikre familie og venner om, at jeg ikke er selvmordstruet, så går jeg hen og gør de her ting som beviser det modsatte. Jeg ved ikke hvorfor. Gjorde det før i tiden, men det var for at drage opmærksomhed på mig- et råb om hjælp.
jeg er meget forvirret over disse impuls-handlinger og jeg håber virkelig at der er nogen der kan hjælpe mig.
Hilsen den 20-årige, forvirrede pige.
Svar:
Kære dig
Jeg vil gerne starte med at anerkende dig for at skrive herind for at få hjælp. Det er super sejt gået. Det gør mig ondt at høre, at du bærer rundt på så megen smerte. Når man ikke får bearbejdet de svære ting, man bliver udsat for, som fx de konsekvenser det kan have at vokse op i en misbrugsfamilie. I det tilfælde kan man ophobe en masse svære følelser, som fx ked-af-det-hed, angst, skyld og/eller vrede, som alt sammen er med til at skabe en dybfølt smerte indeni en, og som man ikke ved, hvor man skal placere. Denne følelsesmæssige smerte kanaliserer nogle ud ved en selvskadende adfærd, som fx ved at skære i sig selv, eller de bedøver smerten med piller, alkohol eller andet drug.
Du skriver, at du er opvokset i en familie med alkoholmisbrug, så måske kan du nikke genkendende til nogle af disse svære følelser, jeg har beskrevet? At vokse op i en misbrugsfamilie får for mange store konsekvenser senere hen i livet, og en af konsekvenserne kan være den selvmordsadfærd, du beskriver i dit brev. Dit brev er ikke så langt og detaljeret, så derfor vil mit svar til dig også være præg af tolkninger. Men uanset hvad, så kan denne selvmordsadfærd få fatale konsekvenser for din fremtid, og din adfærd er for mig at se et råb om hjælp.
Du skriver også, at du ikke fortæller andre, hvordan du i virkeligheden går rundt og har det. Så hvor er det godt, du skriver herind, så du kan få sat ord på de impulsive handlinger, der gør dig så meget ondt og forvirret. Men hvad tror du der ville ske, hvis du svarede dine nærmeste ærligt om, hvordan du i virkeligheden har det? Jeg tænker, at de måske har en mistanke om det, siden de spørger, og at du må have nogle ar eller sår på dine håndled, som er synlige for andre. Er det mon noget, du selv har tænkt over?
Det er svært for mig at vurdere, ud fra det du skriver i dit brev, i hvilken grad din selvmordsadfærd er i forhold til indtagelse af piller. Men uanset hvad, så har du brug for hjælp til at håndtere disse impulsive handlinger. Jeg vil derfor anbefale dig at kontakte livslinien.dk tlf.: 70 201 201, åbningstider: 11-23. Et andet forslag er, at du kontakter din nærmeste TUBA-afdeling. Nærmeste afdeling kan du finde på tuba.dk. Du er også velkommen til at gøre brug af chatten, som har åbent mandage, onsdage og torsdage.
Jeg ønsker dig alt det bedste, og jeg håber, du tager kontakt til nogen, der kan give dig den nødvendige professionelle hjælp til at håndtere din smerte og dine impulsive handlinger.
Bedste hilsner
Isabella, TUBA