Hej !
Jeg var temmelig gammel – 32 – før jeg begyndte at tage hul på min barndom og hvordan det egentlig påvirkede mit voksenliv. Jeg ramte på en måde gulvet og måtte indse at jeg havde et problem med parforhold, nærhed, autoriteter, perfektionisme .. På den ene side har jeg hele tiden levet et liv med en perfekt facade udadtil, jeg er veludaddannet, havde et godt job, hus, kæreste osv…men pludselig knækkede facaden og alt det fra barndom som jeg havde lukket totalt af for og havde betragtet som værende foregået nærmest “i et andet liv” kom frem. Jeg tog hele turen ned med sygemelding, fyring, gik fra kæresten, gæld fra huset osv osv. Jeg har enormt svært ved at forene mit indre med det ydre, og lige nu er jeg i gang med en kæmpe “oprydning” og kæmper for at bygge mit liv op igen. Jeg har gjort det 2 gange det her med at det hele vælter, 1. gang formåede jeg dog at skifte job og holdt facaden kørende. Jeg har været i terapi som har hjulpet meget men jeg frygter at det mønster jeg har kørt ind til videre sætter kadancen for resten af mit liv. Jeg formår ligesom at selvsabotere mig eller tillade at andre gør det , så mit liv falder i tusind stykker, hvorpå jeg bygger op og det går godt et stykke tid, og så igen. Jeg fatter det ikke helt selv , og jeg tror bare jeg har brug for at spørge om der er andre der kender til det..og om der er nogen der er lykkedes med at bryde mønsteret.
Svar:
Kære du
Du skriver til TUBA’s brevkasse og spørger om andre kender til at sabotere eget liv eller tillade at andre gør det, så det går i tusind stykker. Jeg er i tvivl om, hvorvidt du ønsker at høre fra andre, der har personlige erfaringer? I så fald er du velkommen til at skrive dit indlæg i debatten, hvor andre unge, som er vokset op med drikkende forældre kan svare. Her i brevkassen svarer rådgiverne i TUBA, jeg vil dele mine tanker og erfaringer med dig, du må vurdere om du kan bruge dem.
Det første jeg får lyst til at sige, når jeg har læst dit brev er; godt kæmpet! Det glæder mig at høre, at du har været i terapi, der er god hjælp at hente i terapi, når man kaster sig over store oprydninger. Du skriver at du ‘frygter at det mønster du har kørt indtil videre sætter kadancen for resten af dit liv’, min erfaring siger mig, at det er svært at opretholde et mønster, når først man har fået øje på det. Jeg tænker at dine alarmklokker vil begynde at ringe, hvis du igen bevæger dig ud af stier som din erfaring siger dig fører i forkerte retninger for dig. Jeg tænker du skal give dig selv lov til at høre alarmklokkerne og handle derefter. Det vil formentlig være en udfordring at handle anderledes end du plejer, sådan er det for alle mennesker som er i gang med at skabe forandringer i livet. Det nemmeste er at gøre som vi plejer. Her kan det også være en hjælp, at have en terapeut eller en tæt relation at tale med og vende og dreje de muligheder der er, når alarmklokkerne ringer. Det lyder for mig til, at du er opmærksom på, at det udfordrer dig når du saboterer dig selv eller lader andre gøre det. Fremadrettet handler det om, at du bruger den opmærksomhed i nuet, stopper op når det er ved at ske, tager en pause og gør noget andet. Det lyder simpelt når jeg siger det. Det er det selvfølgelig ikke. Men jeg har stor tillid til, at det kan lykkes for dig – hvorfor skulle det ikke kunne det? At vende et livsmønster er en proces der kan tage tid. Du vender mønsteret et skridt ad gangen. Nogle gange kommer du til at træde forkert. Jeg synes du skal tilgive dig selv og være kærlig, når det sker, du er igang med at lære og med at skabe et nyt liv for dig selv – det tager tid og kræver øvelse.
Det sidste jeg har lyst til at sige til dig er, at du formentlig er på vej ud af to spor. Det ene handler om at rydde op i fortiden og forene dig med den – for det var ikke ‘et andet liv’, det er dit liv. Det andet spor handler om at gøre ting anderledes fremadrettet. Jeg tænker det er godt at arbejde på begge niveauer samtidig -så vidt muligt. Jeg tror du vil kunne finde årsager i fortiden til nogle af dine handlinger i nutiden og dermed blive sat fri til at gøre noget helt tredje i fremtiden. Jeg vil anbefale at bruge en terapeut som sparringspartner i dette arbejde.
Jeg vil ønske dig alt held med, at skabe dig det liv du ønsker dig – du kan godt!
Bedste hilsner
TUBA