Hej min far er kvartals alkoholikere og ikke ærlig omkring det. Mine forældre er gift og bor sammen. Det er meget svært at finde ud af hvordan status er i hjemmet, da jeg føler min mor til tider pynter lidt på sandheden enten fordi hun gerne vil samle familien og der er alkoholpolitiken i vejen. Jeg har 2 små børn som jeg ikke vil have i nærheden af min far før han er ærlig omkring hans druk og helst på vanvognen. Min mor har administrerende hans antipus i en måneder nu og håber så det er nok til jeg vil lade børnene se min far igen. Jeg er meget i tvivl om hvad jeg skal gøre. Jeg føler mig splittet. På den ene side vil jeg gerne se ham men på den anden side er jeg sur og ked. Jeg stoler ikke på han og er sikker på at han kun tager antipus af tvang og det er bare et søgsmål om tid så tager han røgen på os igen! Faktisk så føles det som om at han er ligeglad med mine børn og mig. Han har ikke givet nogen respons på det brev jeg skrev til ham, hvor jeg forklare han ikke længere får sine børnebørn at se før han er på vanvognen og han kan være ærlig. Når jeg mærker rigtigt efter så er jeg nok færdig med ham. Men mi mor gør det svært for mig. Hun vil så gerne ha os på besøg. Hvad ville i gøre? Hvordan kan man vide om han virkelig prøver at komme af med sit druk eller om det bare er et stunt for at gøre alle glade og når så stormen har lagt sig så starter han igen.
Svar:
Kære du.
Det lyder til, at du er klemt imellem forholdet til dine forældre og din egen lille familie med dine 2 små børn. Det må være en svær situation for dig, og jeg kan forestille mig, at det kræver meget af din energi.
Det billede du tegner af dine forældre, er et billede vi ofte møder her på TUBA. En person der ikke rigtig vil anerkende han/hun drikker for meget, og benægter at der er et problem.(Her din far) og en person der gør alt for at glatte ud, og forsøge at opretholde en vis facade, og som måske lukker øjnene for virkeligheden, i dit tilfælde din mor.
Og der står du så…. ud over dig selv og dine egne følelser, skal du også tænke på dine to små børn, og deres bedste, det er ikke en nem situation. Og så alligevel tænkte jeg, at det var ret ligetil da jeg læste dit brev.
Du er 29 år, du er en voksen kvinde, jeg kan læse at du har nogle holdninger til tingene, og til hvad der er rigtigt og forkert for dig og dine børn. Det er vigtigt, at du tager det alvorligt!! Der er ikke nogle rigtige og forkerte følelser her, dine følelser er dine følelser og de kan kun være rigtige, og det er i sidste ende kun dig der kender dem.
Så mit råd til dig er, gi` dig god tid til rigtigt at mærke efter, hvad du føler er rigtigt for dig og dine børn. Tag det alvorligt, tag dig selv alvorlig, og meld så ud til dine forældre, hvad du er kommet frem til. Snak ærligt og fra hjertet, start dine sætninger med jeg . Fortæl hvad det gør ved dig og dine børn, nå din far drikker for meget. Lad være med at være bebrejdende, og sige hvad de gør forkert og pege fingre ad dem, men hold bolden på egen boldbane.
Du giver egentligt selv svaret i dit brev, når du skriver ”når jeg mærker efter, er jeg nok færdig med ham, men min mor gør det svært for mig.” Det er ikke sikkert at du er færdig med ham for altid, måske har du bare brug for lidt afstand? Find ud af hvad du har brug for, og meld det ud til dine forældre.
Der er ingen der ved om din far tager antabus af tvang, eller om det er et stunt, det ved kun din far, og måske er hans trang til alkohol så stærk, at det vi synes er ligetil når det står imellem valget mellem dig og dine børn og alkohol, ikke så ligetil for ham, han ser det måske ikke så klart?
Det lyder lidt hårdt, men i sidste ende er vi alle alene. Du tager valg for dit liv, din far for sit og din mor vælger for sit liv. Og det er der du skal starte, Hvad er de rigtige valg for dig, for at dit liv bliver godt?
Jeg håber at du kan bruge mit svar til noget, og du er selvfølgelig velkommen til, at skrive herind igen, hvis du har brug for det.
De bedste hilsner, Pia TUBA