Min far drikker. Meget.
Han har været deprissiv siden jeg var 7 år gammel, og derfor drikker han. Han mener det hjælper til at han får det bedre. Jeg flyttede hjemme fra da jeg næsten 18, efter en voldsom episode hvor han gik amok og smadrede huset. Jeg har en lillesøster på 14 år, der stadig bor hjemme hos mine forældre. Hun er 5 år yngre end mig og jeg tror endnu ikke hun har opfattet hvad der er foregået, men jeg er bange for at hun med tiden vil få øjnene op for hvad der sker og dermed ændre syn på vores far. Min mor har efter min mening aldrig sagt noget til hans drikkeri, og alle de gange hvor han har været voldsom overfor mig og min søster, har min mor ikke været der. Min far har kun en enkelt gang været meget hård overfor mig og været ved at slå mig, ellers har han kun råbt og virket truende.
Mit spørgsmål er om jeg skal hjælpe ham til at få det bedre og stoppe med at drikke, så min søster ikke skal igennem de samme ting som mig?
Svar:
Kære du
Lige når jeg læser dit brev, får jeg en fornemmelse af, at det har været noget ubehageligt at vokse op med din far. Det lyder ikke rart at han går amok og smadrer. Det glæder mig at læse, at du nu bor et andet sted nu. Jeg er glad for at du skriver ind med din overvejelse omkring, om du skal prøve at hjælpe din far. Det er svært at give dig et helt klart svar på det spørgemål. Jeg tænker mindre på om du SKAL men mere på om du KAN. Jeg er i tvivl om, om der er noget du KAN gøre. Det vil jeg sige lidt mere om i mit svar til dig. Først vil jeg lige ridse op, hvad det er jeg hører du fortæller i dit brev.
Du fortæller om din opvækst med din far, som er depressiv og drikker. Du fortæller at han har råbt og virket truende (som jeg læser det, har han været det flere gange?) og du fortæller om en episode, hvor han gik amok og smadrede huset. Du fortæller også, at han en gang har været hård overfor dig og været ved at slå dig. Du fortæller at du ikke tror din lillesøster på 14 år endnu har opdaget, hvad der er foregået, men du er bange for at hun med tiden vil få øjnene op og ændre syn på jeres far. Du spørger om du skal hjælpe din far til at få det bedre og stoppe med at drikke, så din søster ikke skal igennem de samme ting som dig
Jeg kan godt forstå, at du gerne vil sørge for, at din søster ikke skal igennem det samme, som du har været igennem. Det lyder bestemt ikke rart, det du har været igennem. Jeg fornemmer at du holder meget af din søster, når du gerne vil prøve at beskytte hende imod de ting, du selv har oplevet.
Desværre ved jeg ikke af, at der findes måder man kan hjælpe sine forældre på, så de får det bedre og stopper med at drikke. Min erfaring her fra TUBA siger mig, at en der drikker, kun holder op hvis han selv vil. Jeg har mødt mange unge, som har prøvet at hjælpe deres forældre med at stoppe med at drikke, desværre har det for det meste ikke hjulpet. Det betyder ikke, at du ikke skal prøve. Måske har du nogle ideer til, hvad du gerne vil prøve at gøre? Det kan du prøve, hvis du har lyst. Jeg har bare lyst til at du skal vide, at sandsynligheden for at det hjælper, er meget lille. Du er ikke forpligtet til at hjælpe din far, du SKAL ikke, det skal han selv gøre.
Men måske du kan gøre noget andet, som kan lette det lidt for din søster, hvis hun skal igennem det samme som du har været?
Lad os antage, at din far bliver ved med at drikke og at din søster på et tidspunkt for øjnene op for, at din far råber og virker truende når han har drukket.
Kan du mon støtte hende i det? Når jeg spørger dig, så er det det fordi jeg tænker, at du er den der ved bedst, hvad der kan hjælpe. Du har selv stået i situation. Hvad kunne mon have hjulpet dig, da du stod der? Hvad kunne du have ønsket dig? Hvis du havde haft en storesøster, hvad ville du så have brugt hende til? Hvad ville du gerne have, at hun havde givet dig? Jeg møder ofte unge, som fortæller at de har gået meget alene med tingene da de voksede op, og at de ville ønske at nogen havde talt med dem om, hvad der foregik. Men de fleste lader som ingenting, når der er en der drikker, lidt lige som du fortæller din mor gør. Hun har aldrig sagt noget til, at din far drikker. Du ved godt at din far drikker. Meget. Og at han råber og virker truende når han drikker. Hvis din søster også oplever det, eller kommer til at opleve det, så tror jeg det kan være en hjælp for hende, at I kan snakke sammen om det.
Da du i dit brev fortæller om din søster skriver du: “jeg er bange for at hun med tiden vil få øjnene op for hvad der sker og dermed ændre syn på vores far.” Jeg er ikke helt med på, hvad du mener med, at hun vil ændre syn på jeres far? Tænker du mon på, om hun vil synes han er ubehaglig? Blive lidt bange? Måske blive vred på ham, over at han drikker? Hvad er dit eget syn egentlig på din far? Jeg får lyst til at sige, til både dig og din søster, at når man har en far der drikker så meget at han råber og trurer, så har man lov til at blive både vred og bange. Og ked af det. Jeg ved ikke om det er det, du tænker på, når du skriver om at ændre syn på jeres far?
Til sidst vil jeg lige opsummere; jeg er i tvivl om, om du KAN hjælpe din far. Du SKAL ikke gøre det, det er du ikke forpligtet til. Jeg tror sandsynligheden for at du KAN hjælpe ham, er meget lille. Det har ikke noget med dig at gøre, det betyder ikke at du ikke er god nok. Det betyder at hvis din far skal få det bedre og stoppe med at drikke, så skal han selv ville det og selv gøre det der skal til. Sandsynligheden for at din søster skal igennem det samme som du har været er meget stor. Du kan ikke forhindre det, men måske du kan gå igennem det sammen med hende? Forstået på den måde, at du kan tale med hende om, hvad hun oplever og hvordan hun har det, og dele med hende, hvad du selv har oplevet og hvordan du har det.
Både du og din søster er meget velkomne i TUBA. Det kan være hjæpsomt at have nogen at snakke med, når man har en far der drikker som jeres gør og en mor der ikke siger noget til det. Uanset om man bor hjemme eller om man er flyttet hjemmefra.
Jeg ønsker det bedste for dig og din søster
Camilla, TUBA