Hej brevkasse.
Siden jeg var lille, også før min tid, har min far drukket. han har enda også været på stoffer.
min mor og far blev skildt da jeg var omkring to år, pga. alkoholen og stofferne. min mor gav ham det ultimatum, at enten var det mig og min mor eller alkoholen, og hand havde alkoholen.
fra jeg var omkring 3-4 år så jeg ikke min far så meget. nogle gange ringede han til min og sagde at han ikke kunne hente mig pga. at han havde drukket. jeg kan ikke huske det men jeg har fået det fortalt.
da jeg var omkring 8-9 år valgte min far at han ville stoppe, så han tog til oalund (ved ikke hvordan det staves) på et center der skulle gøre ham fri for alt det alkohol han drak hver dag. inden han tog afsted havde jeg oplevet at være med på bodega og flere forskellige pub i {By}. jeg havde oplevet at som 9 skulle jeg følge min far hjem fra et bodega hvor han ikke kunne huske hvor han boede eller hvem han var. dengang tog han nogle piller. det var mod smerter og de var rimelig vanedannene og stærke. han tog dem tit med en øl eller et glas rødvin, og når han havde taget dem, faldt han i søvn. nogle gange så dybt at jeg ikke kunne vægge ham. jeg var mange gange bange for at han var død, og ringede derfor til min mor der straks kom og hentede mig.
i 2012 rundede min far det tredje år hvor han ikke havde rørt noget alkohol. men efter der er det kun gået ned af bakke. han er begyndt at drikke igen. især efter at han fik en ny kæreste og at de blev gift. jeg elsker hans nye kone, men nogle gange føler jeg at hun for ham til at drikke en øl eller et glas rødvin for megt. hun tænker ikke over det, for hun har ikke kendt min far på de værste tidspunkter.
min papmor har en datter der lige er fyldt 19 og jeg har talt med hende om hvordan jeg har det. men hun ved ikke hvordan jeg føler når han tger et glas rødvin. hver eneste gang han bare tager en slurk af noget alkohol bliver jeg knust. jeg har sagt til ham direkte hvordan jeg har det, men jeg føler ikke at han tager det til sig.
Min far har flere gange prøvet at tale med mig om det imens han har været fuld det sidste år, men jeg kender min far. han ar et kæmpe tempremant når han bliver fuld. man kan ikke tale stille med ham. han begynder at råbe og hisse sig op over de mindste ting.
her på sidste har jeg følt mig ligegyldig for ham. når jeg har veninder med hjem taler han kun med dem, somom det var dem der var hans datter. han er begyndt at blive sur hvis bare jeg vil sidde ned i 2 minuter efter jeg har ryttet lidt op eller inden vi skal noget.
jeg har tænkt meget over om jeg skal sige stop og give ham det ultimatum at enten stopper jeg med at se ham, ellers stopper han med alkoholen resten af hans liv. men jeg kan ikke få mig selv til det. jeg er bange for ham. jeg er bange for at han vil gøre min mor ondt.
jeg har grædt mig selv i søvn mange mange mange gange. jeg har talt med min lære om det, og hun har givet mig nogle råd, jeg har talt med min kæreste om det, og han støtter mig uanset hvad jeg gør, men ingen af dem har prøvet det, så jeg ville gerne havde råd fra nogen som selv havde oplevet det.
jeg håber i kan hjælpe.
hilsen den bange
Svar:
Kære du
Det lyder som nogle rigtig svære overvejelser du går med i forhold til, om du skal give din far et ultimatum eller ej. Jeg kan rigtig godt forstå, at dine tanker omkring det fylder meget hos dig. Det må være smertefuldt at føle, at du er ligegyldig for din far – jeg kan godt forstå det gør dig ked af det.
Du skriver at du gerne vil have et råd fra nogle, som selv har prøvet det. Det kan jeg godt forstå, jeg tror bestemt det kan give dig noget, at høre andres erfaringer. For at få et råd, fra nogen der selv har prøvet det, vil jeg opfordre dig til at skrive dit indlæg i ung til ung forummet, der er der andre unge som har stået i præcis samme overvejelser som dig og som kan fortælle dig deres erfaringer.
Her i brevkassen får du svar fra mig, jeg er rådgiver i brevkassen og er ikke selv vokset op med drikkende forældre, så jeg har ikke selv erfaring med at stille et ultimatum. Jeg vil dog gerne dele mine tanker med dig, det er helt op til dig, om du synes du kan bruge dem.
Der er rigtig mange der som dig, overvejer at stille den drikkende et ultimatum. Når man gør det, er der forskellige ting der er gode at tænke over. En af dem er, at tænke over, hvad man gerne vil have ud af det. De fleste jeg har mødt, ønsker at deres drikkende forældre skal vælge dem frem for alkoholen og derfor stiller de dem et ultimatum. Måske er det også det du ønsker? Du skriver i dit brev, at din far allerede en gang har valgt alkoholen, dengang din mor gav ham et ultimatum. Du skal vide at det mest almindelig er, at den drikkende vælger alkoholen. Det siger jeg ikke for at tage modet fra dig, men fordi jeg synes du skal vide, at der er en reel risiko for, at din far vælger alkoholen frem for dig.
En anden ting der er god at tænke over er, hvad du vil gøre, hvis din far vælger alkoholen, når du stiller ham et ultimatum. Du skriver at du vil stoppe med at se ham, hvis han ikke stopper med alkoholen. Sådan kan jeg godt forstå du har det og det er helt okay at have det sådan og at sige det til din far. Samtidig synes jeg du skal overveje, at give dig selv lov til at se din far, hvis DU får lyst. Det er svært at vide nu, hvordan du har det om 5 år eller 10 år. Når man giver andre et ultimatum giver man også et løfte til sig selv. I dit tilfælde lover du dig selv, at du ikke vil se din far, hvis han vælger alkoholen. Det er en god ide at overveje om du er klar til ikke at se ham….? og om du vil give dig selv lov til at se ham, hvis du får brug for det?
Mange unge sætter grænser for, hvornår og hvordan de vil være sammen med deres drikkende forælder. De siger f.eks. at de kun vil være sammen med den drikkende, når denne er ædru. På den måde lover man også sig selv nogle ting. F.eks. at man går sin vej, hvis man er sammen med sin drikkende forælder og denne har drukket eller drikker mens man er sammen. Begge dele kan være svære på hver sin måde og i begge tilfælde er det ikke som man allermest ønsker sig – man ønsker sig, at den drikkende stopper med at drikke.
Den sidste ting vil dele med dig er, at det at stille et ultimatum også er en måde at sætte en grænse på. Hvis du giver din far et ultimatum siger du ‘hertil og ikke længere, jeg vil ikke være med til det her mere’. Det er sundt og godt sige fra, når man kan mærke at noget ikke er godt for én. Jeg kan sagtens forstå at du har lyst til at reagere på det du mærker og sige ‘stop’ til din far. Jeg tænker derfor på, om du kan overveje lidt mere, hvad formålet med ultimatummet kan være for dig. Måske formålet kan være, at du står ved dig selv og siger fra? Måske kan formålet være, at du passer på dig selv? Når jeg gerne vil have dig til at overveje det her, er det fordi min erfaring siger mig, at du har større chance for at få succes med dit ultimatum, hvis du giver det for din egen skyld og ikke får at få din far til at stoppe med at drikke. Giver det mon mening for dig?
Jeg håber mine tanker bidrager til dine overvejelser og at du har lyst til at skrive dit indlæg i ung til ung forummet, så du kan høre fra andre der selv har erfaringer med at stille et ultimatum.
Du er altid velkommen til at skrive igen, eller til at besøge chatrådgivningen www.tuba.dk/chat
Bedste hilsner
Camilla, TUBA