Kære brevkasse.
Jeg er i en situation, hvor jeg føler mig meget alene. Jeg ved ikke, hvem jeg skal tale med, men har også svært ved at fortælle/forklare, hvad der er galt.
Jeg har behov for at være fejlfri, og jeg har behov for at andre kan lide mig. Jeg bliver meget påvirket, hvis jeg laver fejl (og der bliver peget på det) eller, hvis der er nogen der ikke kan lide mig. Jeg har været i gruppe i TUBA, hvor det helt klart var noget af det, jeg arbejdede mest med. Men den proces tager jo desværre lang tid. Rationelt ved jeg også godt, at jeg aldrig bliver fejlfri – eller at jeg ikke lige vil være alles kop te. Eller skal være det/forvente det, for den sags skyld.
Jeg har altid været god til mit arbejde, hvilket jeg er meget bevist om. Jeg er personen der har rigtig mange bolde i luften. Alting må gerne være perfekt: et rent hjem, træning, alt skal være hjemmelavet og jeg skal stå forrest i forhold til sociale arrangementer.
For 2 år siden fandt jeg mig en dejlig kæreste, der skulle ud og finde arbejde efter, at han havde bestået sit speciale. Jeg havde en forventning om, at han ville give sig fuldt ud i forhold til at skulle finde et job hurtigst muligt. Han har endnu ikke fået et job, og han er meget rolig i forhold til, at hans dagpengeperiode udløber lige om lidt. Jeg er enormt presset og frustreret over det – og rigtig vred på ham. Jeg har allerede fortalt ham, hvordan jeg har det, men hans adfærd er den samme, som den hele tiden har været – total sorgløs. Jeg synes jo det grænser til ligegyldighed.
For et år siden fik jeg selv nyt arbejde, hvilket jeg var rigtig glad for. Jeg er et sted, hvor jeg er rigtig glad for min leder. Mit problem er, at mine andre kollegaer er bestemt ikke glade for mig. Det sidste år føles det kun som om, det er blevet værre. Jeg synes at stemningen og omgangstonen er rigtig dårlig/hård, og jeg er nu nået dertil, hvor jeg overhovedet ikke har lyst til at gå på arbejde. Jeg er faktisk bange for, hvad der vil ske, når jeg er på arbejde. En af mine kollegaer er jeg specielt sårbar i forhold til. Jeg føler, at han kører en personlig kamp mod mig, og gerne vil udpege fejl, jeg har lavet på arbejdet og gerne vise min leder mine fejl. Jeg er nået dertil, hvor jeg overvejer at søge nyt job, men jeg har andre kollegaer jeg er rigtig glad for, min leder er god og jeg er rigtig glad for mit arbejde. Så jeg har ikke lyst til bare at “flygte”. Jeg har gjort min leder opmærksom på problemet. Men det er desværre ikke bare noget, det ændre sig natten over.
Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg har svært ved at falde i søvn, jeg tænker meget på mit arbejde og når jeg gør, så hamre mig hjerte. Jeg drømmer om mit arbejde om natten. Når jeg kommer hjem, har jeg konflikter med min kæreste, fordi han ikke har noget job. Jeg har intet overskud tilbage. Jeg har svært ved at holde boldene i luften og får ikke ordnet vores hjem og kan ikke overskue at skulle lave mad. Jeg vil også hellere være hjemme frem for at skulle ud. Jeg har brug for noget hjælp til, hvordan jeg skal komme videre.
Jeg ved godt, at jeg ikke kan ændre andres adfærd. Jeg har brug for hjælp til, hvordan jeg selv kan komme videre. Jeg har ikke lyst til at være bange for at tage på arbejde, og jeg har brug for mindre konflikter i privaten, så alt mit overskud ikke er brugt inden, jeg overhovedet er stået ud af sengen om morgenen.
Jeg håber virkelig, at jeg her kan få nogle redskaber til at komme videre.
Kh
Svar:
Kære du!
Hold da op, det lyder til, at det er hårdt arbejde at være dig, du sætter barren meget højt i forhold til alt hvad du beskæftiger dig med. Jeg kan godt forstå, at mangler overskud og bliver træt. Selv om du føler dig alene, og ikke ved hvem du skal tale med, så tror jeg, at det du beskriver, er der rigtig mange unge kvinder, der kan nikke genkendende til. Så på den måde er du ikke alene.
Unge kvinder i dag møder hele tiden billedet af det perfekte i medierne. Det perfekte hjem, den perfekte karriere, det perfekte udseende og den perfekte ven og kæreste. Det er meget nemt at miste sig selv i ræset efter det perfekte. Det er nemt, at komme til at flytte fokus over til de andre, hvad de gør og tænker, i stedet for at mærke efter, hvad man selv har behov for.
Du skriver, at du har været i en gruppe i TUBA regi, så jeg formoder, at du er vokset op i et hjem, hvor der var et alkoholmisbrug. Mange unge i den situation har ekstra svært ved at mærke sig selv og sine egne behov, fordi de har været så opmærksomme på deres misbrugende forælder, at der ikke har været plads til at mærke hvad man selv havde brug for. Så det kræver meget øvelse, at vende fokus indad, i stedet for at have fokus på, hvad der ville se perfekt ud udefra, og hvad andre har brug for. Jeg får lyst til at spørge dig, for hvis skyld det er, at du ønsker, at alt skal være perfekt, når du for eksempel arrangere noget socialt, og alt skal være hjemmelavet?? Prøv at mærke godt efter…… Er det for din egen skyld, eller fordi du godt vil tegne et godt billede ud ad til? Hvad betyder den anerkendelse du får af andre for dig?
Kan det måske skabe en distance mellem dig og andre, at du har behov for, at det hele er picture perfect?
Når vi har svært ved at mærke os selv, kan vi godt få skabt et billede af hvem vi gerne ville være, i stedet for hvem vi virkelig er.
Hvordan ville det være, at være dig, hvis det ikke skulle være så perfekt? Hvordan tror du dit forhold til andre ville være? Prøv at være helt ærlig overfor dig selv, og giv dig god tid til, at tænke over disse spørgsmål.
Vi har alle sammen rigtig mange forskellige personlighedssider der kommer i spil i forskellige situationer. Mange kvinder kender til ”perfektionisten” der dukker op i forskellige sammenhænge. Det kan også være ” pleaseren” der gerne vil gøre alle glade, eller ”indpiskeren” der bliver ved med at slå os i hovedet med, at vi skal være dygtigere, hurtigere sødere osv… Ofte er disse sider af os, rigtig fastgroede fordi vi har dem med fra vores tidlige barndom, hvor vi f.eks. fik anerkendelse fra vores forældre for at være stille, ikke skændes eller hvad det nu måtte være. Alle de forskellige personlighedssider har en modsætning som vi har det rigtigt svært med hos andre, og ikke så gerne vil acceptere hos os selv. Det jeg tænker har rigtig stor værdi, er at kigge lidt på de modsætninger, og tænke på, hvor i vores liv, de ville give noget værdi. Jeg tror du kunne få meget ud af, at undersøge, hvad det er for nogle sider, af dig, der kommer i spil når du er sammen med din kæreste, og når du er sammen med dine kolleger…. Når du har fundet dem, det kunne være den ambitiøse side, den perfektionistiske m. fl. , prøv så at undersøge, hvad du ser som det modsatte, måske uambitiøs, doven eller sjusket, eller hvad det nu er for dig. Højst sandsynlig er det egenskaber som du har svært ved at se og acceptere hos dig selv, men det er ofte meget gavnligt for os, at være nysgerrige på, hvor i vores liv det kunne være gavnligt for os, at være lidt mere af disse modsætninger, for at skabe mere balance i vores liv og relationer. Det er rigtigt svært, da det jo netop er sider, som vi helst ikke vil vedkende os, men min erfaring er, at det har en kæmpe effekt på vores relationer, når vi begynder at skrue lidt på volumenknappen på disse egenskaber. Jeg tænker at, du måske også trigger noget i din kæreste, når du er frustreret og vred på ham. Han føler sikkert et stort pres fra dig. Ligeledes kan det være, at du trigger noget i din kollega. Din perfektionisme og dit behov for at være fejlfri kan trigge noget i ham der får ham til, at gå til chefen og fortælle, hvis du har lavet en fejl.
Som du selv, så fint skriver, så kan du ikke ændre på andres adfærd. Det eneste vi kan er at kigge indad, og være nysgerrige på vores egen adfærd. Nysgerrige på om der er balance i nogle af de personlighedssider der er markante hos os, eller om vi skal justere lidt på volumenknappen, om der er noget der er for lidt, og noget der måske er for meget.
Du efterlyser nogle redskaber til, at komme videre, og jeg håber, at noget af det jeg har skrevet, giver mening for dig. Dit brev vidner om, at du er en intelligent og reflekterende kvinde, så jeg er sikker på at du nok skal finde en løsning på det hele, selv om du synes det er rigtig hårdt lige nu.
De bedste hilsner,
Pia TUBA