Hej
Jeg er vokset op hos min mor som drak meget og gik meget på værtshus. Jeg blev frivillig anbragt hos min tante da jeg var 10 år gammel.
Alt det jeg oplevede i min barndom, og det at jeg blev flyttet fra min mor gav selvfølgelig en masse problemer, som jeg har bearbejdet af flere omgang med psykologer siden jeg var 12 år.
I mit voksne liv oplever jeg stadigvæk problemer.
Jeg har meget svært ved og knytte mig til en kæreste, og tidligere har jeg flygtet og opgivet hvis forholdet gav for mange “problemer og modstand”.
Denne gang kæmper jeg imod disse gamle mønstre, for har fundet en sød kæreste, som hvor jeg rigtig gerne vil have det fungere, men det er RIGTIG svært. Går dog til psykolog igen nu hos Tuba, og jeg får rigtig god hjælp.
Dog er jeg blevet opmærksom på, at det ikke ligger særlig naturligt til min kæreste og vise omsorg og kærlighed. For ham er et par kys i ny og næ rigeligt for ham. Hvor jeg er mere i en anden boldgade, og gerne vil holdes om, eller at vi f.eks sidder sammen i sofaen, at vi holder i hånd når vi går osv.
Det gør rigtig ondt, og det er et af vores største problem, vi har været sammen siden oktober 2015, og jeg har mange gange gentaget at det er vigtigt for mig og få den omsorg, og at det for mig ikke er nok med et kys 3 gange om dagen og så er det det. Det hjælper måske i 14 dage efter jeg har gjort ham opmærksom på det, men derefter falder han tilbage i gamle “vane”. Det gør rigtig ondt hele tiden og skal bede om disse ting.
Jeg føler ikke at jeg klynger mig til ham af nogen art, og mine veninder som har levet en hel normal barndom, forstår slet ikke min kæreste, for det er jo “normalt” og gerne vil sin kæreste med kys og kram og nusseri.
Jeg kan mærke at det vækker gamle følelser i min krop som ked af det, frustration, forvirring osv, at jeg nærmest skal “kæmpe” om omsorg, at jeg skal bede om det ret ofte.. og jeg er der nu hvor jeg helt har “opgivet” og sige det til ham igen, for jeg føler ikke han vil mig, når han konstant skal mindes om det..
Jeg vil gerne hører din mening om hvad jeg evt. kan gøre i denne situation? Vil selvfølgelig drøfte det med min psykolog næste gang..
Jeg er nok os kommet dertil, om jeg skal have en fyr der har nemmere ved og vise følelser og hvor det falder mere naturligt for ham og kysse, kramme, nusse osv? Udover disse ting er han en utrolig stille og rolig fyr, med et meget stabilt liv.
Men det her er godt nok ved og være hårdt for mig kan jeg mærke 🙁
På forhånd tak for svar..
Med Venlig Hilsen XXXXX
Svar:
Kære du
Tak fordi du skriver ind.
Du fortæller, at du som 10-årig blev frivillig anbragt hos din tante, og at du har prøvet at bearbejde følgerne af det hos psykologer, siden du var 12 år. Du beskriver, at en af følgerne er, at du har haft svært ved at knytte dig til kærester, og har haft en tendens til at opgive forholdet, hvis det gav for mange problemer og modstand. Nu har du en kæreste, som er sød, stille og rolig, og som har et stabilt liv, men som desværre ikke viser dig omsorg og kærlighed i det omfang, du kunne ønske. Du spørger om, hvad jeg tænker, at du skal gøre i denne situation, og jeg skal forsøge at svare dig så godt jeg kan.
Når jeg læser dit brev, mærker jeg tydeligt, at det er rigtig vigtigt for dig at mærke en omsorg fra din kæreste i form af eksempelvis kys, kram og holden i hånden. Jeg ved, at mange børn af misbrugende forældre kan have svært ved at være i relationer, hvor de skal kæmpe for meget – og da parforhold ofte er noget, man før eller siden skal kæmpe for, er det naturligt at have svært ved at være i et parforhold. Jeg synes derfor, det er rigtig sejt, at du har kæmpet for forholdet og har prøvet at arbejde på det, selvom du kan mærke, at det er ved at være rigtig hårdt for dig. Jeg kan godt forstå, at du synes, det er frustrerende, når du ikke mærker den kærlighed og omsorg fra ham, som du ønsker.
Mennesker har forskellige måder at vise deres kærlighed på, og man kan ofte komme til at søge “kærlighedssignaler” gennem de samme handlinger, som man selv viser sin kærlighed med – eksempelvis viser du din kærlighed til ham ved at kysse, kramme og nusse, og du længes efter at han viser sin kærlighed til dig på samme måde. Det får mig til at tænke på, om han mon viser sin kærlighed til dig på måder, som du ikke har tænkt over før? Er han god til at give gaver? Tager han nogle gange selv opvasken? Eller køber han nogle gange din yndlingschokolade til dig, når han handler? Måske kan du spørge ham om, hvordan han egentlig viser dig sin kærlighed – måske vil han komme med et svar, som du aldrig har tænkt over. Det er jo en ærlig sag, at man har forskellige måder at vise det på, men så tænker jeg, det er vigtigt, at man er opmærksom på sin partners måde at vise det på, så man ikke går glip af en kærlighedserklæring, fordi den er forklædt i en opvaske-tagning eller en anden gestus.
Jeg ønsker dig det bedste med dit forhold – det er simpelthen så sejt, at du har skrevet herind for at få råd, når du tidligere har haft en tendens til at opgive og flygte, når der opstod problemer.
De bedste hilsner
Mette, TUBA