Hej, jeg er kvinde på 34, som udadtil har en godt liv. Jeg har en dejlig søn på 7, gode venner og et job som jeg er rigtig glad for.
Jeg er dog opvokset i en familie, hvor min mor nok det meste af hendes liv har drukket meget,har været noget kølig, ustabil og i perioder truet med selvmord. i 2008 ændte det også med at hun tog sit liv. Jeg har i de sidste år op til hendes død ikke haft kontakt med mine forældre. Dette skyldes at jeg fandt en noget ældre kæreste og de så valgte ikke at se mig. Min mor har derfor aldrig set min søn og min far så ham på hendes dødsdag, hvor han var 2 år. Jeg har på hendes dødsdag genoptaget kontakten med min far, men denne er også noget vag og jeg føler mig noget stresset og usikker når vi ses. Han har også tendens til drikkeriet. Vi er 2 søskende og her er forholdet nok også præget meget af fortiden, jeg har også lidt svært ved at se hende for tit. Jeg er generelt meget tættere på mine venner end familien. Trods det dog er de færreste der kender min historie, har lidt svært ved at tale om mine egne følelser.
Op til hendes død var jeg i et langt forhold med min søns far, men det endte helt galt efter, da jeg til sidst ikke kunne overskue det, så vi gik for 2 år siden fra hinanden. Det skal dog siges at forholdet har kørt noget på bølger, som nok skyldes meget min manglende tillid og tro på tingene. Jeg har dog ikke fortrudt vi endte det og vi er også gode venner den dag i dag. Han har været en kæmpe støtte for mig.
Mit problem er nok lidt at jeg bliver noget usikker når tingene går godt og har svært ved at tro på tingene. Jeg bliver lige så snart der forventes det store af mig bange for at det skal gå galt. Det er som om jeg har en stor angst for at fejle. Selv på jobbet gør jeg alt for at blive færdig med det jeg skal og kan få det skidt, hvis der er noget jeg ikke når. Jeg har dog tendens til altid at være glad på job, trods jeg inderst inde har det skidt i perioder. videre har jeg en indre uro for at min søn ikke vågner op og er derfor et par gange i løbet af aftenen inden for at se om han trækker vejret. Jeg får også ofte en uro for om jeg nu ødelægger ham psykisk og fejler med hans opdragelse.
Jeg ved godt dette er et noget rodet brev, men synes det er super svært at tale om og har heller ikke før talt med nogen før. . Men jeg er bare blevet træt af alt den usikkerhed og håber I kan hjælpe mig …
Svar:
Kære du
Hvor er det dejligt at læse, at du er nået dertil, hvor du er blevet træt at af kæmpe med usikkerheden. Jeg læser dit brev sådan, at nu vil du gerne have hjælp til at arbejde med usikkerheden! Det er der meget saft og kraft i!
Først har jeg lyst til at sige, at når man vokser op med drikkende forældre, så er det meget almindeligt, at man kan blive meget usikker på sig selv. Det kan der være mange grunde til. Måske har man vendt grunden til den drikkenes misbrug mod sig selv og tænker noget a la, min mor drikekr nok, fordi jeg ikke er god nok. Måske har man oplevet mange gange, at lige når det føles godt, så går det galt igen og så bliver det på et tidspunkt svært, at tro på tingene. Det vil jeg gerne at du ved, for jeg tænker at der er mange gode grunde til, at du har det, som du har det. De fleste unge i TUBA fortæller, at de er gode til at være glade udadtil, selvom de har det skidt indeni, som du også fortæller. Så du reagerer helt almindeligt i forhold til, at være vokset op med drikkende forældre.
Nu vil du gerne have det på en anden måde og slippe af med usikkerheden. Det kan jeg godt forstå og det kan godt lade sig gøre. Jeg kan ikke give dig en opskrift her i brevkasse på, hvad der virker for dig at gøre. En stor del af det, handler formentlig om at du kommer til at lære dig selv rigtig godt at kende og giver dig selv lov til at tale om det der er svært og lader nogen lytte. Det i sig selv vil kunne øge din selvfølelse, da du formentlig vil blive mere bevidst om dig selv i den proces. Mit umiddelbare råd til dig er, at tale med en terapeut. Det kan du f.eks. gøre her i TUBA, det er gratis at gå her. Hvis det føles som et lidt for stort skridt, vil jeg anbefale dig at læse bogen ‘TABU – ud af alkoholfamiliens tavshed’, af Alex Kastrup Nielsen. Den kan du låne på biblioteket. Jeg tror det vil kunne give dig noget at læse den.
Du er også mere end velkommen i vores chat, hvor du kan øve dig i at sætte lidt flere ord på, hvordan du har det. Det kan være en god måde, at komme igang med at tale om sine følelser.
Jeg ønsker dig alt det bedste
Camilla, TUBA