Jeg er en ung kvinde på 30 år som er vokset op i et hjem med misbrug af alkohol, hash og amfetemin. Og vold.
Jeg er mor til 2 børn … Fantastiske børn. Jeg flyttede hjemme fra i en tidlig alder så godt som flygtede fra hjemmet. Efter en del hårde år med mange ned brud og en masse hjælp kom jeg oven på, lærte at tolke og tackle det skete i min barndom.
I dag er min mor delvis clean, og har været det i mange år, kun et par øl for meget nogle weekenden og så vidst nok en pibe hash en gang imellem. Hun er skilt fra den mand som var stedfar i mit liv fra jeg var 1,5 år til jeg var ca 20 år. Den mand har jeg ingen kontakt med i dag.. Har fravalgt ham efter mange års kamp hvor han ikke kan behandle mig pænt når han har drukket hvilket i perioder var hver dag.
min bio far som jeg har haft minimal kontakt med er død af druk.
Nu står jeg så her i et nyt forhold på 2 år. Det der skulle have været lykken og mit livs sidste kærlighed , men han har svigtet mig, misbrugt min kærlighed osv. I skrivende stund er vi ude i at han er taget for en hel del amfetemin på sin adresse. Har kørt et dobbelt liv længe , (ja jeg har nok været naiv, men de er dygtige er de, både til at gemme det og til at manipulere med en) men når politiet finder det er legen slut. Han står til fængsels straf, og jeg står her med 2 børn ingen lejlighed, for den havde jeg sagt op med henblik på at flytte sammen med ham, men føler ikke længere at jeg kan dette, og for det ikke skal være løgn taler det også mega meget kraftigt for at han har været mig utro gennem et godt stykke tid. Jeg føler mig så svigtet .. Både på mine vejne og på mine børns vejne.. Føler at han har taget os forgivet…
Jeg har ikke på noget tidspunkt ignoreret tingene eller accepteret tingene, tvært i mod har jeg brugt 2 år på at kæmpe for at vi sammen kunne få en værdi fremtid.
Ved ikke hvor jeg vil hen med alt dette for i bund og grund er jeg vel snart nået der til at jeg ikke vil eller kan bruge mere af mig selv på hans svigt.
Svar:
Kære Kvinde
Når jeg læser dit brev, ser jeg en stærk ung kvinde der siger FRA. Tillykke med det!
Du vil ikke bruge mere af dig selv på din kærestes svigt skriver du. Det kan jeg godt forstå du ikke vil. Du har lov til at ville noget andet med dit liv.
Jeg gætter på at der lige nu er mange praktiske ting, du skal tage stilling til, oveni alt det følelsesmæssige. Du nævner f.eks. det med, at du har sagt din lejlighed op. Jeg tror det kunne være godt, hvis du kan finde et sted til dig og dine børn at bo. Hvor I kan være jer og ikke er afhængige af den mand der har svigtet dig. Der tænker jeg, du kan få ro til at mærke efter følelsesmæssigt, hvad du vil – med mindre du allerede er nået dertil, hvor du har besluttet at du ikke vil bruge mere af dig selv på ham? I så fald, har du også brug for et sted, hvor du kan være med dine børn og skabe et trygt og sikkert hjem for jer tre.
Jeg er helt med på, at mange drømme er brast med erkendelsen og afsløringen af, at din kæreste ikke er den du troede. Men samtidig er drømmen også sat fri igen, lykken og dit livs sidste kærlighed venter stadig derude….
Jeg håber at du med tiden vil finde den, i første omgang håber jeg du vil tage dig godt af dig selv og dine børn. I fortjener et liv med mennesker omkring jer, der vil jer det godt.
Bedste hilsner
Camilla, TUBA