Hej
jeg har en mor som har druknede rigtig meget i nogen år fordi hun har haft det dårligt med sig selv.. og jeg har følt mig rigtig svigtede har følt at det var mig som skulle være den voksne hvor jeg så har fulgt hende i seng gang på gang.. jeg ville høre om det kan have noget at gøre med at jeg havde det rigtig svært i starten af min og min eks kærestes forhold med hvis der var problemer så har jeg bare været iskold og slet ikke gidet og snakke om det og bare været ligeglad? Har et spørgsmål til nu her da vi gik fra hinanden har jeg så fundet ud af at han havde lavet et upser i vores forhold og efter det er jeg begynd at få alt det med min mor op igen da de begge har svigtede mig og nu føler jeg slet ikke jeg tør at stole på nogen da jeg er blevet svigtede så voldsomt af mennesker der har været/er så tæt på mig så ville høre hvad kan jeg gøre for at kunne stole på nogen igen er så bange for at nogen skal svigte mig at jeg slet ikke tør at der er nogen som skal tæt på igen
Svar:
Kære du
Tak fordi du skriver ind.
Du beskriver, at din mor har drukket meget i nogle år – faktisk så meget, at du nogle gange har fulgt hende i seng og været “den voksne”. Senere fik du en kæreste, og oplevede, at du havde svært ved at snakke om problemer, fordi du havde en tendens til at lukke af og ikke gide at snakke om det. Efter jeres forhold er sluttet, har du fundet ud af, at han lavede “en upser” – det forstår jeg som at han var dig utro, så det er den antagelse, jeg vil svare ud fra. Svigtet fra din ekskæreste har revet op i nogle følelser, som du tidligere har forbundet med din mor, og nu føler du desværre slet ikke, at du tør at stole på nogen, fordi du er bange for, at de også svigter dig. Du spørger om, hvad du kan gøre for at kunne stole på nogen igen, og jeg vil forsøge at komme med inputs til dit spørgsmål.
Børn som vokser op med en forælder der drikker lærer ofte at “lukke af”, fordi det gør alt for ondt at forholde sig til problemet, som man alligevel ikke kan gøre noget ved, da det jo kun er misbrugeren selv, som kan gøre noget ved problemet. Jeg tænker, om det mon er en mekanisme, som du også har fået gennem din opvækst? Det vil i hvert fald være en forklaring på, hvorfor du har haft en tendens til at “være iskold”, ligeglad og slet ikke gidet at snakke om problemerne med din ekskæreste.
Hvor er jeg ked af at høre, at din ekskæreste har lavet “en upser” og revet op i en masse gamle følelser om svigt. Jeg kan godt forstå, at det kommer til at minde dig om din opvækst, hvor du også i høj grad har oplevet svigt. Det har også gjort, at du er blevet bange for at få nogle tæt på igen, fordi du er bange for at blive svigtet igen – og det kan jeg godt forstå. Du har tidligere oplevet at have et stort ansvar i en ung alder; f.eks. når du skulle følge din mor i seng og være “den voksne”, som du beskriver. I dine fremtidige relationer er det ikke dig, som har ansvaret for, om de lykkes, da de skal bygge på ligeværd og være et fælles ansvar. Det vil derfor heller ikke være dit ansvar eller din skyld, hvis det ikke går, eller hvis de svigter dig. Ligesom det heller ikke er din skyld eller ansvar, at din ekskæreste lavede “en upser”. Selvfølgelig kan det godt gøre rigtig ondt, når man bliver svigtet, og risikoen for at blive svigtet vil desværre altid være der, når vi indgår i relationer med andre mennesker. Man kan til gengæld lære at lade være med at tage ansvaret for den andens handlinger. For det er ikke din skyld, når andre handler som de gør.
Jeg ved, at mange andre børn af misbrugere arbejder med de samme problemstillinger som dig, og jeg tænker derfor, om det vil være en idé for dig at starte et forløb i TUBA, f.eks. gruppeterapi, hvor man kan møde andre, som kæmper med de samme ting som en selv? Hvis du har lyst, er der her et link, hvor du kan finde din nærmeste afdeling: http://tuba.dk/mennesker-i-tuba
Jeg har forsøgt at give dig forskellige inputs til dit dilemma, mon noget af det er brugbart for dig?
De bedste hilsner
Mette, TUBA