Hej ..
Jeg har lige været inde hos jer til en forsamtale, hvor jeg fik lukket op for alle mine tanker, men der er jo desværre en del ventetid hos jer.
Det handler om min far som blev alvorligt syg i sommers, med blodpropper i hjerte/hjerne, en hjerneblødning og nu endt med en hjerneskade på ene hjernehalvdel, som går mest ud over hans hukommelse.
Det har så fået rusket godt op i mine barndomsminder, omkring min fars alkoholsproblemer( min far drikker ikke rigtig mere på den måde, min mor gav ham et ultimatum da jeg var ca 13-14år ), og ting der skete i mine teenage år. Skal sige, min morfar døde af samme misbrug for 3 år siden, og min onkel(fars storebror) er alkoholiker, på fuldtid! Og her på det sidste har det fyldt rigtig meget i min hverdag, især om natten, sover virkelig dårligt, og føler mig lidt deprimeret over det. Det eneste tidpunkt jeg lukker det ude, er på mit job.. Det irritere mig, at jeg nu, efter alle de år uden at rigtig tænke over det, skal bruge så meget energi på det. Kan ikke få det ud af hovedet.!
Fået anbefalt at finde en psykolog i mellemtiden, men lidt svært da jeg er 28, og igangværende med min anden uddannelse, så har jeg ikk rigtig råd heller. Derfor ville jeg lige prøve at skrive herinde.
Hilsen {Navn}
Svar:
Kære du
Det lyder rigtig hårdt og frustrerende at du skal bruge meget energi på dine barndomsminder omkring din fars alkoholproblem og på nogle ting der skete i dine teenageår. Jeg kan godt forstå at det irriterrer dig!
Desværre er det sådan, at vi ikke kan styre, hvordan vi har det. Vores følelser er nogle der bare er der. Når jeg læser det du skriver tænker jeg, at der er noget der presser sig på inden i dig, noget som du har brug for at tage dig af. Måske er det tid til at på kigget på og bearbejdet de minder du har med dig.
Jeg forstår sagtens at det kommer ubelejligt, jeg er ked af at der er ventetid i TUBA og at du ikke oplever det er muligt at gå til en psykolog privat. Samtidig vil jeg sige, at med de symptomer du har, hvor du sover dårligt og føler dig lidt deprimeret, så tænker jeg at det er rigtig godt at du tager det alvorligt og skriver herind. Mit umiddelbare gæt er, at du har brug for mere, end det vi kan her i brevkassen. Jeg bakker op om opfordringen til at opsøge en psykolog. Måske er det en mulighed for dig, at gå til din læge og finde ud af, om du har tegn på en depression og så derigenne få en henvisning til en psykolog. Det vil gøre det noget billigere for dig. Jeg ved godt at det ikke er sjovt at skulle pille i om du har en depression, og jeg tænker at hvis det er det der kan få dig til psykolog hurtigere og billigere, så er det måske alligevel det værd? Hvad tænker du?
Du er selvfølgelig også velkommen til at skrive herind igen og til at besøge vores chatrådgivning, hvor du kan chatten med en rådgiver fra TUBA. www.tuba.dk/chat
Bedste hilsner
Camilla