Hej,
Er jeres terapi kun for børn af misbrugere eller hvordan?
Jeg er nemlig vokset op i et hjem med vold både fysisk og psykisk, som blev forstærket af alkohol. men mange af de samme temaer i berører som lavt selvværd, grænser, skiftende stemninger, konflikter, vrede, sorg, skam, skyld osv. har jeg også. jeg mangler bare et sted at kunne vende de ting. Bryd tavsheden tilbyder nemlig ikke rådgivning som jer, men bare vejlednig. ellers kender i andre tilbud man kan bruge, hvis man ikke helt har råd til en psykolog?
Svar:
Kære du
Tak fordi du skriver ind og rækker ud efter hjælp. Jeg kan sagtens forstå, at din opvækst med fysisk og psykisk vold giver dig et behov for at få rådgivning og et sted at vende tingene. Jeg vil forsøge at svare dig så godt jeg kan.
Du spørger om, om TUBAs rådgivning kun er for børn af misbrugere – og ja, TUBAs rådgivning er udelukkende for børn og unge af misbrugere. Ud fra dit brev har jeg svært ved at tolke, hvorvidt der var tale om et misbrug ved en af dine forældre. Hvis en af dem havde/har et misbrug, er du velkommen til at kontakte din TUBA afdeling med henblik på at starte i et terapiforløb. Det kan du gøre her: https://tuba.dk/hjælp . Hvis du er i tvivl om, hvorvidt der var/er tale om et misbrug, er du også meget velkommen til at kontakte os.
Hvis du ikke har nogle forældre som har misbrugt stoffer og/eller alkohol, har du også mulighed for at få hjælp. {info om hjælp i brevskrivers kommune}
Hvis din kommune ikke havde haft gratis psykologhjælp, ville en tredje mulighed være at tage til din læge og spørge om, om han/hun kender til et sted, som har erfaring med dine problemstillinger. De kender til mange forskellige problemstillinger, og har derfor også mulighed for at guide i retning mod den rette hjælp.
Jeg håber, du finder det helt rette sted at få hjælp, og ønsker dig det bedste.
De bedste hilsner
Mette, TUBA