Hej Tuba,
Jeg er lidt vildrede og søger derfor jeres råd og hjælp.
Min far er tørlagt alkoholiker på 5 å. Han har været i behandling 3 gange tidligere og senest på majorgården. Udover hans alkoholproblem er han konstateret maniodepressiv og har post traumatisk stress og på førtidspension.
Han har nævnt for mig at han er begyndt at få et lille glas vin i ny og næ når han er på dates og andre sociale sammenhænge…men han har også løftet sløret for at han får et par enkelte glas vin derhjemme alene. Han kender min holdning til det. Alligevel valgte han til vores barnedåb for nogle uger siden at tage et lille glas hvidvin og lille glas rødvin til maden. Vi skal holde en stor fest her til sommer og jeg sagde derfor til ham at jeg ville sætte pris på at han ikke drak til vores arrangementer, men hvad han gjorde i andre sammenhænge var jo helt op til ham selv, for han er jo en voksen mand og kan selv bestemme.
Den har han så tygget på resten af dagen og i går fik jeg en SMS om at ham var såret over det jeg havde sagt og at han gerne ville vise at han kunne nyde et glas vin sammen med andre. Han forstår godt min frygt, men fortid er fortid og nu skal vi se frem af. Han vil gerne respekteres som mand, far og morfar. Han mener ikke han har haft de samme gode odds som jeg har, men han vælger selv i dag.
Nu er mit dilemma så hvordan jeg skal håndtere det her. Hvor meget skal jeg være formanende og give forbud eller skal han bare køre sit eget løb og så må han få det tilbagefald (som han jo egentlig allerede er i gang med)? Jeg er jo allerede i gang med at undskylde i mit hovede at han jo ikke har fået et rigtigt tilbagefald endnu, for jeg har jo ikke set ham fuld….og jeg ved det jo godt…irrationel tankegang og undskyldning på undskyldning.
der er ingen tvivl i mit sind…hvis han ryger helt i denne gang, så er han på egne ben og jeg vil ikke se ham mere. Magter ikke at tage hele den kamp en gang mere og jeg har tidligere navnt for ham at det er sidste chance han har nu. Det har for mange personlige omkostninger for mig og jeg kan jo allerede nu mærke hvordan det prikker til min dårlige samvittighed og at han allerede påtager sig offerrollen med hvor synd det er for ham. Jeg har taget hensyn til ham og hans alkoholproblem hele mit liv og den går altså ikke længere. Og har det ikke været hans alkoholproblem, ja så har det været hans 2 andre sygdomme.
Jeg forstår ganske enkelt ikke hans valg…han har mig, min mand og hans nye barnebarn og så en enkelt kammerat og ikke noget andet socialt netværk. Han føler sig selv ensom og han ensomhed er jo endnu en faktor der rykker ved min dårlige samvittighed…for hvis jeg trækker mig her, så har han jo slet ikke nogen.
Åhhhh tænk at jeg står med de samme udfordringer, tanker og dilemmaer for 3. gang…har slet ikke lyst til at være en del af denne kamp:-/
håber i kan hjælpe mig med et par gode råd, til hvordan jeg bedst muligt får håndteret dette.
mvh {navn}
Svar:
Kære {navn}
Jeg kan så godt forstå dine overvejeler og dit dilemma. Skal du forsøge at give forbud eller se hvad der sker?
Jeg har fået mange af den her slags spørgsmål i brevkassen, for mange af jer med drikkende forældre er det et tilbagevendende dilemma og det er endnu ikke lykedes mig at finde et godt og generaliserbart svar. Hvad jeg ved af, findes der desværre ikke noget, som gør det nemmere at tackle dilemmaet eller noget som kan gøre, at I bliver fri for dilemmaet. Desværre.
Min erfaring siger mig, at det vigtigst er, at du gør det, som du kan leve med.
Hvis din far allerede er igang med et tilbagefald viker forbud måske ikke. Jeg kan sagtens forstå dit ønske om at give forbud og dermed måske forhindre at din far får et tilbagefald og du så igen for alvor står midt i alle de svære overvejelser. Det lyder til at du er afklaret med, at du ikke vil være en del af din fars liv, hvis han ryger i igen. Nu hvor et tilbagefald måske er ved at nærme sig, bliver du konfronteret med konsekvenserne af, hvad det vil indebære. Jeg fornemmer en vis tvivl i dig, når du skriver “Hvis jeg trækker mig her, så har han jo slet ikke nogen”, er det rigtigt forstået, at du bliver lidt i tvivl om, om det rigtige for dig er ikke at have kontakt med din far, hvis han falder i igen?
Jeg tænker at du ikke er herre over, om din far drikker eller ej. Det er alene hans valg. Hvis du kunne gøre noget, som fik din far til at vælge ikke at drikke, er jeg sikker på at du ville gøre det, men som jeg ser det, er du magtesløs der – er det mon også sådan du selv oplever det.
Det du kan gøre er, at tage stilling til, hvordan du vil forholde dig, hvis han drikker. Det har du på sin vis gjort, men måske er du også stadig i tvivl?
Dertil kommer, at du formentlig også skal tage stilling til, hvornår du føler at ‘han drikker’. Et glas vin her og der, kan du måske leve med? Det lyder til at din grænse går der, hvor han bliver fuld… er det rigtigt forstået? Og hvordan definerer du det? Skal du opleve det, før du ved at det er der din grænse går? Det lyder til at det ikke er første gang din far er faldet i og jeg tænker derfor at du kender processen og ved hvornår han ‘ryger helt i’ som du skriver. Måske ved du ret præcist hvor din grænse går?
Jeg forstår sagtens at du er nået deril, hvor du ikke vil se ham mere, hvis han ryger helt i, jeg tænker det er sundt og godt for dig at tage det valg, da det som du skriver, har mange omkostninger for dig. Samtidig tænker jeg på, om du er klar til at leve med de konsekvenser det valg har? Eller om din reaktion nu, er et udtryk for, at hvis din fars små glas vin her og der fører derhen hvor du frygter, så skal du leve med valget om ikke at se ham?
Jeg tænker på, at det kan give dig noget at tænke scenariet igennem og prøve at forberede dig på, hvad der sker, hvis din far ryger helt i igen. Du kender det, du har oplevet det før. Hvad har du brug for i den situation? Hvad har du brug for at gøre for at du kan leve det liv du ønsker, også hvis din far ryger i? Måske er det rigtige for dig ikke at se ham, til trods for dårlig samvittighed? Du kan ikke bestemme hvad din far gør, du må leve med konsekvenserne af hans valg, du har ret og lov til at gøre det der er godt for dig. Måske er tiden inde til, at mærke efter, hvad der er godt for dig?
Måske er det en ide for dig, at have en at tale med om, hvad der er godt for dig og hvordan du kan træffe dine valg, selv hvis din far ryger i igen. Det kan nogle gange hjælpe at have en udfra at tale med, en som kan hjælpe dig til at se dit perspektiv og til at finde styrke og tro på, at du har ret til at vælge det som er godt for dig. Jeg ved ikke om det kunne være noget for dig? I TUBA har vores terapeuter erfaring med at tale med andre som står i det dilemma du står i. Du er meget velkommen til at henvende dig i den afdeling der ligger nærmest dig. Du kan se vores afdelinger her www.tuba.dk/hjælp
Jeg kan desværre ikke give dit et entydigt råd til, hvordan du kan håndtere dette dilemma. Mit bedste bud er, at du bliver helt afklaret med dig selv, så dubliver istand til at gøre det som er godt for dig, uanset hvad din far vælger.
De bedste hilsner
Camilla, TUBA