Hej.
Jeg bor hjemme sammen med min mor og min stedfar. Min stedfar er som en far for mig, da min biologiske far forlod mig da jeg var 4 år, og min stedfar trådte ind i mit liv da jeg var 3. Jeg kalder ham far, og jeg elsker ham lige så højt som et barn bør elske sin far.
Jeg har altid vidst at min stedfar godt kunne lide at drikke alkohol, men da jeg siden jeg var 3 er vokset op med det, har jeg aldrig rigtig set det som et problem. tværtimod har jeg forstået det som forholdsvist normalt. Da jeg var yngre ville der være dage hvor han drak sig fuld og snakkede tågesnak. Jeg har altid vidst at når han var fuld har han det med at overdrive ting. fx. kan en lille ting jeg har sagt forkert, være det største problem i verdnen, hvilke ville føre til at han ville være sur på mig dagen efter.
Efterhånden som jeg blev ældre vidste jeg hvordan jeg skulle opføre mig i hans nærvær når han var fuld eller måske bare lettere beruset.
Jeg er på en måde blevet vant til at han drikker hver dag. Jeg har aldrig set det som et særlig stort problem, før hans biologiske datter kom og besøgte os i februar tidligere i år. Hun kom fordi at hun havde lagt mærke til at han altid skulle drikke når vi var til forskellige arrangementer fx. fødselsdage, komsammen, jul osv. hun nævnte overfor ham at hun engang bemærkede at han beruset havde kørt bil.
Han fik faktisk også taget sit kørekort i 2 år, fordi han kørte spritkørsel for nogle år siden. Den hændelse har han heldigvis lært af! tror jeg da nok….
I hvert fald nævnte hun også at han til min 18 års fødseldag var rigtig fuld, selv da han ankom til min fest. Til sidst på aftenen lå han og sov på bordet mens han savlede, med rødvin rundt om mundvigen.. super pinligt foran alle.. Hans datter måtte tage sig lidt af ham, da min mor havde travlt med alt mulig andet, da det jo var en ret stor fest med mange gæster.
Min stedsøster fortalte ham at hun ville cutte kontankten med ham. Om hun sagde indtil han kunne være alkoholfri eller om de aldrig skulle snakke sammen igen ved jeg ikke. Men det er nu snart november, og de har ikke haft kontakt siden februar. Den dag hun kom for at snakke med vores far, kom hun op til mig og snakkede med mig uden at vores far vidste det. Hun fortalte mig at hun godt kendte til hans misbrug og fortalte mig bl.a om den her hjemmeside hvis jeg ville snakke med en rådgiver og hun tilbød at jeg også kunne ringe til hende hvis jeg havde lyst.
Efter hun havde været forbi lagde jeg meget mærke til hvor meget han egentlig drak, og det gav mening, for han drak jo alkohol hver dag.. Jeg har bare altid set en alkoholiker som en der ikke kan passe et job, passe huset, børn eller have noget som helst ansvar. Det kan min stedfar, så derfor har jeg bare set ham som en som bare godt kunne bruge en øl efter en arbejdsdag.
Der er knap gået 9 måneder siden jeg indså at min stedfar er alkoholmisbruger, og det er kun blevet værre og værre. Jeg har snakket meget med min mor om det. Min mor beder ham hver dag om ikke at drikke for meget, og det eneste han siger er “ja ja ja. jeg ved det godt” Men der sker aldrig en ændring. måske en gang hver måned siger han “jeg har kun drukker 2-3 øl i dag” og så siger min mor at det er flot. Men dagen efter eller senere på aftenen kan han så drikke de ca 6 genstande om dagen.
Han er snart 60 år gammel, og med årene kan han ikke tåle så meget som han kunne engang. Han køber og drikker 6 på en hverdag ca, muligvis mere i weekenden, og oftest er han også fuld i hverdagene nu. Han gør ikke noget, det er bare tanken om at han er fuld, og han har en tendens til at snakke uafbrudt, og det er bare irriterende og frustrerende at høre på din fulde far snakke helt vildt langtsomt og snakke om noget helt vildt ligegyldigt.
På det seneste er det rigtig slemt, og jeg har lyst til at græde hver gang jeg høre ham åbne en ny øldåse. Jeg har ikke lyst til at være hjemme, fordi jeg ved han drikker.
Min mor rejser om et par uger og lader os bliver hjemme i 3 uger. Bare far og jeg. Han har så valgt at tage ferie i en uge hvor min mor også er væk, og dvs. at han vel nok er fuld alle 7 dage i den uge. og det kan jeg slet ikke overskue, så jeg regner med at tage ud og så komme hjem ved en 20-21 tiden når jeg ved at han er gået i seng. Jeg har længe ville snakke med ham om det. Men det har altid været sådan at når jeg siger noget til ham, så lytter han ikke rigtig fordi jeg jo er yngre end ham, og i hans øjne er et barn. Min mor siger noget stort set hver dag, men han lytter jo ikke? Det hjælper jo ikke. Så hvordan skulle det hjælpe hvis jeg siger noget?
Jeg har længe overvejet at ringe til hans datter. Jeg kunne godt bruge at snakke med hende, fordi det er vores far, og jeg tror det ville være rart at snakke med hende, også fordi hun forstår mig og ved hvad jeg går igennem, hvilke mine veninder aldrig vil forstå.
min mor siger at hun er så træt af at bo med ham, at hun overvejer at finde en lejebolig og flytte ud, så han kan bo for sig selv, mens hende og jeg bor i en lejlighed for os selv. Ikke at hun vil skilles, hun gider bare ikke at bo med ham, fordi han drikker så meget og ikke er til at snakke med når han har drukket.
Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre, og jeg er så ked af det. Skal jeg tage en snak med min stedfar? Kan jeg tillade mig at ringe til min stedsøster uden at min stedfar ved det?
Hvad gør jeg med min mor? Jeg vil heller ikke forlade min stedfar, fordi det er synd for ham hvis han skal bo alene og jeg elsker ham jo.
Hilsen mig.
Svar:
Kære du.
Sikke en sød stedsøster du har, og hvor er det godt, at hun fortalte om TUBAs hjemmeside, så du kan få nogle råd i alt det der rumsterer i dig, så du ikke skal stå alene med det.
Jeg kan læse at du holder meget af din stedfar og bekymre dig om ham, og du lyder som en rigtig god steddatter. Men hans drikkeri fylder meget hos dig og gør dig ked af det, og det kan jeg rigtig godt forstå.
Du spørger om nogle forskellige ting. Om du skal tage en snak med din stedfar, om du kan involvere din stedsøster uden at din far ved det, og hvordan du skal forholde dig til din mor. Jeg vil i det følgende, komme med nogle bud på hvordan jeg ser det.
Det første du spørger om er, om du skal tage en snak med din stedfar. Her er det vigtigt at du gør dig nogle tanker inden samtalen om, hvad du ønsker at få ud af den samtale. Du kan som udgangspunkt ikke forvente at der sker en ændring i din stedfars alkoholproblem, og du skriver også at din erfaring er, at han ikke lytter. Men da hans drikkeri påvirker dig meget, og du bliver meget ked af det, vil det være fint at tage udgangspunkt i dig og dine behov i samtalen. Hvis du bliver på egen banehalvdel og fortæller ham, hvordan det er at være dig når han drikker, vil det være mere tydeligt for ham, hvordan det påvirker dig. Du kan f.eks sige noget af det du fortæller her i dit brev, at det gør dig ked af det når han drikker, og at du er bekymret for hans helbred. Det er ikke sikkert, han forstår dig eller er enig, men jeg synes det vigtigste er, at du får sat ord på, hvordan du har det. Selv om det ikke ændre noget ved din stedfar, vil det formentlig give dig noget, at stå ved dig selv.
Du spørger også om du kan tillade dig at ringe til din stedsøster, til det kan jeg svare klart ja. Hun har allerede vist dig, at hun er der for dig, og hun er opmærksom på problemet, så det vil være oplagt at støtte dig op af hende. Men det er igen vigtigt, at du holder godt fast i dig selv, og mærker efter hvad der er rigtigt for dig, så du ikke bare følger din stedsøsters løsninger. Hun er måske et andet sted end du er. Men derfor kan I sagtens støtte hinanden. Din stedfar behøver heller ikke vide, at I taler sammen, men skulle han finde ud af det, vil det være ok, at du siger, at du havde brug for at vende hans drikkeri med en der forstod hvad det handlede om, og som holdt af ham.
Du spørger også hvad du skal gøre med din mor. Din mor er en voksen kvinde og må selv finde ud af hvad hun vil, det ansvar kan du ikke tage på dig. Det lyder til, hun bringer dig ind i nogle overvejelser, og det kan godt være hårdt, men igen er det hende der skal finde ud af, hvad hun vil med sit liv. Måske kunne det være en god ide, at tage en snak med din mor også, og fortælle hende, hvordan du oplever din stedfars drikkeri, og hvad det gør ved dig.
Jeg kan læse at du bekymrer dig meget om din stedfar og du skriver også at du elsker ham, og det er jo et rigtig godt udgangspunkt. Mange unge der vokser op i en familie, hvor alkohol fylder meget, tager et stort ansvar på sig i familien. Det er vigtigt, at du tænker på, at du ikke kan bo sammen med din stedfar hele dit liv for at passe på ham, selv om han betyder meget for dig. Du er et sted i livet, hvor du skal have dine egne drømme og snart dit eget liv !
Jeg læser af dit brev, at du tænker meget over tingene og gerne vil gøre noget ved dine problemer. Du skal finde din egen vej i alt det her, men samtidig vide, at du ikke er alene. Du har din stedsøster du kan læne dig op af, og hvis du har brug for mere råd og vejledning, er du velkommen her i TUBA. Du kan både besøge chatten, eller din nærmeste TUBA afdeling.
Jeg synes det lyder til, at du allerede er godt på vej!
De bedste hilsner
TUBA