Jeg er 25 år, og har fornyelig læst en bog som omhandler voksne som er vokset op i familie med alkohol.
Jeg har aldrig selv defineret mine forældre som alkoholikere, da de altid har kunne passe deres arbejde, og at man ofte forbinder alkoholikere med arbejdsløshed.
Jeg er opvokset med min mor som ofte havde skiftende arbejdstider og derfor ofte fri i hverdagene hvor hun gav den gas. Ofte måtte jeg stå op midt om natten, og bede hende om at skrue ned for musikken og hjælpe hende i seng, hvis ikke hun var faldet omkuld på bænken i køkkenet. Der var ofte mange konflikter med min mor og bror , da min bror tog afstand fra hendes alkohol. Jeg blev selv ofte irriteret over at hun blev fuld, men det som gjorde mig mest irriteret var, at hun forventede at hun kunne bruge mig som psykolog når hun var fuld. Ofte vendte hun på en tallerken og begyndte at kritisere mit udseende, kalde mig kælling og sige at jeg skulle fuck af. Dagen efter ville jeg konfronterede hende med at det gjorde mig ked af det, og jeg at vide at hun ikke gad at høre på det, fordi hun altid skulle bebrejdes.
Heldigvis flyttede jeg tidligt på kostskole, og efterfølgende hjem til min far, da jeg ikke kunne rumme konflikterne i hverdagen. Trods at min far drak hver dag, var der aldrig konflikter og dårlig stemning, som gjorde at jeg egentlig blev opmærksom på at det ikke var alkoholen, men adfærden som følge af, som var problemet ved alkoholoverforbrug.
Jeg har gennem årene forsøgt at arbejde med mit eget temperament/vrede samt selvværd og selvtillid.
Jeg kan mærke at jeg i mit parforhold, ofte har tendens til at påpege alt det dårlige for hele tiden at revurdere om jeg er bedre uden.
Jeg har svært ved at føle mig bundet, er derfor ikke god til at invitere min kæreste med til sociale sammenkomster med familie og venner, da det er lettere og at jeg har svært ved at slappe af i det.
Jeg oplever ofte at jeg keder mig i mit forhold, og kan komme til at skabe konflikter, som er unødvendige – fordi jeg konstant hele tiden revurdere forholdet.
Jeg oplever at have svært ved at mærke egne grænser og kan opleve forvirring over egne behov.
Jeg har tænkt på at opstarte i individuelt forløb hos jer. Vil gerne høre lidt om hvordan i arbejder og jeres uddannelsesbaggrunde.
Jeg vil høre om i kan anbefale eventuelle selvhjælpsbøger.
MVH
Svar:
Kære du
Du laver så mange fine koblinger mellem din opvækst med forældre (og særligt en mor) men en særlig adfærd og et alkoholmisbrug. Vi oplever at de både kan være forælderens adfærd under påvirkning af alkohol og uden påvirkning af alcohol som har påvirket barndommen og trækekr spor ind i voksenlivet. Så jeg kan sagtens genekende det du skriver.
Du beskriver en række problematikker og udfordringer for dig, ved at indgå i et parfohold, som er almindelige senfølger både af en opvækst med en misbrugende forældre, utryg tilknytning, uforudsigelighed osv.
Jeg tænker derfor at det er oplagt for dig, at afprøve et forløb her i TUBA.
I TUBA er alle terapeuter enten psykologer eller psykoterapeuter med en uddannelse godkendt af psykoterapeut foreningen.
Du kan læse hele vores faglige profil her https://tuba.dk/om-tuba/faglig-profil/
Hvis du vil vide mere spscifikt om de ansatte i den afdeling du ville få et forløb i, vil jeg bede dig kontakte den afdeling der er nærmest dig.
Bedste hilsner
Camilla, TUBA