Hej
Min baggrund er, at jeg er vokset op i en familie, hvor begge mine forældre drak, nogle gange mere end andre. Min barndom er udefra set en ganske almindelig middelklasse, men var i det skjulte stærkt præget af deres misbrug. Noget af det værste jeg husker fra min barndom var, når de tog på drukture, og mig og min bror fandt telefonnøglen frem, og ringede rundt til byens værtshuse, for at finde ud af, hvor de var. Når de kom hjem var der igen stor usikkerhed, fordi man aldrig vidste om det ville ende godt, at deres druktur ville slutte her, eller skidt, at de ville skændes eller drikke videre hjemme.
Jeg føler, at det er denne usikkerhed der spøger, hver gang jeg begynder at se noget til en ny fyr. Jeg har haft dette problem ligesiden jeg var 16 og begyndte at date, og er altså en form for mønster der gentager sig i mere eller mindre udtalt grad. Jeg vil rigtig, rigtig gerne bryde dette mønster.
Et scenarie kunne være følgende: Jeg møder en fyr og vi klikker rigtigt godt sammen. Han er sød og betænksom og giver udryk for at være glad for mig. Jeg er lidt tilbageholden i starten, men efterhånden bliver jeg også mere og mere glad for ham. Og det er så her, det sådan slår lidt klik, og pludselig bliver jeg super opmærkom på, hvad der sker i relationen mellem mig og ham, og 10.000 spørgsmål begynder at dukke op i mit hoved “hvorfor skriver han ikke?”, “skriver jeg mere?”, “er han overhovedet interesseret?”, “er han kommet over sin eks?” og alt muligt, som ikke er specielt konstruktivt på nogen måde, men en udtryk for min egen usikkerhed og selvværdsproblemer. Faktisk har jeg det oftest bedst, når jeg ikke er i en relation til en fyr, fordi det simpelthen tricker alt usikkerheden hos mig. Derefter er det ofte endt med en noget mudret situation, som jeg egentlig synes er svær at gøre rede for. Sjældent bliver jeg konkret dumpet, men istedet “strudset”, hvor han stille og roligt ophører kontakten, og hvor jeg samtidig er bange for selv at tage kontakten, fordi jeg er bange for afvisningen. Og således render det startende ud i sandet.
Jeg er meget frustreret over det her mønster, og jeg ved heller ikke konkret, hvad mit spørgsmål er. Jeg vil bare rigtig gerne have nogle ord med på vejen, som kan være medhjælpende til at bryde mit negative mønster. Både mht. min egen velvære og at jeg faktisk har nogle enormt negative tanker om “han er nok ikke vild med mig, og det bliver nok ikke til noget” samt hvad man rent faktisk kan gøre i sådan en relation.
Svar:
Kære usikre dig
Når jeg læser din beskrivelse af din historie får det mig til at tænke at du umiddelbart virker til at have godt styr på hvor din usikkerhed med stor sandsynlighed kommer fra, og jeg tænker, har du mon gået i terapi? Eller er din tydelighed noget du har lært hen ad vejen?
Du skriver at din barndom var, set udefra, en ganske almindelig middelklasse familie, men i det skjulte, stærkt præget af dine forældres misbrug. Du skriver om din bror og dig som ringer rundt til værtshusene for at finde jeres forældre, om usikkerheden når de kom hjem, drikker de videre? Skændes de? Slutter det for denne gang? Ender det godt denne gang?
En barndom præget af konstant usikkerhed og angst, fordi der ikke var en voksen du kunne stole på, tro på, føle dig sikker sammen med, hvis du spurgte om noget, fik du så et svar du kunne tro på, stole på? Eller var det sådan at der konstant lå en grundlæggende stemning af utilregnelighed og måske endda løgn under den på facaden almindelige middelklasse familie?
Er det mon sådan det føltes og sådan det var? Og mon det er sådan du helt ubevidst forventer at en nær relation vil være?
Når jeg stiller disse spørgsmål, er det selvfølgelig fordi jeg ikke kan vide med sikkerhed hvordan det var hjemme hos dig, jeg kan gætte, og samtid håber jeg at mine spørgsmål invitere dig til at stoppe op et øjeblik og tænke på den gang, og mærke efter hvordan det føles at være blevet udsat for det som du blev udsat for.……
……..måske bliver du ked af det? Hvilket jeg godt forstår, det er jo næsten ikke til at bære, at dem du troede du kunne stole på svigtede så katastrofalt! Måske bliver du vred, det håber jeg, for du har al mulig grund til at være vred, det var på ingen måde i orden det som foregik!
Og lige nu skal du spørge dig selv, skal dette her fortsat styre mit liv? Du er 30 år, og ingen andre end dig kan skabe den forandring som skal til! Det er dit liv, dit valg! Vil du at det ændre sig?
Du taler om et mønster som har styret dine kæreste forhold siden du var 16 år! Og du siger at du rigtig rigtig gerne vil bryde dette mønster. Hvordan vil du bryde det? Er der nogen fordele i det mønster?
Kan det være at du er bange for at lade et andet menneske komme tæt på dig? Du skriver at du oftest har det bedst når du ikke er i en relation til en fyr, at være i en relation tricker alt usikkerheden, skriver du, men har du mon undersøgt om han er den du vil have, har du spurgt dig selv om dette inden du begynder at undre dig over hans engagement i dig?
Jeg ved at det er helt naturligt at der er en vis grad af usikkerhed i starten af et forhold. Det er ikke ualmindeligt at være i tvivl, både på partnerens følelser og på ens egne. Det hele er på en måde både nyt, spændende og skræmmende, og vi kommer i kontakt med rigtig mange følelser i os selv. Det er her kommunikation bliver vigtigt. At turde sætte ord på og at turde dele med den man er sammen med. Du skriver, situation bliver mudret, kunne man kalde det at kommunikationen mellem dig og ham bliver utydelig? Får du sagt det du har brug for at sige? Får du spurgt ham om det du går og forestiller dig, er rigtigt? Får du realitets testet dine bekymringer? Tænk lidt over dette og mærk godt efter, hvad gør det ved dig.
Som jeg nævnte tidligere så ved jeg jo ikke om du har gået i terapi. Jeg ved at det kan være en god idé at gå i terapi når man er vokset op i et misbrugs hjem. Dit problem med usikkerhed og som du også skriver i dit brev, selvværds problemer, er på ingen måde ukendte problematikker. Både individuel terapi og gruppe terapi er en god måde at få bearbejdet dette på, så at der bliver mere plads til dig i dit liv. Du kan kontakte en TUBA afdeling i nærheden af hvor du bor, og blive skrevet op til at komme i gratis terapi, der er både mulighed for individuel terapi, og for gruppe terapi. Det er også muligt at møde op til det vi kalder Drop – in møder. Tjek det ud på www.tuba.dk lige nu er der for eksempel et møde 3. september i Aarhus med overskriften Parforhold og nære relationer, hvis du nu skulle bo i nærheden, så kan jeg varmt anbefale dette.
Jeg håber ikke at jeg har frustreret dig endnu mere, men at du har fået inspiration til at komme videre. Mest af alt håber jeg at du forstår at dit liv er dit uanset hvad der er sket i din opvækst, og det er de valg du tager lige nu som bestemmer dit liv! Start med at give dig selv et stort klap på skulderen for at turde dele med os andre, og for at tage det første skridt til at bryde det negative mønster som du jo på alle måder i dette brev giver tydeligt udtryk for ikke længere skal bestemme i dit liv! Det første skridt er altid at VILLE!!
Jeg ønsker dig det bedste fremover!
Kærlige hilsner
Jette – Tuba