Hej,
Jeg har læst samtlige spørgsmål og svar her i brevkassen og tænker om jeg er den eneste, der ikke har vidst, at min mor i perioder drak for at dulme sin angst. Jeg har først for nylig fået det fortalt af en i familien. Jeg har siden jeg var 10 år fået den opgave at passe på min mor, der var depressiv og angst . Min far sagde til mig, at mor var svag og at jeg var stærk, så vi skulle passe på hende. Det har haft sine omkostninger for mig som voksen. Jeg har ikke kunne mærke mig selv, hvad har jeg lyst til osv. Udd. Har jeg aldrig fået færdiggjort.Jeg har dog formået at få en dejlig familie selv som jeg værdsætter utrolig højt. Men , at min mor også har drukket, det vidste jeg ikke. Tænker om det er det der påvirker mig, når jeg har så svært ved at blive afvist ? Det gør nærmest fysisk ondt inde i kroppen, når jeg er udsat for selv små ubetydelige afvisninger i hverdagen. Er der nogen forskel på at kende til sine forældres drikkeri i modsætning til, at det foregår i det skjulte? Kan godt se i bagspejlet, at hendes opførsel til tider har været atypisk, og fester med alkohol indvolveret, altid er endt med, at min mor har siddet og rakket min far ned for al verdens skyld og bebrejdelser.
På forhånd tak for svar !
Svar:
Kære du
Det glæder mig at læse, at du har fået skabt en dejlig familie, til trods for din opvækst med en mor der led af angst, depression og drak for meget. Tillykke med det!
Du fortæller at du ikke vidste at din mor drak, da du var barn, og du spørger om du er den eneste der ikke har vidst det. Du fortæller, at du fik at vide, at du skulle passe på din mor og at det, at du skulle tage dig af hende, har påvirket dig i forhold til, at du senere i livet har svært ved at mærke dig selv. Du fortæller at du har svært ved at blive afvist i hverdagen og spørger om det kan have noget at gøre med, at din mor har drukket.
Til dine første spørgesmål; ‘er jeg den eneste?’ og ‘er der nogen forskel på, at kende til sine forældres drikkeri i modætning til, at det foregår i det skjulte?’.
Nej, du er ikke den eneste. Vi møder flere her i TUBA, som ikke har været klar over, at deres mor eller far har drukket for meget. Mange har en følelse af, at der har været noget som har gjort, at deres opvækst har været anderledes end andres, men der er mange der ikke kan sætte fingeren på, at det lige netop er et alkoholmisbrug, der er årsagen. Du nævner f.eks. at din mor opførsel til tider har været atypisk.
Mange får først øje på alkoholmisbruget senere, når de kommer på afstand af livet i familien. I de fleste familier bliver der ikke talt åbent om, at der er et alkoholmisbrug, og derfor kan det være rigtig svært at få øje på, mens man lever i det. Om der er forskel på om alkoholmisbruget er synligt eller i det skjulte, er svært for mig at sige. Min oplevelse er, at alkoholmisbruget i langt de fleste tilfælde foregår i det skjulte og selv i de familier, hvor man tydeligt kan se det, bliver der ikke talt om det og man prøver at skjule det.
Til dit andet spørgsmål; er det det, at din mor har drukket, der påvirker dig, når du har svært ved at blive afvist?
Det er et rigtig godt spørgsmål. Mit gæt er, at det at din mor har lidt af angst og depression og har drukket for meget, som helhed har påvirket dig.
Når du fortæller at din mor har lidt af angst og depression og drukket for meget tænker jeg på, om hun har været i stand til at skabe en god kontakt til dig. Gad vide om du har følt dig set, hørt og elsket af din mor? Måske har det været for svært for hende, at have overskud til at skabe en god relation til dig. Måske pga. angsten, depressionen eller alkoholmisbruget. Måske pga. en kombiation af det hele. Måske har du følt dig afvist af din mor?
Hvis man føler sig afvist eller ikke elsket af sin mor eller far, kan man opleve angst for at blive afvist igen. Det er helt almindeligt og det kan man ikke selv gøre for.
Du skriver:”Det gør nærmest fysisk ondt inde i kroppen, når jeg er udsat for selv små ubetydelige afvisninger i hverdagen.” Jeg er nysgerrig på, hvad det f.eks. kan være for afvisninger?
Jeg ved ikke om du kan genkende det med, at du måske er blevet afvist af din mor som barn? For mig er der noget der tyder på, at sin mor ikke har påtaget sig ‘mor-rollen’ og givet dig tilstrækkelig kærlighed og omsorg. Det lyder istedet til, at det er dig der har passet på din mor og givet hende kærlighed og omsorg?
Hvis du kan kende noget af det her, vil jeg gætte på, at når du oplever små afvisninger i hverdagen, så bliver du mindet om de følelser der er forbundet med, at være blevet afvist af din mor som barn. Det er en stor sorg at være blevet afvist. Det er et sår som kan gøre fysisk ondt. Er der noget af det her der giver mening for dig?
Jeg vil gætte på, at din mor ikke har været i stand til at knytte sig til dig og derfor har afvist dig. Det er hårdt sagt. Og hvis der er noget om det, vil jeg gætte på at du får ondt i maven og bliver ked af det, når du læser det. Hvis det giver mening for dig, at det er noget i den her retning der kan være sket mellem dig og din mor, vi jeg gætte på at du har en stor sorg indeni som du endnu ikke har fået bearbejdet. Jeg vil tror at det er den du kan mærke, når du føler dig afvist i hverdagen.
Jeg gætter mig lidt frem og ved derfor ikke om du helt kan bruge det jeg har skrevet til noget. Du er meget velkommen til at skrive igen, både hvis du ikke kan bruge det jeg har skrevet nu og har brug for et andet svar og hvis du kan bruge det og har lyst til at ‘snakke’ mere om det.
De bedste hilsner
Camilla, TUBA