TUBA
Hvad gør jeg?! Har for nyligt mistet alt.. Min kæreste, mine børn(ikke biologiske), min bolig, alt hvad jeg havde arbejdet for de sidste mange år!
Står et år efter alt dette skete og føler ikke jeg er kommet videre, har fået nogle af de materielle ting tilbage, men de kan ikke overskygge det “hul” jeg føler inden i.
Føler livet er forbi, føler mig tom inden i, føler jeg ikke hører til her mere…
Min ungdom var plaget af vold, stoffer og kriminalitet.
Føler mig alene med mine tanker, og ved ikke hvordan jeg skal komme af med mine frustrationer og skuffelser. Er så skuffet over mig selv, og der hvor mit liv er endt. Havde det hele, men tog det for givet og ødelagde det. Er 30 og kan ikke se livet foran mig, har ingen dybe sociale relationer jeg ikke har ødelagt.
Kan jeg gøre noget for at komme videre? Er der andre end mig der har det svært? Føler mig svag og nedbrudt….
Hilsen A
Svar:
Kære A
Hvor er jeg ked af at høre om dit tab. Jeg ved fra mig selv, hvor stor kærligheden til ikke-biologiske børn kan være og jeg får helt ondt i maven ved tanken om dit brud med børnene.
Du har mistet mange ting på en gang, og det er ikke underligt, at du føler dig tom indeni. Jeg kan med det samme forsikre dig, at det er en helt naturlig sorgreaktion, du har og at der er andre end dig, der har det svært.
Når jeg læser, om din følelse af at livet er forbi og at du ikke føler, at du hører til mere, kan jeg forstå, at det er meget svært for dig at bære på sorgen over alt det, du har mistet. Og det lyder også meget ensomt.
Jeg tænker, at det måske er en for stor udfordring for dig selv, at forvente, at der skal være nogen ny mening med dit liv lige nu. Sorg tager tid, men den vil gå over. Hvad tænker du?
Måske er det bedre at finde en, som du kan snakke med det om.
Det er i hvert fald meget svært at få det bedre og komme ud over dine svære tanker og følelser, når du går med dem helt alene. Derfor kunne jeg godt ønske for dig, at du får mod på at kigge på, hvorfor du ødelægger de forhold, du er i og hvordan du i fremtiden vil kunne bevare et i stedet for at være skuffet og frustreret over dig selv. Det er hårdt at gå med en evig selvbebrejdelse.
Du fortæller ikke, om du er barn af misbrugere, men til gengæld om, at din ungdom var plaget af vold, stoffer og kriminalitet. Var det mon dig, der gjorde vold, tog stoffer og lavede kriminalitet?
Det er stærkt gået, at du er kommet ud af det. Det er ikke en nem kamp, at kæmpe og jeg forestiller mig, at den fortid stadig påvirker dig i en eller anden grad i dag.
Hvis en eller begge af dine forældre er misbrugere, har vi i TUBA mulighed for at tilbyde dig gratis terapi – enten individuel eller i grupper. Du skal bare skrive en mail til den afdeling, der ligger i dit område, så vil de tage kontakt til dig.
I grupperne vil du kunne møde mange ligesom du selv, og det kunne være en god hjælp til at få livsmodet tilbage. Helt sikkert er det i hvert fald, at du har mange gode år foran dig endnu.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar og at du får mod på, at søge videre for at komme igennem en svær tid. Du er også meget velkommen til at skrive igen, hvis du har flere spørgsmål.
Kærlig hilsen
Maya, Tuba