Hej Tuba. Min far er alkoholiker, men jeg er ikke vokset op med ham siden jeg var 2-3 år. min mors kærester har næsten alle været alkoholikere. jeg er selv stoppet med at drikke for en uge siden, ikke fordi jeg drikker mere end mine venner, eller andre 21 årige.
ca. et par gange om året siden 15 års alderen, har jeg endt i situationer i beruset tilstand meget vred. venner har sendt mig hjem, ringet efter politiet pga. de ikke har kunnet styre mig. i de omgange har jeg aldrig rigtigt kunnet huske mine handlinger fordi jeg har været så fuld, men jeg har altid kunnet huske en følelse af stor vrede, og følt mig meget uretfærdigt behandlet. jeg er normalt rimeligt konflikt sky. det er langtfra hver gang jeg har drukket med mine venner at det er endt sådan, det er som sagt, et par gange om året.
sidste uge smed jeg min mors nye kæreste ud, jeg truede ham og fik min mor til at græde. jeg var fuldstændig kold, selvom min mor sad og græd, hun sagde jeg lignede min far i øjnene og i opførsel. jeg har derfor besluttet mig for ikke at drikke længere.
jeg er i tvivl om hvad der for mig til at opføre mig sådan. jeg kan se på mine venner, at de ikke opfører sig sådan, selvom de er ligeså berusede. jeg ville gerne have et normalt forhold til alkohol ligsom dem, men jeg tør ikke drikke, af frygt for al den potentielle bonde anger or dårlige minder jeg kan lave for mig selv resten af livet.
jeg er ret bitter på min mor, og føler hun har haft til side sat mig, og til side sætter min søster, til fordel for hendes egen ide om et romantisk forhold. jeg siger ikke noget om det til hende. for jeg ved jo godt, at hun er gået på arbejde hver dag, og lavet varm mad næsten hver aften, og gjort hvad hun ellers kunne for at få tingene til at spille i hjemmet.
jeg føler mig lidt som en utaknemmelig møgunge for at føle sådan, jeg ved jo også godt der er masser af folk der har haft det hårdere end mig selv, og mine søskende. hele episoden med truslerne til min mors kæreste, og alt det jeg fik sagt til min mor står knivskarpt i min erindring.
jeg kan ikke holde ud at være der hjemme mere, jeg har så dårlig samvittighed. d 18 skal jeg ud og sejle i en måned, jeg flytter langt væk når jeg kommer hjem i februar.
jeg ville gerne have et normalt forhold til min mor, hvor jeg ikke føler en blandet følelse af dårlig samvittighed, og vrede hver gang vi er sammen. jeg vil gerne kunne drikke med mine venner uden at risikere at brænde broer.
jeg vil gerne stikke af, men jeg vil også gerne have finde ud af hvad jeg gør for ikke at fucke op igen. jeg er stoppet med at drikke, det kan jeg godt selv regne ud er en god foranstaltning. jeg flytter langt væk fra min mor i februar.
min far er halv grøndlænder og er voldelig når han er fuld. er det genetisk? det er minemalt hvad han påvirket mig miljø mæssigt. hvad danden gør jeg med mit forhold til min mor? hvordan kan jeg få et normalt forhold til at drikke socialt med mine venner uden at ende med at skuffe menneskerne omkring mig, og mig selv?
Svar:
Kære du
Først og fremmest tak for dit brev, jeg tror der er mange unge mænd derude, der kan genkende sig selv i det du skriver, så tak fordi du står frem og fortæller hvordan du har det.
Du spørger om det er genetisk at du kan blive voldelig, der rammer du lige ned i noget, jeg desværre ikke kan svare på. Jeg ved det ikke og jeg ved heller ikke om der er noget forskning, der kan give et klart svar på det. Jeg tænker sådan her, hvis du er genetisk disponeret for, at reagere med vold, så er det godt at være bevidst om det og tage dine forholdsregler, præcis som du gør, ved at du er stoppet med at drikke. Hvis det er tilfældet, så ved jeg ikke om det er muligt, at drikke socialt. Det kan også være, at der er nogle bestemte situationer, der får dig til at reagerer med vold, måske har du ikke lært, hvordan du ellers skal håndtere dig selv, når du mærker vrede. Her er det en udfordring, at du har været så beruset, at du ikke kan huske de situationer der har ført til din vrede, hvis du skal arbejde med det, er du nød til at undersøge, hvad der gør dig vred. En anden mulighed kan være, at du har en masse undertrykt vrede i dig, vrede til din mor og din far for ikke at være der og for at prioritere henholdsvis forhold og alkohol over dig. En vrede som du får adgang til, når du bliver beruset og derfor har mindre kontrol over dig selv. Jeg vil lige indskyde, at jeg synes du har god grund til både at være bitter og vred, jeg tænker på ingen måde at du er utaknemmelig!
Det er svært at sætte en finger på, hvad der er årsagen til din vrede og til at du reagerer med vold, det kan jeg desværre ikke give dig et præcist svar på. Men måske er det heller ikke det vigtigste, det vigtigste er, at du har taget en beslutning om, at du ikke længere vil reagere med vold.
Jeg vil anbefale dig at opsøge en terapeut og få arbejdet med det her, hvis der er en TUBA afdeling i nærheden af hvor du bor, er du velkommen til at henvede dig hos os. I TUBA kan du arbejde med at bearbejde din opvækst og med hvordan, du kan få et godt forhold til din mor i dag. Det kan også være du kan hente hjælp, hos nogle som har mere erfaring med netop håndtering af vrede og voldelig adfærd. Jeg kan ikke lige anbefale nogen på stående fod, men jeg tænker du kan søge på nettet og læse dig frem til nogen.
Jeg håber det gør dig godt at være på havet og være lidt væk fra det hele i noget tid. Måske har du tid og ro til, at overveje om du vil søge yderligere hjælp, og hvor, når du kommer hjem.
Bedste hilsner
Camilla, TUBA