Selv om det kan det virke indlysende, at et behandlingstilbud skal virke, så er forskning vigtig, hvis vi skal være sikre på, at det faktisk også har en gavnlig effekt, siger forskningschef. Det er netop, hvad forskningsresultater fra en unik undersøgelse fra Aarhus Universitet, bidrager til, når den slår fast at TUBAs behandling gør en positiv forskel.
Af Kirstine Rossander og Ulla Johanne Johansson
”Jeg kunne da godt have fortalt jer, at TUBAs terapi hjælper. Det behøvede I da ikke at lave et stort forskningsprojekt om.”
Sådan lød en af reaktionerne på lanceringen af det store forskningsprojekt Measuring the Impact of Psychological Therapy: Experimental Evidence from Denmark, som Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences kunne præsentere de første delkonklusioner fra i september.
Forskningsprojektet, et eksternt projekt, er gennemført blandt unge i nonprofitorganisationen TUBA Danmark, der tilbyder specialiseret terapi til unge i alderen 14-35 år, der er børn af forældre med alkoholproblemer eller stofmisbrug. Og det konkluderer; at de unge, der kommer til TUBA og får tilbudt hjælp til at bearbejde deres senfølger, får det bedre.
En forsikring på de sociale tilbud
Ikke overraskende for behandleren, for den unge og for de pårørende, som har kunnet mærke en positiv effekt. Alligevel er forskningen indenfor socialområdet alfa omega.
Forskningsprojektet konkluderer måske nok det indlysende; at det hjælper at hjælpe. At de unge, der kommer til TUBA og får tilbudt hjælp til at bearbejde deres senfølger får det bedre. Alligevel har det afgørende betydning at have forskningsresultater, der bakker op om den enkeltes oplevelse.
”Det at have konkrete historier, det gør en forskel, men det er ikke nok. Hvis ikke vi begynder at få viden om og forståelse for, hvad der virker, og hvad der ikke virker, så kan vi ikke sikre, at den danske socialpolitik hjælper på den rigtige måde, og det kræver solid forskning,” siger Camilla Fabricius, medlem af Folketinget for Socialdemokratiet.
Mere gavn end skade
Hvorvidt et socialt tilbud, der er sat i verden for at hjælpe borgerne, virker efter hensigten, kan være svært at afgøre, hvis der ikke bliver målt på tilbuddene.
Ifølge Anders Hede, forskningschef i TrygFonden, ved at forske i effekten, sikrer man i højere grad, at man ikke gør skade.
”Et socialt tilbud kan være skruet sammen på en måde, så det ikke hjælper borgeren som ønsket. Det er der flere eksempler på. For at kunne hjælpe bedst muligt, bliver man nødt til at vide hvordan, ellers risikerer man at gøre ondt værre,” siger Anders Hede og fortsætter:
”Det kan være utrolig svært at vide, om det man gør, er rigtigt. En psykolog kan fx konkludere på baggrund af de klienter som møder op i konsultationen. De, der ikke møder op, møder psykologen jo ikke.”
Farvel til synsninger
Forskningsprojektet er resultatet af mange års arbejde foretaget af TUBAs terapeuter. De har turdet åbne deres terapeutiske rum og ladet andre kigge ind, ladet andre vurdere og måle deres arbejde. Det har de gjort, fordi der i TUBA er et stort ønske om at gøre op med synsninger indenfor social politik.
Ifølge landsleder i TUBA Danmark Henrik Appel kan man kun via forskning sikre sig at de unge, der er vokset op i hjem med misbrug altid får den hjælp, som de fortjener.
”Det er enestående at måle effekten af terapi, som vi konsekvent gør det i TUBA, og at sammenligne data med en kontrolgruppe. Det er sjældent, at den tilgang bliver bedrevet indenfor sociale tilbud som vores. Men det er faktisk det, som det videnskabelige projekt har gjort. Det dokumenterer sort på hvidt en positiv effekt af TUBAs behandlingstilbud til unge op til 35 år, der er påvirket af varierende grader af senfølger,” siger Henrik Appel, der arbejder for at få indført en behandlingsgaranti.
25-35 årige har gavn af at få behandling med det samme
I forskningsprojektet har et team af forskere undersøgt 358 unge i alderen 25-35 år, der har søgt hjælp i TUBA til at behandle de senfølger efter en barndom med forældre ramt af alkoholproblemer eller stofmisbrug, som de er påvirket af.
Forskerne har undersøgt, hvad der sker, hvis de unge får hjælp med det samme – og hvad der sker, hvis de må vente i et år. Halvdelen af de unge har gennemført et behandlingsforløb i TUBA, mens den anden halvdel har stået på venteliste i et år, før de har påbegyndt behandling. I TUBA er der i de større byer venteliste med op mod et års ventetid, og derfor er det undtagelsesvist muligt at lave et ventelistestudie.
Selvom projektet ikke er færdigt, kan forskerne allerede nu fremlægge en række delkonklusioner fra deres undersøgelser.
”Der er belæg for, at det hjælper at hjælpe de unge,” siger faglig leder i TUBA, Helle Lindgaard.
Forskerne har fundet frem til at, de unge gennemgår en statistisk signifikant positiv udvikling i løbet af deres forløb i TUBA. Det betyder, at de unge bliver mere livsduelige, de oplever bedre psykisk og social trivsel, og de bliver mindre depressive. Alt sammen til trods for, at alle ikke har afsluttet behandlingen på undersøgelses-tidspunktet et år efter start.
”De unge i kontrolgruppen, der har stået på venteliste i et år, har det til gengæld statistisk signifikant værre, også selvom en del af dem har fået hjælp andre steder, mens de har stået på venteliste,” siger Helle Lindgaard, der er faglige leder i TUBA.
Forskningsprojektet forventes at være færdigt i 2023. Til den tid håber forskerne bag projektet at kunne sige noget mere om, hvad der har betydning for den langsigtede effekt af terapien at komme i behandling med det samme kontra at skulle stå på venteliste.
Læs mere om forskningsprojektets første del her
Om forskningsprojektet
Delkonklusioner fra forskningsprojektet Measuring the Impact of Psychological Therapy: Experimental Evidence from Denmark, Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences.
- TUBAs terapi havde en statistisk signifikant positiv effekt på de unges mentale helbred, når gruppen der først fik behandling blev sammenlignet med kontrolgruppen, der ikke fik behandling fra begyndelsen.
- Den positive virkning på de unges mentale helbred indenfor det første år havde en signifikant positiv effekt på deres dagligdag
- 98,1% af de unge der blev tilbudt terapi i TUBA med det samme tog imod tilbuddet. Efterspørgslen på den form for specialiseret terapi, som TUBA kan tilbyde, er stor indenfor målgruppen
- De unge på venteliste havde det efter et år statistisk signifikant værre mentalt. Det er selvom 48,5% af de unge på ventelisten søgte hjælp andre steder, mens de ventede på en plads i TUBA, heraf 21,9% af dem hos en psykolog.
- Til trods for at der var andre specialiserede tilbud tilgængelig, starter de unge alligevel i TUBA efter et år på venteliste.
Projektet er støttet af TrygFonden, Lundbeckfonden, Det Obelske Familiefond og Novo Nordisk Fonden.