Kan børn, der er påvirket af en opvækst med forældre med alkohol- og stofproblemer, hjælpes, når de selv er blevet voksne? Det enkle svar er JA! De første delkonklusioner fra stort forskningsprojekt slår fast, at de psykiske mén, som de unge tumler med langt ind i deres voksenliv, fylder markant mindre efter et specialiseret behandlingsforløb.
Af Kirstine Rossander og Ulla Johanne Johansson
Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences, har gennemført første del af forskningsprojektet Measuring the Impact of Psychological Therapy: Experimental Evidence from Denmark. Forskningsprojektet er gennemført blandt unge i nonprofitorganisationen TUBA Danmark, der tilbyder specialiseret terapi til unge i alderen 14-35 år, der er børn af forældre med alkoholproblemer eller stofmisbrug.
I projektet har et team af forskere undersøgt 358 unge i alderen 25-35 år, der er påvirket af senfølger efter en barndom med forældre ramt af alkoholproblemer eller stofmisbrug. De unge har alle søgt hjælp i TUBA. Forskerne har undersøgt, hvad der sker, hvis de unge får hjælp med det samme – og hvad der sker, hvis de må vente i et år. Halvdelen af de unge har gennemført et behandlingsforløb i TUBA, mens den anden halvdel har stået på venteliste i et år, før de har påbegyndt behandling.
Konklusionen er entydig. Det gør en markant forskel for de unges trivsel og livsmestring at tilbyde specialiseret behandling hurtigt. De trives bedre, er mindre psykisk belastede og er bedre til at mestre livet. Det har også signifikant betydning IKKE at tilbyde behandling til denne gruppe unge.
Forskerne fandt at:
- Der er belæg for, at det hjælper at hjælpe de unge. Der sker en meget positiv udvikling for de unge i løbet af deres forløb i TUBA.
- Statistisk signifikant mere* end hvis de ikke havde fået hjælp
- De bliver mere livsduelige; får bedre psykisk og social trivsel og bliver mindre depressive. Til trods for, at behandlingen ikke er afsluttet for alle på undersøgelses-tidspunktet (et år efter start).
- Det hjælper IKKE at stå på venteliste
- De unge på venteliste har det efter 1 år (statistisk signikant) værre. Også selvom en del af dem søger hjælp andre steder end i TUBA, mens de venter.
Forskningsprojektet forventes at være færdigt i 2023.
I mellemtiden opdateres resultaterne løbende i takt med, at dataene ruller ind: Du kan læse den seneste rapport her.
Barndommen forsvinder ikke, når de fylder 18 år
Sundhedsstyrelsen skønner, at 122.000 børn og unge under 18 år vokser op i familier med alkoholproblemer og/eller stofmisbrug, det er ca. to børn per skoleklasse. De børn oplever ofte fysisk og psykisk vold samt overgreb og selvmordstrusler fra far og mor.
Deres oplevelser går ikke væk, bare fordi de fylder 18 år. Tværtimod plages mange i deres ungdom- og voksenliv af senfølger som PTSD, angst, depression og selvmordstanker. Tal viser desuden, at ca. 30% af unge, der er børn af alkohol- eller stofmisbrugere, har en forhøjet risiko for selv at få et misbrug. De unge kommer typisk til TUBA, når det går op for dem, at livet ikke behøver at være så svært.
TUBA har gennem de seneste 24 år arbejdet med at behandle unge i alderen 14-35 år for senfølgerne efter en barndom påvirket af misbrug og har i de seneste 7 år arbejdet med at dokumentere effekten af behandlingen. Det er de data, som oprindeligt inspirerede til at anlægge en videnskabelig tilgang til området. Der findes meget lidt forskning indenfor området. Med støtte fra TrygFonden, Lundbeckfonden, Det Obelske Familiefond og Novo Nordisk Fonden blev forskningsprojektet skudt i gang i 2019.