120 unge kan få hjælp, når TUBA i august 2021 åbner ny afdeling i Brøndby på Vestre Gade 6 H, 1. sal i Brøndby. Bag den ny afdeling gemmer sig en ny tilgang til at investere penge i det sociale område.
Når TUBA Danmark slår dørene op til en ny afdeling i Brøndby Kommune i august 2021, så er det for at hjælpe 120 unge fra familier med alkoholproblemer eller stofmisbrug i Brøndby kommune.
I hver skoleklasse sidder der ifølge Sundhedsstyrelsen 1-2 børn, der vokser op i familier med alkohol- eller stofproblemer. De trives dårligere end deres jævnaldrende, og det kan gå ud over deres mentale sundhed, deres uddannelse og deres senere tilknytning til arbejdsmarkedet. 30% af de børn, der vokser op i familier med alkoholproblemer og stofmisbrug, har selv en forhøjet risiko for at få et misbrug og nogle ender med senfølger som fx PTSD, angst og depression.
Den Sociale Investeringsfond har investeret 3,2 millioner kroner i børn og unge, der er vokset op med misbrug i familien i Brøndby Kommune. Over de næste tre år vil kommunen tilbyde 120 unge et gratis behandlingsforløb. Kommunen har allieret sig med TUBA, der siden 1997 har specialiseret sig i at behandle børn og unge mellem 14-35 år for senfølger.
”Vi ved, at 73% af de adspurgte børn og unge, der allerede har været igennem et af TUBAs forløb, føler sig bedre rustet til job, uddannelse og skole, derfor giver det mening, at vores samarbejde med Den Sociale Investeringsfond og Brøndby Kommune ikke kun måler værdien for den enkelte unge, men også dokumenterer den større samfundsværdi, TUBAs indsats har på lang sigt, siger landsleder i TUBA Henrik Appel.
Den sociale indsats skal måles
Hvis det lykkes for TUBA at sikre bedre trivsel og tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked for de unge, der kommer i behandling i Brøndby, skal kommunen betale investeringen tilbage til Den Sociale Investeringsfond.
”Med vores investering i børn og unge, der er vokset op i misbrugsfamilier i Brøndby, håber vi, at flere vil trives bedre og komme i uddannelse eller job. Det giver både mening menneskeligt, og det er en samfundsøkonomisk gevinst, når de unge er selvforsørgende,” siger fondschef i Den Sociale Investeringsfond, Camilla Bjerre Damgaard.
TUBA måler forandringer i de unges psykiske trivsel via en forandringsscore, der er defineret ved, at den unge oplever en statistisk pålidelig forandring på minimum én ud af de to skalaer WHO og ORS.*
”Når man som barn og ung vokser op med misbrugsproblemer i familien, har man fået nogle barske og uretfærdige benspænd i forhold til at klare sig lige så godt som andre unge. Derfor skal vi hjælpe og støtte de udsatte børn og unge og sørge for, at de får det bedste afsæt til at lykkes i deres eget liv trods det, de har oplevet hjemme. Derfor er jeg virkelig glad for, at vi nu kan hjælpe mere end 100 børn og unge i Brøndby – og at samarbejdet med TUBA og den Sociale Investeringsfond betyder, at indsatsen også bliver målt og vurderet, så vi ved, at den faktisk har en effekt,” siger Per Jensen, formand for Brøndby Kommunes social- og sundhedsudvalg.
Værd at vide
Hvad er et socialt investeringsprogram?
Folketinget besluttede i december 2018 at etablere Den Sociale Investeringsfond med formålet om at modne og udvikle markedet for sociale investeringsprogrammer i Danmark.
I et socialt investeringsprogram går en myndighed, en velfærdsleverandør og en investor sammen om at gennemføre en indsats, der både kan skabe sociale forandringer for den enkelte og på sigt kan skabe gevinster på et offentligt budget. For at iværksætte et investeringsprogram skal parterne blive enige om, hvilke sociale forandringsmål, programmet skal skabe, og hvilken betaling opnåelsen af målene skal udløse.
Herefter stiller investoren kapital til rådighed for leverandøren, som kan påbegynde arbejdet med indsatsen. Hvis indsatsen har den aftalte effekt, hvis den skaber den sociale forandring som ønsket, betaler myndigheden investoren tilbage plus et afkast. Det er altså investor, der bærer den økonomiske risiko for, at indsatsen virker.
Om investeringen i TUBA og Brøndby Kommune
DSI investerer 3,2 millioner i perioden fra 2021 til 2024. Brøndby Kommune betaler kun, hvis de aftalte resultater om trivsel og tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked for de børn og unge, der modtager tilbuddet, opnås. Målet er at få 120 unge mellem 14 og 35 år igennem et forløb i TUBA over de næste tre år. Foruden hjælp til børn og unge i Brøndby vil erfaringerne fra projektet også indgå i en undersøgelse, der skal dokumentere, hvilken samfundsmæssig værdi TUBAs indsats over for de unge kan have på lang sigt.
Børn og unge i misbrugsfamilier
Sundhedsstyrelsen skønner, at 122.000 børn og unge under 18 år lever i familier med alkoholmisbrug, det er ca. to børn per skoleklasse. Ca. 30% af dem er selv i risiko for at få et misbrug.
I 2020 var 3969 børn og unge i behandling i TUBA.
73% af de adspurgte børn og unge føler sig bedre rustet til job, uddannelse og skole efter et terapiforløb i TUBA. 91% har fået det bedre med sig selv og 92% er blevet bedre til at håndtere deres problemer.
46% af de adspurgte børn og unge mellem 14-35 år, der har været i behandling i TUBA, oplyser, at de ikke tidligere har talt med nogen om deres forældres misbrug. 12% har forsøgt selvmord.
TUBAs behandlingstilbud
TUBA er en landsdækkende organisation, der tilbyder gratis terapi til børn og unge i alderen 14-35 år, der er vokset op i familier med alkohol- og/eller stofproblemer. Børn, der vokser op i hjem med misbrug, oplever ofte fysisk og psykisk vold samt overgreb og selvmordstrusler fra far og mor. De plages af senfølger som PTSD, angst, depression og selvmordstanker og kommer typisk til TUBA, når det går op for dem, at livet ikke behøver at være så svært. TUBA har med åbningen af afdelingen i Brøndby 34 afdelinger i fordelt i hele Danmark.
Forandringer i psykisk trivsel måles ved hjælp af de to skalaer WHO og ORS
WHO-5 er en valideret skala, der måler psykisk trivsel (Bech, 2004; Topp et al., 2015). Den består af fem spørgsmål, der tilsammen afdækker graden af positive oplevelser de seneste to uger, som et mål for den unges generelle trivsel og velbefindende.
WHO-5 er blandt de mest anvendte skemaer til måling af selvoplevet trivsel. Det er testet på forskellige populationer i flere lande, og der foreligger solid forskningsmæssig dokumentation for, at skemaet er et pålideligt og validt instrument til måling af forandring over tid (ibid.). Dertil kommer, at det er kort og simpelt at anvende.
WHO-5 anvendes bredt i Danmark i forbindelse med før- og eftermålinger af sundheds- og sociale indsatser, til at afdække om en borger har oplevet en forbedring i den psykiske trivsel.
I TUBA anvendes WHO til alle unge ved start og slut i et behandlingstilbud.
ORS (Outcome Rating Scale, Miller et al., 2003) er en valideret, pålidelig skala, der ligeledes måler på den unges psykiske trivsel (Meier, 2019; Bringhurst et al., 2006). Det er en del af FIT-redskabet og består af fire spørgsmål.
ORS måler bredt på psykisk trivsel i forhold til såvel individuelt såvel som generel følelse af velbefindende, samt på trivslen i nære relationer og i det bredere sociale felt. Nyere forskning viser, at ORS især afdækker udvikling af den unges ”livskvalitet” samt afdækning af reduktion i depressive symptomer (Harris et al., 2019).
I TUBA anvendes ORS til alle unge ved start og slut i et behandlingstilbud samt undervejs i behandlingen.