TUBA Danmark har åbnet sin 34. afdeling i Brøndby på Vestre Gade 6 H, 1. sal. Bag den gemmer sig en ny tilgang til at investere penge i det sociale område.
Af Kirstine Rossander og Ulla Johanne Johansson
”Tuba har betydet alt for mig, for hvis ikke Tuba havde været der til at gribe mig, da jeg var helt nede, ved jeg ærlig talt ikke, hvad der var blevet af mig.” Monika, 25 år.
”Jeg har lært at sætte grænser overfor andre, det kæmpede jeg virkelig meget med, da jeg kom til TUBA. Jeg fik også øje på de styrker, min opvækst har givet mig. Jeg er meget selvstændig, stærk mentalt, empatisk og har en evne til at aflæse et rum.” Pernille, 25 år
De to citater stammer fra åbningsreceptionen for TUBAs nye afdeling i Brøndby.
Fremover kan Brøndbys unge ligesom Monika og Pernille få hjælp til at bearbejde en opvækst præget af forældrenes alkoholproblemer eller stofmisbrug. Det er TUBAs 34. afdeling i Danmark, der årligt på landsplan yder gratis terapi og rådgivning til 3000 unge.
På landsplan skønner Sundhedsstyrelsen, at der i hver skoleklasse sidder 1-2 børn, der vokser op i familier med alkohol- eller stofproblemer. De trives dårligere end deres jævnaldrende, og nogle ender med senfølger som fx PTSD, angst og depression.
I de kommende tre år kan 120 unge fra familier med alkoholproblemer eller stofmisbrug i Brøndby kommune få gratis terapi og rådgivning takket være en ny investeringsmodel. Og de første fem unge i aldersspændet 16 til 32 år har allerede meldt sig.
Ny investeringsmodel bag Brøndby
Den Sociale Investeringsfond (DSI) har investeret 3,2 millioner kroner i børn og unge, der er vokset op med misbrug i familien i Brøndby Kommune. Kommunen har allieret sig med TUBA, der over de seneste 24 år har specialiseret sig i at behandle børn og unge mellem 14-35 år for senfølger.
”Det er takket være Den Sociale Investeringsfonds investering, at Brøndby Kommune de næste tre år kan hjælpe mere end 100 af vores børn og unge, som på ulykkeligste vis og helt uforskyldt ofte starter bagud på point i livet i forhold til deres jævnaldrende, siger borgmester i Brøndby Kommune Kent Max Magelund, der understreger at det ikke kun giver mening for den enkelte, men også samfundsmæssigt og økonomisk.
”Det er en indsats, der er båret af både hjerte og fornuft,” siger Kent Max Magelund.
Ser man på TUBAs foreløbige resultater, så giver det al mulig mening.
”Vi ved, at 73% af de adspurgte unge, der allerede har været igennem et af TUBAs forløb, føler sig bedre rustet til job, uddannelse og skole, derfor giver det mening, at vores samarbejde med DSI og Brøndby Kommune ikke kun måler værdien for den enkelte unge, men også dokumenterer den større samfundsværdi, TUBAs indsats har på lang sigt, siger landsleder i TUBA Henrik Appel.
TUBA måler forandringer i de unges psykiske trivsel via bl.a. WHO-5, en valideret forandringsskala, der anvendes bredt i Danmark i forbindelse med før- og eftermålinger af sundheds- og sociale indsatser.
Den sociale indsats skal måles
Hvis det lykkes for TUBA at sikre bedre trivsel og tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked for de unge, der kommer i behandling i Brøndby, skal kommunen betale investeringen tilbage til Den Sociale Investeringsfond.
”Med vores investering i børn og unge, der er vokset op i misbrugsfamilier i Brøndby, håber vi, at flere vil trives bedre og komme i uddannelse eller job. Vi vil gerne vise, at man kan arbejde på tværs om at forebygge. Det giver mening menneskeligt, og det er en samfundsøkonomisk gevinst,” siger fondschef i DSI, Camilla Bjerre Damgaard, der til åbningsreceptionen pegede på, at DSI kommer til at følge deres investering tæt:
”Vi har også brug for at lære, hvordan vi sikrer, at vi sammen kan skabe gode resultater,” siger Camilla Bjerre Damgaard.
Da TUBAs nuværende landsleder Henrik Appel satte sig for bordenden for ni år siden, var der 12 afdelinger i TUBA. Og selv om TUBA nu er repræsenteret i 34 kommuner, så er planen at nå endnu flere.
”Vi mangler endnu nogle kommuner, for de unge har brug for, at der ikke er langt til hjælpen, når de har brug for den. De allermest sårbare unge, de bliver i deres nærområde. Og dem vil vi gerne i kontakt med,” siger Henrik Appel.
Samarbejdet med DSI har vist, at det ikke behøver være svært:
”Det har været et fantastisk samarbejde med Den Sociale Investeringsfond. Vi har kørt meget rundt i Danmark for at finde den kommune, som ville deltage. Men vi skulle slet ikke have kørt så langt, da vi nåede til Brøndby, gik det simpelthen så hurtigt,” siger Henrik Appel.
FAKTA
Hvad er et socialt investeringsprogram?
Folketinget besluttede i december 2018 at etablere Den Sociale Investeringsfond med formålet om at modne og udvikle markedet for sociale investeringsprogrammer i Danmark.
I et socialt investeringsprogram går en myndighed, en velfærdsleverandør og en investor sammen om at gennemføre en indsats, der både kan skabe sociale forandringer for den enkelte og på sigt kan skabe gevinster på et offentligt budget. For at iværksætte et investeringsprogram skal parterne blive enige om, hvilke sociale forandringsmål, programmet skal skabe, og hvilken betaling opnåelsen af målene skal udløse.
Herefter stiller investoren kapital til rådighed for leverandøren, som kan påbegynde arbejdet med indsatsen. Hvis indsatsen har den aftalte effekt, hvis den skaber den sociale forandring som ønsket, betaler myndigheden investoren tilbage plus et afkast. Det er altså investor, der bærer den økonomiske risiko for, at indsatsen virker.
Om investeringen i TUBA og Brøndby Kommune
DSI investerer 3,2 millioner i perioden fra 2021 til 2024. Brøndby Kommune betaler kun, hvis de aftalte resultater om trivsel og tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked for de børn og unge, der modtager tilbuddet, opnås. Målet er at få 120 unge mellem 14 og 35 år igennem et forløb i TUBA over de næste tre år. Foruden hjælp til børn og unge i Brøndby vil erfaringerne fra projektet også indgå i en undersøgelse, der skal dokumentere, hvilken samfundsmæssig værdi TUBAs indsats over for de unge kan have på lang sigt.
Børn og unge i misbrugsfamilier
Sundhedsstyrelsen skønner, at 122.000 børn og unge under 18 år lever i familier med alkoholmisbrug, det er ca. to børn per skoleklasse. Ca. 30% af dem er selv i risiko for at få et misbrug.
I 2020 var 3969 børn og unge i behandling i TUBA.
73% af de adspurgte børn og unge føler sig bedre rustet til job, uddannelse og skole efter et terapiforløb i TUBA. 91% har fået det bedre med sig selv og 92% er blevet bedre til at håndtere deres problemer.
46% af de adspurgte børn og unge mellem 14-35 år, der har været i behandling i TUBA, oplyser, at de ikke tidligere har talt med nogen om deres forældres misbrug. 12% har forsøgt selvmord.
TUBAs behandlingstilbud
TUBA er en landsdækkende organisation, der tilbyder gratis terapi til børn og unge i alderen 14-35 år, der er vokset op i familier med alkohol- og/eller stofproblemer. Børn, der vokser op i hjem med misbrug, oplever ofte fysisk og psykisk vold samt overgreb og selvmordstrusler fra far og mor. De plages af senfølger som PTSD, angst, depression og selvmordstanker og kommer typisk til TUBA, når det går op for dem, at livet ikke behøver at være så svært. TUBA har med åbningen af afdelingen i Brøndby 34 afdelinger i fordelt i hele Danmark.
Forandringer i psykisk trivsel måles ved hjælp af de to skalaer WHO-5 og ORS
WHO-5 er en valideret skala, der måler psykisk trivsel. Den består af fem spørgsmål, der tilsammen afdækker graden af positive oplevelser de seneste to uger, som et mål for den unges generelle trivsel og velbefindende. WHO-5 er blandt de mest anvendte skemaer til måling af selvoplevet trivsel. I TUBA anvendes WHO til alle unge ved start og slut i et behandlingstilbud.
ORS er en valideret skala, der måler bredt på den unges psykiske trivsel. Det er en del af FIT-redskabet og består af fire spørgsmål. ORS afdækker udviklingen af den unges ”livskvalitet” og reduktion af fx depression. I TUBA anvendes ORS til alle unge ved start og slut i et behandlingstilbud samt undervejs i behandlingen.