Efter år med corona har de unge fået det værre. Det viser karakteren af de henvendelser, som TUBA har modtaget. Det, og meget mere, kan du læse om i TUBAs årsmagasin, der netop er udkommet.
Læs TUBAs årsmagasin, 52 sider.
Henvendelser om vold og seksuelle overgreb er steget
Efterspørgslen på at få hjælp har været markant i det forløbne år. 2190 mellem 14-35 år tog kontakt til TUBA for at komme i terapi. Fælles for henvendelserne er, at karakteren af dem er blevet voldsommere. Online steg antallet af henvendelser, der handlede om vold fx med 122%, mens henvendelser om seksuelle overgreb steg med 246%. Stigningen i procent er baseret på en sammenligning af henvendelser modtaget i perioden 11. marts 2020 – 10. marts 2021 og henvendelser modtaget i samme periode året før.
Konsekvensen af de mange henvendelser i kølvandet på coronavirusset er, at TUBAs venteliste er steget fra 587 i juli 2020 til 1351* ved årsskiftet 2021/22. Ventetiderne på at komme til er længst til individuel terapi i de store byer i aftenstimerne. Men der er også undtagelser: Fx er der endnu ledige pladser i Brøndby til kommunens unge.
”Med mere end 1300 på venteliste i TUBA er realiteterne desværre sådan, at unge, som er mærket af at vokse op med en far eller mor med misbrug, må vente, til der viser sig en ledig plads. Til sammenligning er forældre med et misbrug sikret behandling indenfor 14 dage, og sådan skal det være. Men en tilsvarende ret har deres børn ikke i praksis. Hvis blot en ud af seks unge går fra ledighed til beskæftigelse eller undgår at blive ledig, fordi de får hjælp, er pengene allerede tjent hjem. Når de unge banker på, så er det vores opgave som samfund at lukke dem ind. Det arbejder vi hver dag på i TUBA,” siger Henrik Appel, landsleder i TUBA.
Hvorfor er der venteliste?
TUBA er en nonprofitorganisation, som yder gratis behandlingsforløb til unge mellem 14-35 år, der er opvokset i familier med alkoholproblemer eller stofmisbrug. Hvor mange behandlingsforløb, vi kan yde, afhænger af de midler, som stat og kommuner bevilger, og som private donerer til TUBAs behandling.
Statens bidrag udgør 28% af budgettet, kommunerne 37% af budgettet, mens de private donationer fra fonde og enkeltpersoner, som TUBA selv fundraiser, udgør 34%. Sidstnævnte donationer er ofte øremærket projekter med særlige formål som fx forskning, oplysning, undervisning og videndeling. Det er blandt andet de midler, som i årets løb har finansieret det store forskningsprojekt, som TUBA har bidraget til, sommerhøjskolen og oplysningsinitiativer som fx TUBAs kortfilm Mit barn.
TUBA har i 2021 hjulpet 4527
3600* unge har været i et terapiforløb i TUBA i 2021, enten i individuel terapi eller i gruppeterapi. Et terapiforløb består i gennemsnit af 17-23 sessioner. I samme periode har 927 unge fået hjælp via TUBAs onlinerådgivning.
Ud af de unge, der er færdige med et forløb i TUBA, siger:
• 96% at de har fået den hjælp, som de havde brug for
• 93% er blevet bedre til at håndtere deres problemer
• 90% har fået det bedre med sig selv
• 72% føler sig bedre rustet til job, uddannelse og skole
Trygfondens Børneforskningscenter v. Aarhus Universitet har desuden i et forskningsprojekt sammenlignet 179 unge, der har fået hjælp i TUBA med det samme, med 179 unge, der har måttet vente på hjælpen i et år. Og de konkluderer at:
• Der sker en meget positiv udvikling for de unge i løbet af deres forløb i TUBA
• Statistisk signifikant mere, end hvis de ikke havde fået hjælp i TUBA
• De bliver mere livsduelige; får bedre psykisk og social trivsel og bliver mindre depressive
TUBAs specialiserede behandlingsforløb gør med andre ord en mærkbar forskel.