Ender I tit med at have de samme konflikter, og ønsker I inspiration til et godt parforhold og forældreskab?
Familie På Vej er et gratis læringsforløb til forældrepar, der ønsker at lykkes bedre som familie. Til februar og marts starter vi nye hold op – og der plads til jer.
Forløbet er særligt henvendt til par, hvor mindst den ene er vokset op i et hjem med misbrugsproblemer. Det strækker sig over fem måneder, hvor I undervejs bl.a. får input til at blive bedre til at løse konflikter, kommunikere, forstå og tage hånd om egne, hinanden og jeres barn/børns behov.
Til foråret starter vi nye hold op
- ODENSE | 2.-3. februar 2024
- KØBENHAVN | 29. februar-1. marts 2024
- AARHUS | 8.-9. marts 2024
Tilmelding sker via familiepaavej.dk.
Hør Camilla og Andreas fortælle om, hvad de fik ud af deres forløb i Familie På Vej
Om Familie På Vej
Formålet med Familie På Vej er at hjælpe unge, der stifter familie, men selv kommer fra et hjem, hvor der har været rusmiddelproblemer. Dårlige minder og erfaringer fra egen opvækst medfører ofte en stor motivation for at bryde den negative sociale- og psykologiske arv. Alligevel kan det være udfordrende at skulle gøre ting anderledes, når man måske ikke helt ved, hvad “anderledes” faktisk er.
Familie På Vej søger at være en ressource i overgangen til familielivet ved at tilbyde undervisning og følgeskab gennem et læringsforløb over fem måneder. Målet er at give hjælp og tillid til, at man som nye forældre kan skabe en tryg og velfungerende familie, hvor både børn, voksne og parforholdet trives.
På hvert forløb i Familie På Vej deltager op til ti par foruden tre erfarne holdledere. Sammen udforsker I, hvordan man som par og forældre lykkes med at skabe en tryg og stabil familie.
Hen over forløbets fem måneder mødes I på tre fysiske samlinger. Her vil fagpersoner fra TUBA og Center for Familieudvikling undervise om parforhold og forældreskab. Desuden er der på samlingerne god tid til spørgsmål, erfaringsudveksling og øvelser. Undervisningen kobler tydeligt til jeres praktiske hverdag og de udfordringer, I måtte opleve, og derfor er der lagt tid I til, at I kan arbejde med jer selv.
Helt naturligt er det for nogle mennesker ganske sårbart at skulle fortælle om ting, der vedrører ens parforhold og forældreskab. Derfor er fokus gennem hele forløbet at etablere et trygt læringsrum, hvor ingen oplever at skulle dele noget, de ikke har lyst til.
Mellem de tre fysiske samlinger mødes I i alt fem gange i en online i en mindre gruppe med to til tre andre par og en holdleder. Disse grupper er en hjælp til at arbejde videre med, hvordan I får indarbejdet det i hverdagen, som I lærte på de fysiske samlinger. Holdlederen sørger for en god samtale mellem jer og kommer måske med lidt ekstra input og perspektiv.
Hver uge gennem forløbet, vil jeres holdledere sende en mail med opmuntringer, små supplerende bidder af undervisning, øvelser og andre relevante informationer. Målet er at hjælpe jer til at fastholde en god proces gennem hele forløbet.
VIL I VIDE MERE?
Læs mere på www.familiepaavej.dk eller ring til os på 30939103, hvis du har spørgsmål eller lyst til at høre mere.