Coronakrisens påvirkning hos børn og unge fra familier med misbrug

Af Helle Lindgaard, cand.psych ph.d., faglig leder i TUBA.

Vi er godt i gang med genåbningen af Danmark, efter coronavirus forandrede hverdagen på godt og ondt, ikke bare i Danmark, men i hele verden.

Det har haft konsekvenser for alle. Nogle positive, nogle negative. Men ikke alle er blevet ramt på samme måde og i samme grad. Nogle har mere brug for hjælp end andre til at komme videre, og nogle er sværere end andre at få øje på.

En rapport fra FN understreger behovet for indsatser rettet mod de psykiske følger af Covid-19. Leder af WHOs afdeling for mental helse og stofmisbrug, Devora Kestel, følger op med, at den nuværende situation med frygt, usikkerhed, uforudsigelighed og økonomisk omvæltning forårsager psykisk pres. Hun retter især opmærksomheden mod, at tidligere økonomiske kriser har vist en øgning i antallet af mennesker med psykiske problemer, som igen medførte flere selvmord, bl.a. som følge af deres psykiske problemer eller misbrug.

Samtidig ved vi, at evnen til at mestre kan udfordres og for nogle reduceres, når de belastende faktorer øges. Det betyder, at en stor del af de psykisk sårbare som følge af pandemien er yderligere sårbare nu. Ikke mindst fordi brugen af de mere destruktive mestringsstrategier kan være øget, herunder ”misbrugs-mestring”, hvor brugen af f.eks. alkohol, stoffer, rygning, mad eller online gaming kan give en midlertidig pause fra noget, der opleves svært eller umuligt at håndtere. Nogle har desuden været afskåret fra deres sædvanlige mestringsstrategier, såsom motion/træning, arbejde/studier samt de beskyttende faktorer som social støtte eller ”time-out” i form af skole eller arbejdsplads.

Øgede belastninger og isolation

En canadisk rapport indikerer, at hver femte mellem 15 og 49 år havde et øget alkoholforbrug under pandemien. Det kan være som følge af det øgede pres, de reducerede muligheder for mestring, samt den manglende sociale kontrol. Sidstnævnte betyder, at det øgede alkoholforbrug i højere grad kan forblive en hemmelighed og skjult for omverdenen, og man således har mistet en afgørende regulerende mekanisme. Det samme gælder i øvrigt psykisk og fysisk vold mod partner og børn, som vi ved kan øges med øget ydre pres og øget alkoholindtag.

Et stort norsk studie viser, at angst- og depressionssymptomer blandt voksne er næsten tredoblet under corona-krisen (Ebrahimi et al., 2020). Flere hjælpeorganisationer, herunder TUBAs egen chatrådgivning, så dette afspejlet i et øget antal henvendelser under lockdown, heraf mange af selvskadende karakter, især selvmordstanker. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at selvmord er den andenstørste årsag til dødsfald blandt unge mellem 15 og 29 år. Og at selvmord kan forebygges. Hvis vi opdager det.

For de fleste antages dette symptombillede at være aftagende, efterhånden som verden lukker op, men for nogle vil symptomerne have langtidskonsekvenser (ibid.). Det gælder bl.a. for mange af de børn og unge, der lever med en forælder med alkoholproblemer. Det kan være mindre alvorlige alkoholproblemer, der vokser sig store, eller allerede eksisterende problemer, der bliver større eller ændrer ”form”, f.eks. fra at være noget, der foregik uden for hjemmet til at foregå i hjemmet i den periode, hvor værtshuse og barer var lukket.

Problemet i disse familier er, at den dysfunktion, der opstår som følge af alkoholproblemerne, under pres kan forværres. Dels fordi alkoholproblemerne kan forværres, dels fordi håndteringen af alkoholproblemerne kan blive udfordret.

Dertil kommer, at familierne som følge af skyld og skam, tabu og stigmatisering forsøger at hemmeligholde, hvad der foregår i hjemmet. Under coronakrisen var alle familier mere eller mindre isolerede. Familier med alkoholproblemer var imidlertid ”dobbelt-isolerede”; dels fordi corona-lockdown krævede isolation, og dels fordi familierne isolerede sig selv.

Konsekvenserne for de unge

Vi ved derfor ikke, hvad der er foregået i familierne, hos børnene eller hos de unge. Men vi ved, at de i vid udstrækning har været alene. De fleste med nogle udfordringer, der blev større, fordi forældrenes alkoholproblemer og familiens dysfunktion blev større. Vi ved, at mange har utilstrækkelige overlevelses- og mestringsstrategier, samtidig med at de under nedlukningen havde begrænsede støtte- og handlemuligheder.

Vi ved fra chatten i TUBA, at nogle børn og unge fik det mærkbart sværere; de oplevede mere af det svære, der var i forvejen, og udviste især mere indad reagerende og selvskadende adfærd (cutting og selvmordstanker).

Fra TUBAs kontakt med de unge ved vi, at nogle unge blev mere depressive og angste, fik mere tankemylder, fik svært ved at skabe struktur og overskue hverdagen. De følte sig ensomme og alene med alt det svære. Mange følte sig mere forkerte og anderledes. Havde svært ved at række ud, og svært ved at finde tryghed i de mere ”online” relationer. Nogle blev blændet af det filter af perfektion, der kan være på sociale medier, og manglede den ”virkelige verden” til at justere den ”manipulerede verden” på sociale medier.

Vi ved også, at nogle børn og unge syntes, at noget blev lettere under krisen. F.eks. at der var færre krav fra skole og uddannelse. Det kan også tænkes, at det blev lettere for børnene og de unge at skjule problemerne, og at det faktisk momentant føltes lettere, selvom det på sigt kan have alvorlige konsekvenser. Uanset at der for nogle umiddelbart kan have været noget, der blev lettere under krisen, kan det være en udfordring at vende tilbage til livet efter coronakrisen, med de igen øgede krav og forventninger samt at det på sigt kan have haft konsekvenser, at have været så meget på ”pause” fra livet.

Samtidig ved vi, at underretninger i almindelighed og anmeldelser om overgreb specifikt er faldet drastisk i den periode, hvor landet har været delvist lukket. Det handler antageligt om, at dem der plejer at lave underretninger/anmeldelser også har været hjemsendt og uden kontakt med børnene og de unge, samt at familierne og de unge har været isolerede og udenfor syns- og rækkevidde. Endelig kan det også handle om, at familierne har haft det bedre. Vi ved dog, at udsatte, pressede familier bliver mere udsatte og pressede, når omstændighederne presses.

De beder ikke om hjælp

Om børn og unge fra familier med alkoholproblemer generelt ved vi, at de ofte isolerer sig og ikke beder om hjælp. De har lært at holde familiens problemer hemmeligt, at det er tabubelagt, og fyldt med skyld og skam, når et menneske har alkoholproblemer. Så af loyalitet og angst for konsekvenser siger de ingenting.

Vi ved, at en af deres foretrukne mestringsstrategier er at lukke ned, lukke af, forsøge at undgå det svære, de oplever, og være overansvarlige på andres vegne.

Sat ind i en verdensomspændende pandemi, præget af krise og kaos, hvor tusinder døde, og hvor verdensøkonomien blev sat på spil, vil langt de fleste børn og unge fra alkoholfamilier ”trække sig”. De vil ikke gøre væsen af sig. De fleste er trænede og super-dygtige til at håndtere krise og kaos, til at overleve umulige forhold. Men over tid trættes de og brydes ned. Ligesom vi ser en øget anvendelse af de mindre konstruktive mestringsstrategier som at trøstespise, game, forsvinde ind i Netflix eller SoMe, ryge, drikke m.v.

Hvad kan du gøre?

Først og fremmest kan du være nysgerrig. Alkohol- og misbrugsproblemer kan ikke altid ses. Hverken på den drikkende forælder, den ikke-drikkende forælder eller på børnene/de unge. Alkoholproblemer findes i alle slags familier, også i de ”pæne” med de rigtige svar og gode jobs.

Vær opmærksom på, at mistrivsel kan se ud på mange måder. Nogle gange er det blot en forandret adfærd, der ikke nødvendigvis ser ”forkert” ud. Hold derfor øje med børn, der afviger fra dem, de var før coronakrisen; det kan være mere stille, mere trætte, mere fraværende, mere over-ansvarlige, mere over-søde, mere pleasende, mere konfliktsøgende, mere aggressive, ”mere eller mindre” i en grad, der er påfaldende. Nogle børn vil jo naturligt skulle bruge lidt tid på at komme tilbage til hverdagen, men vær nysgerrig på, hvad det kan handle om.

Vær informerende. Fortæl børnene og de unge, hvordan man kan have det under en corona-lockdown, og i tiden efter. At det er helt normalt. At det er vigtigt at tale med nogen om det og bede om hjælp, hvis man har det rigtig svært. Du kan med fordel bruge tegninger som værktøj, fordi mange børn/unge lettere udtrykker sig non-verbalt, især om det svære, tabuiserede og skamfyldte.

Hav fokus på de børn og unge, du allerede ”kendte”, før coronakrisen ramte Danmark. Nogle familier kan være blevet ekstra udfordret i de forløbne måneder, og have brug for ekstra hjælp til at komme tilbage. Nogle familier har måske været nogenlunde fungerende før pandemien, men er undervejs blevet skubbet ud over kanten.

Bliver du bekymret, så inviter evt. barn og/eller dets forældre ind til en snak, for at blive klogere på, hvad det kan handle om. En samtale, der ikke i sit udgangspunkt skal handle om alkohol, men om en bekymring for barnet og/eller forælderen, med udgangspunkt i det, du ser, ikke andet.

Så frø. Nogle gange må du starte med at udtrykke en bekymring, der måske også går på forældrenes trivsel. Ikke alt kan rummes i én samtale, nogle gange skal der tid til proces. Ofte sker forandring ikke i samtalen, men i tiden efter. Aftal en ny samtale, og lad frøet spire. Nogle gange er det, en forælder har brug for, at nogen ser det samme som han/hun og dermed bekræfter deres oplevelse. Især når det handler om alkoholproblemer kan der være rigtig meget tvivl; hvornår er det for meget, hvornår er nok, nok. Ingen ønsker at skade deres barn, og ingen bryder sig om at blive konfronteret med, at det vi gør, påvirker vores børn. Slet ikke af en fremmed. Så vær varsom, respektfuld og omsorgsfuld.

Du kan møde vrede og lukkethed. Både hos børn og forældre. Det er naturligt, og kan være et forsvar mod det, der er svært. Vrede betyder ikke, at du ikke fik kontakt. Det betyder ikke, at du ikke såede et frø. Tværtimod. Det kan du sagtens have gjort. Skab tillid og tryghed. Vær omsorgsfuld og rummelig. Det er især vigtigt, når vi bevæger os i et felt med tabu, skam og skyld.

Særligt til dig, der arbejder terapeutisk med børn og unge:

Arbejder du mere terapeutisk med børn og unge fra familier med alkoholproblemer så vær især opmærksom på, at de, bevidst eller ubevidst, kan negligere alvoren af deres problemer, og have svært ved at bringe det i spil. Det kan være for at passe på dig, eller fordi pandemi-situationen simpelthen er så alvorlig, at de i overansvarlighedens navn tager ansvar for dem, der, hele verdenssituationen taget i betragtning, har det værre end dem selv.

Overordnet kan det være en god idé at psyko-edukere; at det, de oplever er helt almindeligt, og at det er situationen, der er ualmindelig. Børn og unge fra familier med alkoholproblemer er qua det tabuiserede og skamfulde felt vant til at føle sig forkerte og udenfor.

Vær opmærksom på symptomer på depression og angst, der kan være opstået eller blevet forværret. Vær særligt opmærksom på selvskadende adfærd, især selvmordstanker.

Det kan også være nødvendigt at arbejde med deres tankemønstre, overlevelsesstrategier samt forsvars- og mestringsstrategier. Fordi coronakrisen kan minde dem om livet i en familie med alkoholproblemer, kan de have genoptaget de overlevelsesstrategier, de kender derfra, og være blevet låst i dem. Mange kan have brug for at genskabe tillid til at verden er et trygt, forudsigeligt sted at være, bl.a. ved konkret at få fokus på, hvor de har kontrollen over eget liv. I den forbindelse kan det også være nødvendigt at (gen-)lære mere konstruktive mestringsstrategier, og erindres om, at de netop ikke er magtesløse, men kan handle på og løse udfordringer i livet.

Nogle kan være blevet traumatiserede. Fordi de kan have været låst i en helt umulig situation, hvor destruktive familiemønstre, grænseoverskridende adfærd, fysisk eller psykisk vold, de voksne imellem og/eller mod børnene, kan være blevet accepteret, fordi barnet ikke havde nogle steder at gå hen, eller nogle at bede om hjælp. Andre kan være re-traumatiserede, fordi krise- og kaos- situationen i forbindelse med Corona, med uforudsigelighed, sygdom og død, kan have reaktivereret velkendte følelser fra deres opvækst.

Uanset hvordan og hvor du møder børn og unge fra familier med alkoholproblemer, skal du vide, at de kan have brug for noget særligt og mere i genåbningen efter Covid-19. Også selvom det ikke umiddelbart kan ses på dem, eller de beder om det.

 

Kilder:

Ebrahimi, O. V., Hoffart, A., & Johnson, S. U. (2020, May 9). The mental health impact of non-pharmacological interventions aimed at impeding viral transmission during the COVID-19 pandemic in a general adult population and the factors associated with adherence to these mitigation strategies. https://doi.org/10.31234/osf.io/kjzsp