Det går pengene til
82 % af TUBAs udgifter går direkte til at hjælpe de unge gennem terapi, rådgivning og undervisning.
13 % går til oplysning, faglig udvikling og dokumentation.
Kun 5 % går til administration.
Hver eneste krone gør en forskel i TUBA. Det er vores effekt og synlige arbejde for at hjælpe unge fra familier med misbrugsproblemer til et bedre liv, der får bidragydere, befolkningen og staten til at støtte TUBAs arbejde. Det er vi meget taknemmelige for i TUBA, og vi arbejder hver dag for at blive endnu bedre til at synliggøre vores arbejde og blive bedre og klogere på det, vi gør. Derfor er vi stolte af det lange, seje træk, vi har taget for at vinde tillid og forståelse for den nødvendige indsats for unge fra familie med misbrug. Vi gør alt, hvad vi kan for at optimere vores arbejde, så de penge, som bliver skænket til TUBA, kommer så tæt på børn og unge fra familier med misbrugsproblemer som muligt.
Etik i økonomien
TUBA er en del af Blå Kors Danmark, der har lavet et sæt etiske retningslinjer, der sætter regler og rammer for, hvordan vi samler penge ind og bruger de donerede midler. Reglerne skal sikre, at gaverne bruges mest effektivt for at fremme foreningens formål.
Vores indsamlingsetik er givernes garanti for, at det går ordentligt for sig, når man giver gaver til Blå Kors Danmark. De etiske retningslinier siger blandt andet:
- Blå Kors Danmark indsamler ikke blandt børn, og bruger ikke børn som indsamlere.
- Blå Kors Danmark følger dansk lovgivning med hensyn til medarbejderes ansættelsesforhold, og følger relevante overenskomster.
- Sammen med en statsautoriseret revisor har vi lavet forretningsgange for alle indtægter og udgifter. Revisionsfirmaet sikrer, at vi disponerer på en økonomisk hensigtsmæssig måde.
- Bestyrelsesmedlemmer og medarbejdere får dækket udgifterne til nødvendige rejser og ophold efter regning. Så vidt muligt benyttes billigste transportmulighed.
Hele det etiske regelsæt kan findes som pdf her: Etiske regler
Læs mere om indsamlingsetik på ISOBROs hjemmeside.
Få skattefradrag for din støtte
Vidste du, at du kan trække dit bidrag fra i skat? Se her, hvordan du gør, og hvordan du får os til at gøre det – helt automatisk.
Gaver i forbindelse med fast gaveaftale eller enkeltstående gaver er fradragsberettigede. Du kan få fradrag op til 16.600 kr. i 2020.
Vi vil gerne hjælpe dig til at få et skattefradrag for den støtte, du giver til TUBA. Du skal bare oplyse os dit CPR-nummer, så samler vi dine indbetalinger sammen, og du får dit fradrag helt automatisk. Du kan indberette dit CPR-nummer her. Det foregår på Blå Kors’ hjemmeside
Læs SKATs regler om skattefradrag ved donationer.