Lisbeth - Juleglæden forsvandt

Jeg har nok altid haft et lidt underligt forhold til julen. Som barn glædede jeg mig til at få julegaver, og se resten af min familie, der alle viste mig den omsorg og kærlighed jeg havde brug for. Da jeg var lille, gik vi altid til julegudstjeneste i kirken. Det var der noget hyggeligt over - især når sneen dalede ned fra himlen. Senere holdte dette lille ritual desværre op. Vi fik af vide, at det var for stressende at nå det hele juleaften.

Jeg glædede mig altid til juleaften, hvor jeg elskede at se "mens vi venter" tv, og klæde mig i min fineste kjole. Jeg kan ikke huske særligt mange juleaftener, som er blevet holdt hos min farmor og farfar, så det var julen hos min mormor og morfar, jeg husker som de bedste - meget bedre end når vi holdte jul hjemme hos os. Her var den dårlige stemning der nemlig lige fra vi stod op.

Selv om min stedfar var fuld som sædvanlig, negativ, og havde en ubeskrivelig magt over mig og mit humør, var det bare 100% bedre hos mormor og morfar. Her kunne jeg ikke blive sendt på værelset, eller i værste tilfælde blive slået. Jeg var fri og bundet på samme tid. For jeg vidste godt, at hver lille fejl jeg lavede, ville blive registreret hos min stedfar. Men hos min mormor og morfar kunne han kun sende mig onde øjne, og så havde jeg bare at rette ind.

Min søster og jeg sang næste altid én eller flere af de utallige julesange, som vi havde lært i skolen. De var nogle gange lidt sjove, og hvis de var lidt for fjollede kom øjnene med det samme. I mine stedfars øjne kunne jeg bare ikke gøre noget rigtigt. Jeg husker, at jeg blev utrolig ked af det, og ikke havde lyst til at holde jul mere. En Juleaften blev det alt for meget. Vreden kom op i mig, og jeg løb ind i et andet rum for at falde lidt ned.

I mine teenage år blev juleaften som en hvilken som helst anden dag på året. Den eneste forskel var, at der blev serveret flæskesteg og and - og så fik vi gaver. Ellers var dagen som alle andre. Min stedfar sod tidligt op for at køre sine små køreture efter øl. Min søster, eller jeg, skulle altid med for at dække over hans misbrug. I juledagene er butikkerne jo som oftest lukket, eller også åbner de senere end normalt. Dette påvirkede hans humør - da han jo så ikke kunne få sine daglige øl. Her var der ikke noget der hed NEJ, først da jeg blev ældre kunne jeg tillade mig at sige fra.

I de seneste år er glæden ved julen gledet længere og længere væk for mig. I dag ønsker jeg kun at holde jul, når min søster kommer. Derfor har jeg valgt at arbejde hver andet år. Jeg deltager kun i julen, for at give min niece og mine nevøer den glædelig jul, som jeg ikke selv fik som barn. Når jeg er i størrere forsamlinger, har jeg en tendens til at trække mig fra selskabet. Specielt når larmen og alle menneskerne bliver for meget for mig. Derfor synes jeg ikke, at julen er særlig god.

Mit juleråd til dig er:

1. Giv dig selv lov til nyde denne aften. Læg skyldfølelsen fra dig denne dag.

2. Hold jul med din øvrige familie. Dem som kan give dig en god og hyggelig aften