Fakta om alkohol

Artiklen indeholder:
  1. Et pårørende perspektiv på alkoholproblemer
  2. Typiske vilkår i familier med alkoholproblemer
  3. Overgangen til voksenlivet
  4. Langt fra alle får problemer
  5. Hvor mange mennesker i befolkningen har haft forældre med alkoholproblemer?
  6. Hvor mange mennesker er så belastet af deres forældres alkoholproblemer, at de ”i høj grad” ønsker hjælp som unge voksne?
  7. Hvis du vil vide mere

 

Et pårørende perspektiv på alkoholproblemer

I TUBA er vi optaget af: 

  • hvordan du som ung er berørt af din forælders brug af alkohol eller stoffer
  • hvordan din forældres misbrug påvirker dig.

Vi følger den norske psykolog, Frid Hansen, der definerer et alkoholproblem på følgende måde:   

Der eksisterer et alkoholproblem når:

  • Brugen af alkohol har en forstyrrende indvirkning på de opgaver og funktioner, som skal varetages i familien.
  • De følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes og forstyrres af en andens brug af alkohol.

Mere konkrete kan man sige, at der er et alkoholproblem, når du oplever mindst én af følgende ting: 

- Du er enten helt sikker eller i tvivl om, at din forælder drikker eller har drukket for meget.

- Din mors eller fars nuværende eller tidligere alkoholforbrug bekymrer dig.

- Du belastes af din mors eller fars adfærd omkring alkohol, f.eks. humørudsving, tåget/sløret adfærd eller grænseoverskridende adfærd.

- Problemerne i forbindelse med din forældres drikkeri tager din energi/opmærksomhed i andre sammenhænge, f.eks. når du er i skole eller er sammen med venner/din kæreste.

Der anvendes en række forskellige definitioner, når man beskriver personer, der drikker for meget. For tiden er nogle af de mest udbredte definitioner,  

at man har et stort forbrug af alkohol.

at man har et skadeligt forbrug af alkohol,

at man er afhængig af alkohol. 

Rigtige mange mennesker i Danmark drikker for meget. Sundhedsstyrelsen oplyser at:

  • 860.000 er storforbrugere af alkohol og drikker over Sundhedsstyrelsens maksimale genstandsgrænse på 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd.
  • 585.000 har et skadeligt alkoholforbrug, der allerede har manifesteret sig i en fysisk og psykisk skade.
  • 140.000 er alkoholafhængige, med et tvangsmæssigt ønske om at drikke, på trods af skadelige følger.


Disse definitioner bygger primært på beskrivelser af den drikkendes adfærd. De siger kun lidt om hvordan den drikkendes adfærd påvirker andre/dig. Hvis du er optaget af, om din forælder efterlever disse definitioner, så er der sandsynligvis et alkoholproblem. I TUBA er vi ikke optaget af hvilken kategori din forældres drikkeri hører under. Vi er optaget af hvilken konsekvenser din forældres drikkeri har for dig.

Når du har valgt at kikke ind på denne hjemmeside, så er det sandsynligvis fordi din forældres nuværende eller tidligere brug af alkohol går dig på, og i så fald er der et alkoholproblem.   

Typiske vilkår i familier med alkoholproblemer

En række vilkår gør sig ofte gældende i familier, hvor en forælder drikker for meget. Vilkårene gør sig ikke gældende i alle familier med alkoholproblemer. Alkohol påvirker mennesker og familier på mange forskellige måder. Du må selv vurdere om nogle af disse vilkår er gældende for dig. Måske genkender du kun én af vilkårene. Måske genkender du flere.   

  1. Børnene får meget lidt eller ingen opmærksomhed, fordi alle er optaget af at håndtere alkoholproblemet.     
  2. Tilstanden i familien ændrer sig hele tiden, afhængigt af om den drikkende er fuld eller ædru. Begge tilstande, og skiftene mellem de to tilstande, er belastende.
  3. Børn oplever mange svigt, da alkoholproblemet styrer familien. Børn glemmes eller deres behov tilsidesættes.
  4. Familiens almindelige rutiner omkring f.eks. madlavning, vask, skolehentning, sengetider, afholdelse af højtider bliver i perioder ikke overholdt
  5. Der er til tider fysisk vold og trusler om vold. Der er nogle gange psykisk vold (f.eks gentagende verbale krænkelser, systematisk fornedring, vedvarende overdrevet kontrol af adfærd, gentagende ydmygelser).
  6. Der er andre psykiske problemer ud over alkoholproblemer. Forældrene er f.eks. deprimerede.  
  7. Familiemedlemmer vil ikke se problemerne omkring alkohol i øjnene.  Der tales derfor ikke om problemerne, hverken indadtil med søskende og forældrene, eller udadtil med andre familiemedlemmer, venner eller andre voksne.  
  8. Børnene overtager det ansvar i familien, som den drikkende forældre er holdt op med at tage.
  9. Familiesituationen er meget krævende og derfor bliver familiemedlemmerne stressede, frustrerede og/eller opgivende og passive.

Overgangen til voksenlivet

I TUBA ved vi, at overgangen fra en opvækst i en familie med alkoholproblemer til livet væk fra ens drikkende familie kan være særlig svært.

Mange håber, at livet bliver meget nemmere, når de er flyttet hjemmefra. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet. Nogle problemer bliver ganske vist mindre eller forsvinder. Nogle problemer ændrer blot form. Nye vanskeligheder kan også dukke op.

Det praktiske i at flytte hjemmefra behøver ikke tage særlig lang tid. Det psykologiske i at flytte hjemmefra kan dog se noget anderledes ud. Det indebærer en lang periode inden man flytter, hvor man ser på andres liv og gør sig forhåbninger om, hvordan ens liv skal eller ikke skal blive.

Når man er flyttet, oplever mange en frihed, som på mange måder er en glæde. Samtidigt kan friheden opleves som et stort spejl, der får en til at se ind i fortiden på en ny måde. For eksempel, glæden ved at invitere en ven med hjem, kan vække sorgen over de mange venner man ikke fik inviteret, fordi man frygtede at mor eller far var fuld. De nye muligheder kan gøre én ekstra opmærksom på de muligheder, der ikke fandtes tidligere. Tristheden over livet i ens tidligere hjem, kan ramme på en ny måde, når man flytter hjemmefra. Dette kan være en ubehagelig overraskelse, hvis man havde gået med forhåbninger om et umiddelbart bedre liv. Det er vigtigt at forstå, at tristheden og de nye muligheder hænger sammen, og at dette er en del af en udvikling. Man er på rette spor, selv om det måske ikke føles sådan indeni. 

Når man bor sammen med drikkende forældre, lærer man at ofte skjule og kontrollere sine følelser, så man ikke kan bebrejdes, eller bebrejder sig selv, for at have bidraget til ens drikkende forældres adfærd. Når man er flyttet hjemmefra, eller er lige ved det, så oplever en del unge, at de pludselig begynder at udtrykke deres følelser. De bliver for eksempel pludselig ked af det i situationer, der ikke gjorde dem ked af det før.   Nogle unge oplever dette som stærkt ubehageligt, som et tab af kontrol.  Det at der pludseligt begynder at komme nye følelser frem er en vigtig del af din udvikling, selv om det kan opleves som ubehageligt. Der er faktisk et tegn på, at man er ved at få det bedre, selv om det måske opleves stik modsat.  

Det at flytte ud af et hjem med alkoholproblemer, byder ofte på betydningsfulde nye muligheder, som for eksempel tid til at tænke om fremtiden og fortiden, og ro så man kan fokusere på hvordan man selv går og har det, i stedet for at fokusere på hvordan andre har det. Disse gode muligheder kan også være krævende, hvis man ikke ved hvordan man skal tage dem i brug, eller er bange for at bruge dem. En støttende hånd fra andre, der ved hvordan man bruger sådanne muligheder, er derfor vigtig. 

Oveni dette, står man som unge, der er flyttet hjemmefra med alle de problemer som alle unge oplever, når de skal til at etablere sig.  

Det triste budskab er, at man ikke bare skal forvente at ens problemer nødvendigvis forsvinder, når man flytter ud af et hjem med alkoholproblemer. Det glædelige budskab er, at ens liv nok skal blive bedre med tiden og den rigtige støtte.

Langt fra alle får problemer

Rigtige mange mennesker, der er vokset op med drikkende forældre klarer sig rigtig godt. Forskeren Helle Lindgaard noterer at ca. 50 % af mennesker fra familier med alkoholproblemer udvikler ikke, eller udvikler kun i ringe grad psykosociale problemer i voksenlivet. Hvis man har haft en drikkende forælder, så har men en øget risiko for at få problemer. Man får ikke nødvendigvis problemer. Og hvis man får problemer, så er der gode muligheder for at få et godt liv med den rigtige hjælp.  Følgende tabel viser nogle forskelle mellem at have drikkende vs. ikke at have drikkende forældre.

 

Børnelivet i en familie med alkoholproblemer:

  Børn i familier med alkoholproblemer (%) Børn i familier uden alkoholproblemer (%)
Selvmordsadfærd hos forældrene 32 % 1 %
Dødsfald blandt forældrene 26 % 10 %
Vold i familien (blandt forældre, forældre/søskende, forældre/barn) 19 % 1 %
Forældrene skilt 46 % 21 %
Været udsat for gentagen fysisk afstraffelse 18 % 6 %
Været udsat for seksuelle overgreb fra familiemedlem 13 % 4 %

 

Voksenlivet for børn fra familier med alkoholproblemer:

  Børn i familier med alkoholproblemer (%) Børn i familier uden alkoholproblemer (%)
Psykiske problemer (såsom angst og depression) 36 % 6 %
Spiseforstyrrelser 14 % 7 %
Selvmordsadfærd 25 % 8 %
Selv fraskilt 21 % 10 %
Været udsat for vold på et eller andet tidspunkt i livet 35 % 16 %
Modtaget intervention (psykolog, psykiater eller egen læge) 62 % 21 %
Modtaget lægeordineret medicin for psykisk problem 27 % 6 %
Egne alkoholproblemer 33 % 8 %
Egne alkoholproblemer (blandt mænd) 67 % 17 %
Egne alkoholproblemer (blandt kvinder) 24 % 5 %
Brugt hash 43 % 22 %
brugt amfetamin eller ecstacy 20 % 6 %
Brugt nerve- eller sovemedicin 29 % 8%
Oplevet alkoholproblemer hos partner 36 % 14 %

Kilde: Lindgaard, 2002. Voksne børn fra familier med alkoholproblemer – mestring og modstandsdygtighed. Center for Rusmidddelforskning .

Hvor mange mennesker i befolkningen har haft forældre med alkoholproblemer?

Forskellige undersøgelser finder frem til lidt forskellige tal. Forskellene beror på, at man har undersøgt på forskellige måder. I TUBA siger vi, at hver 10. person har haft forældre med alkoholproblemer. Der er nogle undersøgelser, der viser højere tal end dette, men vi har ikke lyst til at overdrive problemets størrelse. Hver 10. er et tal som de fleste fagfolk vil kunne nikkende genkendende til. 

Hvor mange mennesker er så belastet af deres forældres alkoholproblemer, at de ”i høj grad” ønsker hjælp som unge voksne? 

TUBA har undersøgt dette to gange. 3-4% af unge voksne i befolkningen (én ud af 25) er så belastet af deres forældes alkoholproblemer at de ”i høj grad” ønsker hjælp. Læs mere...

Hvis du vil vide mere:

Hvis du gerne vil vide mere, så vil vi anbefale, at du læser Håndbog til Unge og Voksne fra Familier med Alkoholproblemer skrevet af TUBAs fagkonsulent, Thomas Mackrill. Bogen giver en letlæst forskningsbaseret oversigt over fakta omkring det at vokse op med drikkende forældre. Bogen er udgivet af Dansk Psykologisk Forlag. Klik her for at læse mere...