Hej
Jeg ved ikke hvordan jeg skal gribe flere situtationer an herhjemme. Min far drikker regelmæssigt kan man godt sige. Flere gange om ugen, er han umulig at gå til, fordi han har drukket. Jeg kan slet ikke komme i kontakt med ham, han er helt væk.
Ikke nok med, at jeg ikke kan komme i kontakt med ham når han er fuld, så kan jeg heller ikke holde en samtale med ham, med en alkholprocent på 0%. Han er rigtig uinterreseret i mit liv og hvad jeg foretager mig, for at være helt ærlig.
Når min forældrer så egentlig “snakker” om hvordan situtationen ser ud, så ender det altid med et stort rasarianfald, for begge parter, diskussioner, kaste med ting, og så ikke snakke til hinanden i 10 min… Jeg er sgu træt af det. Vi kan ikke bare have en hyggelig aften sammen, eller noget. Der er altid ét eller andet i vejen. Og når man ingen søskende har, så er det mine skuldre, som sammenholdet bærer på.
Min mor er heller ikke den største støtte, hun har det rigtig svært psygisk, hende kan jeg ikke snakke om problmer med, for enten gør hun det til et større problem, end det egentlig ér ved at sige: “Så må vi flytte fra hinanden, er det dét du vil?”, eller så siger hun bare: “Så sig det til ham”, og det kan jeg ikke.
Jeg har ingen at gå til, som faktsisk kan forstå det problem jeg står i. Jeg vil jo ikke have at de flytter fra hinanden, men jeg er sgu træt af alle deres skænderier, min fars druk, den dårlige stemning der altid summer omkring mig, og ingen at dele det med.
Knus
Anonym
Svar:
Kære dig
Jeg blev glad da jeg læste overskriften på dit brev ”Er det mig der skal tage ansvaret?” for svaret her er meget simpelt, NEJ det er ikke dig som skal tage ansvaret!
Din hjemme situation er, som jeg kan læse af dit brev, virkelig ikke rar. Din far drikker regelmæssigt, han bliver så fuld at du ikke kan komme i kontakt med ham, og når han er ædru er han helt uinteresseret i dig og dit liv, du kan ikke have en samtale med ham. Dine forældre skændes, og bliver rasende på hinanden, kaster med ting og har kold tavsheds krig. I kan ikke bare have en hyggelig aften sammen, du har ingen søskende du kan vende dig til og stå sammen med. Din mor er ikke den store støtte, du kan ikke tale med hende om dine problemer, og umiddelbart lyder det som om hun lægger ansvaret for en eventuel skilsmisse fra din far over på dig, og hun vil ikke støtte dig i at tale med ham om dine problemer med ham.
Du skriver at du ikke har nogen du kan gå til, og det får mig til at tænke på at du også må føle dig alene og ensom i hele dette cirkus af ballade som du dagligt oplever. Og som du selv skriver, nogen som faktisk forstår de problemer du står midt i. Det er meget svært at navigere i alt dette uden støtte fra nogen som forstår en, og som måske endda selv har samme erfaringer og har lyst til at dele dem, og en eller nogen man kan tale med og dele både store og små situationer med, måske endda blive inspireret og hjulpet til at få hverdagen til at blive så ok som den nu kan blive under de voldsomme betingelser du lever under. Mon du ved at der findes muligheder for dig? Det gør der!
Jeg tror Tubas gruppechat vil være noget for dig, i gruppechatten møder du andre der som dig bor med drikkende forældre og de konsekvenser der nu en gang er i familier med disse problemer, her møder du unge som kender til det du oplever og sammen støtter I hinanden ved at dele de oplevelser I hver især har, der er også en TUBA rådgiver tilstede i chatten. Gruppechatten er åben mandage kl. 18-21 og torsdage i ulige uger kl.18-21. Du kan finde den her http://tuba.dk/chat
Udover gruppechatten vil jeg også anbefale dig at kontakte en TUBA afdeling i nærheden af hvor du bor, og tale med dem om eventuelt at starte i et terapi forløb. Jeg tror du vil få meget ud af at deltage i gruppe terapi sammen med andre unge. Du kan finde TUBAs afdelinger her http://tuba.dk/hj%C3%A6lp
Jeg syntes du er sej, at du har skrevet til os, det kræver stort mod at række ud og at dele sine problemer med andre. Det smukke ved at gøre dette er at man ikke kun hjælper sig selv, man hjælper andre i samme situation ved at turde sige det højt som ingen vil snakke om! Tak til dig fordi du skrev! Jeg håber du har fået noget med som du kan bruge fremover. Og du er altid velkomme igen her i brevkassen.
Kærlige hilsner
Jette / Tuba