Unge i alderen mellem 18 og 25 år har ret til behandling indenfor tre måneder. Unge mellem 26 og 35 år har ikke samme ret til hjælp, og de får den kun, hvis den kommune, de bor i, er villig til at betale. Og for de, der har ret til behandling og bor i en kommune, der betaler, er der stadig lange ventelister. I oktober 2021 venter 1100 unge på at komme i behandling i TUBA, og det tal er stigende.
Den alt for sene eller fraværende hjælp til de unge koster samfundet dyrt.
Allerede i 2018 slog en rapport, som TUBA har fået udarbejdet af konsulenthuset Ernest and Young (EY), fast, at der er store indikationer på, at der er god samfundsøkonomi i at investere i hjælp til de unge. Den slog fast, at hvis blot en ud af seks unge går fra ledighed til beskæftigelse eller undgår at blive ledig, fordi de får hjælp, er pengene allerede tjent hjem.
Om Ernest and Youngs undersøgelse
Det er generelt en vanskelig øvelse at beregne samfundsøkonomiske effekter af sociale indsatser. EY’s rapport sandsynliggør derfor samfundsøkonomiske besparelser på en række områder i relation til TUBAs målgruppe. Undersøgelsen opstiller en business case, der peger på en samfundsøkonomisk gevinst som følge af, at TUBAs forløb sikrer udsatte unge en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet.
• Det koster i 2018 15.000 kr. i gennemsnit at få en udsat ung igennem et TUBA-forløb.
• For en kommune udgør den budgetmæssige fordel, for hvorvidt en person er beskæftiget eller på fuld forsørgelse alene ca. 95.000 kr. om året. Herudover er der en række yderligere omkostninger forbundet med at være udsat, som TUBA også kan afhjælpe.
Hvis blot en ud af seks udsatte unge i et TUBA-forløb går fra ledighed til beskæftigelse eller undgår at blive ledig efter fx endt uddannelse, er investeringen bæredygtig i løbet af et år.
At den unge får en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet, er dog kun en af flere mulige positive samfundsøkonomisk effekt af TUBAs indsatser. De unges udfordringer er ofte af kompleks natur og kan medføre samfundsøkonomiske omkostninger, der knytter sig til sundhedsmæssige eller sociale indsatser.
Effekter af TUBAs arbejde på de unges forbedrede trivsel og robusthed vil sandsynligvis medføre økonomiske besparelser på omkostninger til sociale indsatser (fx botilbud og forebyggende indsatser), sundhedsindsatser (fx psykolog- eller psykiatribehandling) eller beskæftigelsesindsatser (fx vejledning og opkvalificering).
Endelig kan TUBAs behandling have en præventiv effekt på de unges fremtidige livsbaner i forhold til alkoholforbrug, vold, mistrivsel, angst og depression.
Der er væsentlige indikationer på, at behandling i TUBA kan føre til lavere udgifter til fx kontakthjælp, førtidspension eller uddannelseshjælp for TUBAs målgruppe, hvoraf 20 pct. er uden fuldtidsbeskæftigelse, herunder sygemeldte, invalidepensionister og personer i løntilskud og aktivering. 73 pct. af de unge i TUBA oplyser, at deres evne til at gå på arbejde, i skole eller uddannelse er blevet forbedret eller meget forbedret, efter de er startet i TUBA.
På baggrund af estimerede udgifter inden for disse områder er der indikationer på mulige besparelser ved at undgå mere langsigtede negative samfundsøkonomiske omkostninger i relation til TUBAs målgruppe.
Se EYs præsentation af deres undersøgelse her: